Arrangementer og møder

 


Tidligere arrangementer (siden oktober 2004)

 

23. august 2008 Ekskursion til Linnés have (Læs mere her) med efterfølgende middag (Læs mere her)

22. maj 2008 Rundvisning på Carlsberg grunden - tema bæredygtig by

maj 2008 Debatmøde om etiske investeringer Læs mere her

22. april 2008 Foredrag ved Eskild Tjalve "Ånden i naturen - og i det økologiske jordbrug" Læs mere her

16. april 2008 Deltagelse i PJD generalforsamling for at introducere etiske investeringer

10. januar 2008 Idemøde og smagning af cider og calvados

17. november 2007 Generalforsamling og julefrokost

28.-30. september 2007 Ekskursion til Samsø - vedvarende energi-Ø Læs mere her

16.-18. maj 2007 Ekskursion til Bornholm - økologi og nicheproduktioner Læs mere her PP-oplæg1 PP-oplæg2

8. februar 2007 Gå-hjemmøde hos EUs miljøagentur Læs mere her

10. januar 2007 Ide-møde med udvikling af ideer til årets aktiviteter Læs mere her

17. november 2006 Foredrag om Egefeld, generalforsamling og julefrokost Læs mere her

23. september 2006 Ekskursion til Strynø mm. Læs mere her

31. august 2006 Debat-møde: Hvor hot er den økologiske sektor? Læs mere her

27. juni 2006 Ekskursion til Orø Urtehave Læs mere her

10. juni 2006 Sommertur til gartneri og have ved Sankt Hans Læs mere her

3. april 2006 Dyrkning af medicinal planter i Danmark, deres medicinske anvendelse og aktivstoffer Læs mere her

22. november 2005 Debat om rent drikkevand Læs mere her

18. november 2005 Generalforsamling, julefrokost og bogcafe Læs mere her

15. og 16. oktober 2005 Tur til Midtjylland
Lørdag: Hertha Levefællesskab, et økosamfund i Galten uden for Århus. Janus
Sølvsten vil vise os rundt i fællesskabet, og fortælle om, hvordan bl.a. økologisk landbrug, gartneri,
væveri og køkkenfaciliteter bruges som arbejdssted for udviklingshæmmede. Der er mulighed for at
se på økologisk byggeri og også høre om biodynamisk forskning.

Søndag: Osteriet Hinge i Kjellerup. Hør om produktion af økologiske oste og om nye standarder for kvalitetsfødevarer. Mejeriet er bl.a. kendt for deres råmælksost, som de, som de eneste, har lov til at producere i Danmark. Mulighed for køb af oste. Siden Skravad Mølle Dambrug, hvor vi skal høre om nogle af Danmarks første økologiske ørreder hos Niels Ole Andersen. Din store chance for at kunne svare på spørgsmål fra andre omkring ”hvordan kan fisk være økologiske?”. Der bliver efterfølgende mulighed for at købe ind i Ingrids butik, der sælger bl.a. brugskunst, mjød og sennep.

18. juni 2005 Tur til Svanholm Gods og Mørdrupgaard
Midsommervejret viste sig fra sin bedste side lørdag den 18. juni, da vi var på besøg på Svanholm gods og Mørdrupgaard. Bo Læssøe viste os rundt på Svanholm Gods lidt uden for Skibby, og fortalte om landbrugsdriften og hvordan kollektivet blev dannet i 1978 fungerer og har udviklet/tilpasset sig gennem årene. I dag er godset hjem for omkring 65 voksne og 35 børn + et varierende antal gæster. Svanholms 420 ha fordeler sig på 450 tdl. Agerbrug, 250 tdl. Skov og 50 tdl. Søer, eng, bygninger og park. Godset drives i dag udelukkende efter økologiske principper. De ældste dele af godset stammer tilbage fra middelalderen. Hovedproduktion på Svanholm er økologisk jordbrug. Der har tidligere været en større frugtproduktion, der måtte opgives på grund af sygdom i plantagen. I dag produceres korn, grønsager, frugt og foderafgrøder. Derudover består bedriften af 100 malkekøer i løsdrift, en trævarefabrik med træemballage som speciale, et grønsags- og frugtpakkeri, samt en gårdbutik. Ejendommen har netop fået en naturplan, som Bo håber at få tid til at føre ud i livet sammen med nogle eksperimenterer med medicinplanter.
Efter en herlig tur rundt på ejendommen var der mulighed for at handle i Svanholms butik, hvor især de nye jordbær og isen gik som varmt brød. Vi kørte gennem det bølgende landskab over til Mørdrupgaard på nordsiden af Burresø. I haven ned til søen spiste vi madpakkerne og nød Trines skønne hjemmebag til Per Grupes kaffe, mens Per fortalte historien om Mørdrupgaard. Gården fungerer også som et lille kollektiv. Per bruger meget af sin tid på at udforske de forskellige kornsorter – både nye og gamle. På gården eksperimenteres med et sted mellem 40-50 sorter. For at komme ned til dyrkningsforsøgene skulle vi forcere en 160 cm høj speltmark i gåsegang. Per får hovedparten af sin forsøgsudsæd fra Østrig, hvor han er deres mindste aftager. Mandagen efter vi besøgte Per kom hans hvedemel til salg i Netto under navnet ”Søris”. Søris er meste kendt for gulerødder, men har et distributionsnet og designer tilknyttet, hvilket forenkler processen. Hvedemelet er af høj kvalitet, og han synes ikke helt at hans korn tidligere har fået den skæbne, det har fortjent. Kornet bliver primært dyrket på Søris og Mørdrupgård. Begge gårde har dyrket jorden økologisk i omkring tyve år. De kornsorter der anvendes giver som regel et mindre udbytte end normalt. Til gengæld har det et højt gluten – og proteinindhold. I det sydlige Skåne ligger møllen som maler kornet. Tidligere blev kornet malet i Jylland, så afstanden er faktisk blevet kortere. ”Gislabergs Kvarn” er fra 1890´erne og her males kornet på langsomt kørende stenkværne, så det ikke bliver varmt. Herefter sigtes det en anelse grovere end almindeligt hvidt hvedemel. Formalingen foregår, så en stor del af kimen og det fine klid forbliver i melet. Det giver smag og farve, og endnu vigtigere: mineraler E- vitaminer, B-vitaminer og masser af fibre bliver ikke tabt eller renset fra i processen, sådan som det er blevet i årtier i hvidt hvedemel. Det høje protein- og glutenindhold betyder at det er velegnet til brødbagning, og at brødet holder sig længere friskt. Hvis man kigger efter Ø-mærket på mel-posen, finder man i stedet EU’s økologimærke, hvis regelsæt varetages af den svenske KRAV-organisation. Når melet pakkes i Sverige må det ikke bære Ø-mærket, men det bliver det ikke mindre økologisk af! Vi fik i hård konkurrence med gårdens hund lov til at smage en prøve på melet bagt af Per. Det har en flot mørk farve og en skøn smag syntes vi og hunden. Det var blevet sidst på eftermiddagen, da de sidste spørgsmål var stillet, vi var mætte på indtryk og kunne trille gennem det kuperede landskab klædt i gyldne stråler.

21. maj 2005: Studiebesøg i Skåne

Besøg på International Green Roof Institute i Malmø, med introduktion til instituttets arbejde samt en rundvisning i den 9500 m2 store botaniske taghave som er anlagt på taget af flere industri- og kontorbygninger forbundet med Gangbroer. Læs mere om Greenroof

Det andet punkt på programmet var Pegasus Trädgård i Hög. Her har Staffan Björklund i forbindelse med sit dukketeaterværksted skabt et forum for økologi og kultur. Siden 1991 har børn fra nabolagets institutioner fulgt årets gang i den økologiske have. I 1995 blev der anlagt en udendørs piledusche med solcelleopvarmning og rodzonerensning af vandet, arbejdet blev fulgt af 28 miljøinspektører fra Skåne og Halland, som herved fik kundskaber, som de kunne anvende når de skulle give byggetilladelser til rodzoneanlæg i deres kommuner. Solstället er et økologisk inspirationshus, opført af den danske arkitekt Flemming Abrahamsson og det indeholder dusch med solopvarmet vand, urinseparerende multtoilet, solcelledreven ventilation til rum og multoilet, solcelle-el til belysning, biologisk spildevandsrensning i rodzoneanlæg. Læs mere om teatret på www.sbteater.se

Endvidere var der besøg på www.matkaravanen.se, med rundvisning og smagsprøver i de etniske butikker omkring Möllevangtorget i Malmø.

9. februar 2005: Erfaringer med genmodificerede organisamer.

Argentina blev tidligere kaldt verdens frøkornlager. Det globale verdensmarked har dog ført til, at økonomien i landets landbrugsproduktionssystem i dag hviler fortrinsvis på produktion af gensplejset soja (GMO-soja). Monokultur har haft katastrofale sociale, økologiske og økonomiske konsekvenser. Landet er i dag havnet i "point of no return".

Lilian er opvokset i Buenos Aires, Argentina og har en PhD i cellebiologi. Hun har arbejdet med forskning af Chagas syge i Argentina siden 1991 i det Nationale Institut for Parasitologi ”Dr. M. Fatala Chabén” I Buenos Aires. Chagas syge er en parasitisk sygdom, der angriber den fattige landbefolkning. Hun er aktiv i ”Grupo de Reflexión Rural” i Argentina.

Lilian vil fortæller om GMO i Argentina, og om arbejdet med oplysning om konsekvenserne af anvendelsen af GMO. At det er op ad bakke, er vist ikke for meget sagt, da modspillerne er nogen af verdens største multinationale selskaber.

Se også Lilians artikel om GMO i medlemsorientering fra februar 2004: ”Det store biotik-kup i Argentina”.

 

12. januar 2005: Vinsmagning og idémøde på KVL.
Økologisk Forum holdt Ide-møde den 12. januar og der kom rigtigt mange gode ideer på tavlen. Vi udsender snarest en liste og udkast til program for året i Økologisk Forum.

19. november 2004: Julefrokost og generalforsamling

Kl. 17.00 Zoologisk Haves erfaringer med økologi og miljø.
Kl. 18.00 Generalforsamling. Dagsorden bliver udsendt til medlemmerne, men kan også ses her.
Kl. 19.30 Julefrokost.

19. oktober 2004: Økologi i fremtiden?

Er der økologi i Danmark om 10 år? Vil der være økologiske varer på alle hylder i supermarkedet? Kan økologiske produkter klare markedets konkurrence og bølgen af discount? Hvad skal der til for at sikre en positiv udvikling for økologien?
Dette gælder både forbrugere, virksomheder og landmænd. Økologisk jordbrug er opstået som en modreaktion til mange af de problemer fremkommet af det traditionelle landbrugs produktionsmetoder. Det være sig udledning af pesticider og nitrat i grund- og drikkevand, medicin rester i fødevarerne, nye produktionssygdomme forårsaget af pres på dyre velfærden og koncentrationen af alt for mange husdyr i store industristalde. På trods af en succesfuld modreaktion presses også økologisk jordbrug i en markedsøkonomi til at skabe vækst. Dette pres kommer i stadig stigende grad fra supermarkederne, hvis betingelser omkring leverancer, distribution og konkurrencedygtighed vil betyde faldende producentpriser, og tvinge de økologiske producenter til at finde nye veje i afsætningen overfor supermarkederne og forbrugerne.
Markedet og økologien o Markedets logik - muligheder eller tvang?, forsker Paul Rye Kledal, Fødevareøkonomisk Institut
Økologisk forbrug i et uansvarligt fødevaresystem, ph.d. cand.agro. Martin Harring Boll, Danmarks Tekniske Universitet

9. oktober 2004 Sensommertur til Nordsjælland

Kl. 10.00 mødes vi på Thorshøjgård hos Niels Stokholm Museumsvej 1, 3120 Dronningmølle.
Han begyndte som biodynamisk landmand i 1977. Han dyrker brødkorn, grønsager og frugt og har malkekøer. På gården er der stalddørssalg, hvor der også bliver solgt havejord og præpareret biodynamisk kompost. Gården har en støtteforening.
Kl. 12.00 tager vi videre til Fuglebjerggaard, Hemmingstrupvej 8 ved Helsinge og besøger Per Kølster. Først spiser vi vores medbragte frokost, og derefter er det tid til en go´ snak om fremtidens økologi/ fremtiden for økologi/økologi i fremtiden. Vi skal også se, hvordan det er gået med alle de æbletræer, der var nyplantede, da vi var på besøg for 5 år siden. Per har arbejdet med økologisk landbrug siden 1975. I mange år på Landbohøjskolen som forsker og underviser, og de senere med landbruget på Fuglebjerggaard. Der er arbejdet koncentreret om at tage skridtet fra idé til virkelighed, kompromisløst at skabe mangfoldighed, sundhed og kvalitet på alle niveauer fra jord og til bord… med Pers egne ord.
Det bliver nok også til en snak om Pers bog "Æbler" (udkommet den 23. september), ølbrygning, mølleri og hvordan man kan gøre en forskel. Gården har gårdbutik. Se www.Fuglebjerggaard.dk