Medlemsorientering - November 2005
Skååååål!
Der er flere gode grunde til at tænke over, hvad man drikker!
For det første er det at drikke vand kommet med i den seneste revision af de danske kostråd. Kostråd nummer 7 hedder nu: Sluk tørsten i vand . Det er en god idé bl.a. fordi langt de fleste af os, får alt for meget sukker gennem sukkersødet drikke som fx sodavand eller saft – også i hverdagen.
For det andet er det i Danmark muligt at drikke vandet direkte fra hanen – endnu! Lad os fejre dette og nyde denne mulighed. Drik derfor med glæde vandet fra hanen. Gør det gerne med endnu større glæde, hvis du samtidig har en liter økologisk mælk stående i køleskabet. Så har du nemlig været med til at spare 200 liter grundvand for mødet med sprøjtegift – og det er med til at fastholde det rene drikkevand i Danmark. Bliv derfor ved med at købe den økologiske mælk!
Fra min synsvinkel er det afgørende, at kampagnen ”Rigtige mænd drikker vand fra hanen – endnu!” kvantificerer fordelene ved økologisk jordbrugsproduktion helt ud til forbrugerne. Det er den helt rigtige måde at kommunikere for at få nye målgrupper til at vælge økologiske varer. På denne måde bliver det helt tydeligt, hvad det er de får – eller gør – ekstra ved at vælge den økologiske mælk frem for den konventionelle. Kampagnen er vellykket, og jeg vil anbefale alle at kigge forbi: www.vandfrahanen.dk
For det tredje nærmer julefesten sig i Økologisk Forum. Det er en kærkommen lejlighed til at skåle julen ind, i skønne økologiske dråber med eller uden alkohol.
Alle ønskes god læsning og på snarligt gensyn ved et arrangement i Økologisk Forum.
Lise Walbom
1. Studiebesøg i Skåne (referat)
2. Tur til Svanholm Gods og Mørdrupgaard (referat)
3. T ur til Midtjyllan d (referat)
4. Rent drikkevand – også i fremtiden?Af Bente Ben-Hamadou
Lørdag den 21. maj deltog Økologisk Forum sammen med Dansk Hortonomforening og De Frie Fugle i en studietur til Skåne.
Første punkt på programmet var International Green Roof Institute i Malmø, hvor Louise Lundberg gav en introduktion instituttets arbejde samt en rundvisning i den 9500m 2 store botaniske taghave. Malmø Kommune er meget interesseret i grønne tage, som på flere måder er gavnlige for miljøet. 50% af nedbøren fordamper, resten forsinkes, derved mindskes belastningen af kloaksystemet. Et sort paptag kan på en varm sommerdag blive op til 70 0 og et grønt tag 30 0 varmt. Mængden af forureningspartikler i luften mindskes da de bindes i taget. Det er smukt at se på og giver levesteder til insekter og fugle.
Derefter var vi med Mat-Karavan på opdagelse omkring Möllevångstorget. Karavaneføreren Lisa Förare Wiinbladh fortalte og bød på smagsprøver i kvarterets etniske butikker. Selv er jeg blevet forfalden til et alternativt ”chokoladepålæg”. Lige dele tahin og daddelsirup røres, et voila! Daddelsirup fås også på Nørrebro, der er endda flere slags, den irakiske fra Basra er meget mørk den tyrkiske er lysere og lidt mildere. Hos Semsem kan man få 2 forskellige økologiske udgaver.
Dagens sidste stop var Pegasus Trädgård i Hög. Her fortalte Staffan Björklund først om sit arbejde med børn fra nabolagets institutioner i dukketeaterværkstedet, derefter trådte han op på scenen og opførte Klodshans i en økologisk dukketeaterversion. Herefter var der buffet med smagsprøver fra haven: saft, urtete, æbler, mælkesyregærede grønsager, hjemmedyrket hvidløg og hjemmebag inden vi gik på havevandring.
2. Tur til Svanholm Gods og Mørdrupgaard
Af Dorte Ernst
Midsommervejret viste sig fra sin bedste side lørdag den 18. juni, da vi var på besøg på Svanholm gods og Mørdrupgaard. Bo Læssøe viste os rundt på Svanholm Gods lidt uden for Skibby, og fortalte om landbrugsdriften og hvordan kollektivet blev dannet i 1978 fungerer og har udviklet/tilpasset sig gennem årene. I dag er godset hjem for omkring 65 voksne og 35 børn + et varierende antal gæster. Svanholms 420 ha fordeler sig på 450 tdl. Agerbrug, 250 tdl. Skov og 50 tdl. Søer, eng, bygninger og park. Godset drives i dag udelukkende efter økologiske principper. De ældste dele af godset stammer tilbage fra middelalderen. Hovedproduktion på Svanholm er økologisk jordbrug. Der har tidligere været en større frugtproduktion, der måtte opgives på grund af sygdom i plantagen. I dag produceres korn, grønsager, frugt og foderafgrøder. Derudover består bedriften af 100 malkekøer i løsdrift, en trævarefabrik med træemballage som speciale, et grønsags- og frugtpakkeri, samt en gårdbutik. Ejendommen har netop fået en naturplan, som Bo håber at få tid til at føre ud i livet sammen med nogle eksperimenterer med medicinplanter.
Efter en herlig tur rundt på ejendommen var der mulighed for at handle i Svanholms butik, hvor især de nye jordbær og isen gik som varmt brød. Vi kørte gennem det bølgende landskab over til Mørdrupgaard på nordsiden af Burresø. I haven ned til søen spiste vi madpakkerne og nød Trines skønne hjemmebag til Per Grupes kaffe, mens Per fortalte historien om Mørdrupgaard. Gården fungerer også som et lille kollektiv. Per bruger meget af sin tid på at udforske de forskellige kornsorter – både nye og gamle. På gården eksperimenteres med et sted mellem 40-50 sorter. For at komme ned til dyrkningsforsøgene skulle vi forcere en 160 cm høj speltmark i gåsegang. Per får hovedparten af sin forsøgsudsæd fra Østrig, hvor han er deres mindste aftager. Mandagen efter vi besøgte Per kom hans hvedemel til salg i Netto under navnet ”Søris”. Søris er meste kendt for gulerødder, men har et distributionsnet og designer tilknyttet, hvilket forenkler processen.
Hvedemelet er af høj kvalitet, og han synes ikke helt at hans korn tidligere har fået den skæbne, det har fortjent. Kornet bliver primært dyrket på Søris og Mørdrupgård. Begge gårde har dyrket jorden økologisk i omkring tyve år. De kornsorter der anvendes giver som regel et mindre udbytte end normalt. Til gengæld har det et højt gluten – og proteinindhold. I det sydlige Skåne ligger møllen som maler kornet. Tidligere blev kornet malet i Jylland, så afstanden er faktisk blevet kortere. ”Gislabergs Kvarn” er fra 1890´erne og her males kornet på langsomt kørende stenkværne, så det ikke bliver varmt. Herefter sigtes det en anelse grovere end almindeligt hvidt hvedemel. Formalingen foregår, så en stor del af kimen og det fine klid forbliver i melet. Det giver smag og farve, og endnu vigtigere: mineraler E- vitaminer, B-vitaminer og masser af fibre bliver ikke tabt eller renset fra i processen, sådan som det er blevet i årtier i hvidt hvedemel. Det høje protein- og glutenindhold betyder at det er velegnet til brødbagning, og at brødet holder sig længere friskt. Hvis man kigger efter Ø-mærket på mel-posen, finder man i stedet EU’s økologimærke, hvis regelsæt varetages af den svenske KRAV-organisation. Når melet pakkes i Sverige må det ikke bære Ø-mærket, men det bliver det ikke mindre økologisk af! Vi fik i hård konkurrence med gårdens hund lov til at smage en prøve på melet bagt af Per. Det har en flot mørk farve og en skøn smag syntes vi og hunden. Det var blevet sidst på eftermiddagen, da de sidste spørgsmål var stillet, vi var mætte på indtryk og kunne trille gennem det kuperede landskab klædt i gyldne stråler.
3. Tur til Midtjylland
Weekenden 15. og 16. oktober 2005 tog udsendte fra Økologisk Forum til Hertha Levefællesskab, et økosamfund i Galten uden for Århus, Osteriet Hinge i Kjellerup og Skravad Mølle Dambrug.
Levefællesskabet Hertha
Af Bente Ben-Hamadou
En gruppe forældre til handicappede børn tog i 1980 initiativ til foreningen Hertha. I 1988 begyndte de at arbejde på at etablere et levefællesskab efter Rudolf Steiners ideer. Man ville give voksne udviklingshæmmede mulighed for at leve et så normalt liv som muligt, dvs. mulighed for et meningsfuldt arbejde i beskyttede værksteder samt mulighed for at træffe ”normale” mennesker i deres hverdag. I 1993 købte landbyfonden en mark på 40 tønder land i Herskind, og i 1996 blev det første hus opført. I dag bor der ca. 80 mennesker i Levefællesskabet, der både rummer alm. familiehuse og to bofællesskabs-huse med 17 udviklingshæmmede i alderen 17 til 60 år. I tilknytning til hvert bofællesskabshus er der opført en støttebolig. Der er ca. 15 ansatte, hvoraf de 10 bor i levefællesskabet. I Hertha er der ”vinkepligt”, dvs. man hilser på hinanden, også de handicappede, men ellers fungerer landsbyen som et almindeligt boligkvarter.
Rundvisningen startede med besøg i et af de senest tilkomne huse, et halmhus. Gulvet er isoleret med muslingeskaller, ovenpå er stampet ler og overfladebehandlingen er linoliefernis. Halmvæggene er pudsede med ler, og på ydersiden endvidere beklædt med træ, for at beskytte mod fugt. Det er af brandhensyn vigtigt at al halm er dækket af ler. De økologiske materialer er mere sårbare end konventionelle. Huset kræver derfor mere vedligeholdelse, men materialerne er billige. Huset på 180 kvm og med en lofthøjde på knap 4 meter opvarmes for 8-10.000 kr. om året vha. en finsk masseovn. De rum som ikke støder op til det centrale rum med masseovnen opvarmes med naturgas og gulvvarme.
De senest tilkomne huse er mere individuelle og fantasifulde, medens de første har et mere ensartet præg.
Levefællesskabet omfatter biodynamisk landbrug på 12 ha med 5 køer. Der er en lønnet medarbejder. Stalden er et beskyttet værksted hvor 6-7 beboere arbejder hverdag fra kl. 9 til 13. Køerne malkes kun 1 gang om dagen og det indretter de sig på. I græsmarken er der sået dild, persille, cikorie og kørvel, det løsner jorden i forskellige dybder og giver smag til mælken. I stalden er der også duer og en kat, duerne symboliserer tanker, katten følelser og køerne vilje. Der er også en lille flok frilandsgrise.
Gårdmejeriet fungerer som beskyttet værksted. Det er svært at få til at løbe rundt da lovpligtige analyser hvert år koster ca 40.000kr, hvoraf de 9.000 kr dog betales af det offentlige. Mejeriet er dimensioneret til 10 køer, men starter langsomt op med 5. Der produceres mælk, tykmælk, yoghurt og smør. Produkterne sælges i gårdbutikken.
Gartneriet drives biodynamisk. Man anvender hovedsaglig frøkonstante sorter. Der anvendes komposteret kogødning, og der er grøngødning i hvert andet bed. Hertha’s beboere kan købe andele, som giver dem ret til at hente grønsager, om sommeren i gartneriet og om vinteren i jordkælderen. Det koster 3600 kr for en husstand med 2 voksne, børn er gratis. Der er i øjeblikket 45 andele.
Bageriet drives som pædagogisk værksted. Råvarerne er økologiske, men det er for tidskrævende at føre økologisk regnskab. Bageriet er en succes og varerne sælges i gårdbutikkerne i Århus, Viborg og Holstebro. Vaskeriet drives også som beskyttet værksted og vasker for de to bofælleskaber.
Endelig er der et forskningslaboratorium hvor man i samarbejde med universitetet i Kassel arbejder på at få biokrystallisationsmetoden ISO-certificeret. Projektet støttes af EU. Man arbejder også med stigbilleder.
Skravad Mølle Dambrug
Af Anne Marie Friis Jørgensen
Skravad Mølle Dambrug, som er et af de første økologiske dambrug i Danmark, ligger i Møldrup nord for Viborg. Det drives af Niels Ole Andersen, som viste os rundt. Dambruget består af 11 damme med ørreder. Niels låner vandet til sine damme fra en å. Inden vandet ledes ind i dammene iltes det, ligesom det iltes inden det ledes tilbage til åen. Vi var nysgerrige efter at få at vide hvad økologiske fisk er. Forskellen mellem konventionelt dambrug og økologisk dambrug er, at de økologiske fisk kun må få medicin en gang i deres liv, og at der ikke må anvendes farvestof i økologisk fiskefoder. Der er pt. ikke nogen forskel i kravene mht. tætheden af fiskene i dammene. Da vi var blevet vist rundt, havde Niels’ kone arrangeret et lækkert kaffebord med hjemmebag. Til slut var der mulighed for at købe økologiske fisk med hjem.
4. Rent drikkevand – også i fremtiden?
Af Lise Walbom
Rent drikke vand er afgørende for os alle!
Når du køber 1 liter økologisk mælk sparer du 200 liter grundvand for mødet med sprøjtegifte. Denne type af kvantificering af de helt konkrete fordele ved økologi er hovedbudskabet i en stor kampagne som Økologisk Landsforening fører an. Dorte Ernst og Lise Walbom fra bestyrelsen af Økologisk Forum, har siddet med i styregruppen for kampagnen. Du kan læse meget mere om kampagnen på www.vandfrahanen.dk
Kampagnen er en del at et tema som Økologisk Landsforening (ØL) og Danmarks Naturfredningsforening arbejder med i 2005. Temaet omhandler bl.a. en forbruger rettet kampagne der omfatter den økologiske uge (35) og det økologiske høstmarked. Uge 35 har endvidere dannet rammen om en kampagne hvor der 8-10 steder i landet, vil blev inviteret til at Gå På Vandet. I praksis betød det vandreture på økologiske arealer flere steder i landet, hvor der er også er interesseområde for vandindvinding.
”Vi synes kampagnen er et rigtig godt skridt i retning af at kommunikere fordelene ved økologisk produktion til en ny type af forbrugere. Derfor er vi glade for at Økologisk Forum kan bakke kampagnen op ved at stå for et arrangement, hvor der ud fra en landbrugs- og miljøfaglig vinkel sætter fokus på sammenhængen mellem økologi og rent vand”, siger Dorte Ernst, forkvinde for Økologisk Forum.
Debatmødet vil sætte mere fagligt tyngde og fokus på kampagnen om rent vand. Sammenhængen mellem landbrugets arealanvendelse og rent drikkevand vil blive diskuteret, samt hvilke virkemidler der vil være effektive i forhold til grundvandsbeskyttelse.
”Vi forventer at mødet vil tydeliggøre hvilke konkrete risikoområder der eksisterer for drikkevandet. Samtidig håber vi at kunne fremkomme med forslag til konkrete initiativer for at sikre rent drikkevand i Danmark – også om 10 år. Debatmødet giver samtidig mulighed for at fremme vidensudveksling på området”, siger Dorte Ernst.
Baggrund
I Danmark kan vi i dag tappe drikkevand, der kommer direkte fra uforurenet og ubehandlet grundvand. Det skyldes at dansk grundvandspolitik er baseret på forebyggelse og indsats ved kilden. Det vil sige man forsøger at forebygge forureningen før den sker. Derfor er vandet billigt og vores drikkevandsforsyning er baseret på lavteknologi, hvor en iltning og en mekanisk rensning, er det eneste der behøves. Sådan er det ikke i flere andre europæiske lande, og vi kender det alle fra vores ferier syd på hvor vi gang på gang må slæbe flasker med drikkevand hjem på hotellet.
De danske vandværker har imidlertid svært ved fortsat at hente rent vand. I løbet af de seneste 15 år har mere end 700 vandværker drejet nøglen om, fordi råvandets kvalitet var blevet for dårlig. Miljøstyrelsen regner med, at yderligere 500 små og store vandforsyninger må lukke i løbet af de kommende 10 år.
Landbrugets arealanvendelse har en væsentlig indflydelse på grundvandets kvalitet. Der har gennem lang tid været bred enighed blandt både politikere og borgere om, at drikkevandet i Danmark også i fremtiden skal komme fra rent urenset grundvand. Enigheden er imidlertid ikke længere entydig og det er nødvendigt enten at ændre opfattelse af hvad ”rent vand” er, eller at finde nogle løsninger til hvordan vi også i fremtiden sikre vores rene drikkevand.
Erkendelsen af, at landbrugspraksis, grundvandsbeskyttelse og personligt fødevareforbrug hænger sammen er afgørende, hvis der skal ske ændringer i holdninger og adfærd i forhold til beskyttelse af grundvandet i Danmark.
Debatmøde
Debatmødet arrangeres af Økologisk Forum i samarbejde med Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening.
Der vil være debatoplæg ved repræsentanter fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole (KVL), COWI og Dansk Landbrug (DL).
Spørgsmål til Walter Brüsh, statsgeolog GEUS
- Hvordan ser situationen ud pt. for grundvandet?
- Hvilke årsager er der til den nuværende situation? Hvordan belaster de forskellige aktører grundvandet?
- Landbrugets miljøpåvirkning er allerede reguleret. Skiftende regeringer har vedtaget planer, love og retningslinier, som har til formål at beskytte det danske vandmiljø. Er det tilstrækkeligt og hvis ikke hvad skal der til for at ændre på udviklingen?
Spørgsmål til Henrik Vejre, lektor KVL
- Hvilke konkrete virkemidler er der afprøvet i forhold til praktisk regulering af arealanvendelsen?
- Hvordan har det virket?
- Hvilke virkemidler skal der til for at ændre udviklingen?
Spørgsmål til Bente Villumsen, seniorprojektleder COWI
- At Miljøstyrelsen har godkendt et sprøjtemiddel betyder ikke, at stoffet aldrig kan findes i grundvand eller drikkevand, men de værste midler er fjernet fra markedet. Hvad bliver der gjort reguleringsmæssigt for at ændre på den nuværende udvikling i brugen af sprøjtemidler?
- Hvilken indflydelse har Vandrammedirektivet og Kommunalreformen på området?
- Hvordan sikres det at kommunerne kan løfte opgaven fra amterne efter 2007?
Spørgsmål til Niels Peter Nørring, vicedirektør Dansk Landbrug
- Er de værktøjer (landbrugstilsyn, indsatsplaner, sprøjtefrie randzoner, pesticidfri dyrkning, etc.) der findes i dag tilstrækkelige gode til, at landbrugt kan følge en god udvikling i forhold til udvaskning til grundvandet?
- Hvad mener landbruget der skal til for, at de i tilstrækkelig grad kan beskytte grundvandet?
- Hvordan kan samarbejdet mellem økologer og konventionelle landbrug fremmes til gavn for begge parters interesserne – i forhold til beskyttelsen af grundvandet?
Program
kl. 17.00 – 17.10 Indledning ved Økologisk Forum
kl. 17.10 – 18.10 15 min. oplæg ved oplægsholderne, hvor der bl.a. svares på
spørgsmålene ovenfor
kl. 18.10 – 18.30 Pause med rent drikkevand og frugt
kl. 18.30 – 19.30 Debat
Arrangementet er åbent for alle. Der er tilmeldingsfrist den 18. november til:
Dorte Ernst. Tlf.nr.: 4632 0608, e-mail: dorte_ernst@sol.dk
Fredag den 18. november 2005
Generalforsamling, julefest mm. i Økologisk Forum. Chester´s Bogcafé, Strandgade 26, 1401 Kbh. K. Dagsordenen er udsendt til medlemmer. Program for denne aften kan ses på hjemmesiden www.oekoforum.dk
Tilmelding til julefrokosten til Anne Busck: agb@geogr.ku.dk eller 3324 6364 eller 4632 0608. Senest den 11. november 2005. Pris for deltagelse i julefrokosten er 150 kr. Drikkelse kan købes til gode priser i caféen.
Tirsdag den 22. november
Kl. 17-19.30: Debatmøde: ”Rent drikkevand – også i fremtiden”
På KVL i lokale 1-13, Bülowsvej 17 1870 Frederiksberg C. Der er tilmeldingsfrist den 18. november til: Dorte Ernst. Tlf.nr.: 4632 0608, e-mail: dorte_ernst@sol.dk
Onsdag den 11. januar 2006
Idé møde for 2006. Kl. 18 mødes vi i lokalerne ved DSR på KVL. Hvilke ekskursioner er det du går og drømmer om? Hvilke spørgsmål brænder du inde med? Kom og vær med til at sætte dit præg på, hvad vi skal arbejde med i Økologisk Forum i 2006.