Medlemsorientering - Maj 2005
Foreningen er kommet rigtig godt fra start i år og har holdt brainstormmøde, økovinsmagning og et arrangement om GMO i Argentina. Du kan læse om det i referaterne her i medlemsorientering. Inden sommerferien har vi desuden en tur til Sverige og en til Mørdrupgaard / Svanholm – se mere om det i kalenderen. Efterårssæsonen begynder med en grillhyggefest og i september (uge 35) er der økouge.
I løbet af foråret har bestyrelsen deltaget i KVL´s Miljø- og Økologigruppe´s generalforsamling, skrevet et høringssvar om nitrit og holdt 3 bestyrelsesmøder. Derudover har vi justeret folderen om foreningen, og den er delt ud på Jordbrugsakademikernes stand på KVL´s virksomhedsmesse.
På brainstormmødet i januar kom der mange nye forslag og
ideer til foreningens arbejde. En del er ’nogen’ i gang med, men du kan læse mere
om det i referatet. Et af emnerne er ”økologi på dagsordenen”. Det er vi nogle
stykker, der arbejder videre med. Tankerne er indtil videre både gået i retning
af valgtema, temanr. i Momentum, økologi i grundloven og i det hele taget
hvordan vi kan være med til at få de gode historier ud. Vi har mødtes nogle
gange, og ideerne bliver der ikke sparet på, så det kommer I nok til at høre
mere om til efteråret. Hvis du selv har lyst til at sætte nogle arrangementer i
søen, er du meget velkommen til at tage kontakt til bestyrelsen oekoforum@oekoforum.dk.
Vi har efterhånden en del erfaringer og kontakter at dele ud af J
Go´ fornøjelse
Dorte Ernst
Indhold
1. Brainstormmøde og
vinsmagning
2. GMO i Argentina –
arrangement med Lilian Garcia Joensen
NB: I denne Digitale udgave
af medlemsorientering, kan du let springe rundt - du skal blot klikke på
indholdsfortegnelsens punkter. Du kommer retur til indholdsfortegnelsen med et
klik på 'til toppen', der findes i slutningen af hvert afsnit. (Hvis det ikke
virker, så prøv 'ctr+klik')
1. Brainstormmøde og vinsmagning den 12. januar
Der var mødt 16
medlemmer op til planlægning og udvikling af ideer til årets aktiviteter. Vi
fik alle udleveret nogle stykker papir til at skrive ideer på – en ide/emne pr.
lap. Derefter gik vi på skift op til tavlen og fortalte om tanken med ideen og
bagefter blev ideerne grupperet. Det kom der nedenstående ud af. Hvis du er interesseret
i at arbejde med nogle af emnerne, så kontakt bestyrelsen. Efter nogle af
emnerne står navne på folk, der allerede nu har meldt interesse for at arbejde
videre med ideerne.
A. Økologi på dagsordenen (Anne, Peder, Dorte, Mikkel,
Henrik)
- Økologi som valgtema
- Økologibevidsthed – Hvordan kan man få sit budskab ud
- Tema/debat: fx om Økologien og forbrugsmønstre eller Hvordan vendes den negative udvikling
- Økologi som tema i Momentum
- Økologi i grundloven
- Økologi kan betale sig økonomisk!
B. Tur Sjælland
- Solum gruppen (Vadsby mellem Sengeløse og Hedehusene)
- Torup økobyggeri
C. Tur Fyn
- Fynske bryggerier
- Sydlangeland
D. Vand
- Københavns Vandforsyning (temamøde)
- Rent grundvand
E. Tur Jylland (Freya, Dorte)
- Øko-fisk, dambrug
- Hinge økoost, markedsføring
F.
Biodynamik (Thomas, Anne, Peder)
- biodynamisk jordbrug/ tankegang, foredrag
G. Er avlsgrundlaget up-to-date, debat med Hugo Alrøe
(Freya)
H. Bedrifts udvikling i økologisk jordbrug (Freya,
Mikkel, Rikke)
I. Grøn investering
J. Tur Norden (Bente, Anne GB) (Sverige den 21. maj 2005 – se under arrangementer)
-
Green-roof-botanicgarden, Malmø
- Veg-tech, Nordøst Skåne, Præfabrikerede grønne tage og blomsterenge
- Järna biodynamisk, Sverige
- Østfold, Hamar-reg, Vestfold, Norge
K. F1 hybrid frø
L. Medicin planter (Hanne)
M. Sommerfest (Freya, Anne GB). Den 27. august i Annes
kolonihave – se under arrangementer.
N. Økologi og WTO (foredrag, Rikke)
- Fødevareproduktion, distribution og salg i Afrika og Asien (Christian Friis Bach)
O. Foredrag vin, Peter Sisseck, Spanien
P. Smagsprøver på ost (generalforsamling, brainstormmøde)
Q. Økologi i den offentlige sektor (Henrik)
R. Det multifunktionelle landbrug, foredrag el. debat
S. Er småt altid godt i økologien?
T. CSA,
Community Supported Agriculture, ekskursion
U. Øko-wiki, FØJO
V. Økologisk vinproduktion i DK, besøg
Til inspiration kan du desuden se listen fra 2004 på foreningens hjemmeside.
Vinsmagning
Oven på det hårde arbejde med ide-udvikling, var vinsmagningen tiltrængt. Det var et udvalg af de økologiske/biodynamiske rødvine, hvidvine, hedvine og champagner som kan købes i diverse butikker og lidt forklaringer på dyrkningsmetoder, kvaliteter, forskelle til de konventionelle. Stemningen steg nogle grader som flaskerne blev budt rundt og alle var en anelse rødkindede og smilende, da vi tog hjem i den klare vinteraften. Du kan læse mere om økologisk vin på www.godset.dk
De vine vi smagte på var alle enten økologiske eller biodynamiske:
* Champagne Brut Tradition, 100% Pinot Noir, Fremstillet af vin høst 2001 og 2002
* Champagne Rose, Fremstillet af vin høst 2000. Begge vine er fra Alain Réaut er en biodynamisk avler, demeter godkendt, der lægger stor vægt på de biodynamiske dyrkningsmetoder. Vinene er importeret af Solhjulet, købt i en Helsambutik.
* Chianti, San Michele a Torri 2002, Italien. Druer: Sangiovese, Canaiolo. Importeret af Solhjulet og købt I en Helsambutik.
* Chateauneuf-du-Pape, 2000, Domaine Pierre André, Frankrig, Købt i en Helsambutik, importeret af Urtekram
* Finca Luzon, Jumilla fra Italien. Købt i Irma
* Kirsebærvin, Søbogaard
* Hyldeblomstvin, Søbogaard
2.
GMO i Argentina - arrangement med Lilian Garcia Joensen 9. februar
Ref.: Dorte Ernst
Lilian Graciela Joensen er opvokset i Buenos Aires i Argentina og repræsentere Grupo de Reflexión Rural. Hun har en PhD i cellebiologi og har arbejdet i forskning af Chagas syge i Argentina siden 1991 i det Nationale Institut for Parasitologi ” Dr. M. Fatala Chabén” i Buenos Aires (Molekylær Biologisk Afdeling). Chagas syge er en parasitisk sygdom som angriber fattig befolkning i land områderne.
Lilian havde taget et PowerPoint show med og forklarede først lidt om Argentina. Landet er 2.780.400 km² stor med et befolkningstal på ca. 36.260.130, hvoraf omkring 11 % af befolkningen bor i landområderne.
Argentinas traditionelle landbrug har altid baseret sig på rotation af forskellige afgrøder med kvæg. Dette ekstensive system garanterede jordens frugtbarhed og man undgik plantesygdomme og dermed brug af pesticider. Systemet garanterede også en høj produktion af varieret naturlige og sunde landbrugsprodukter tilstrækkelige til mindst otte gange landets befolkning. Argentina eksporterede madvarer til hele verden og var kendt for den høje kvalitet, netop fordi man ikke brugte pesticider og kunstgødning.
Argentina blev tidligere kaldt verdens frøkornslager, men det globale
verdensmarked har ført til, at landet har ændret hele landbrugsproduktionen, så
økonomien i dag hviler på produktion af gensplejset soja. Monokultur har haft
katastrofale sociale, økologiske og økonomiske konsekvenser.
Under den neoliberale regering styret af Carlos Menen i 1990´erne, gennemførtes en økonomisk politik fastsat af Verdensbanken og den Internationale Monetære Fond (IMF). En del af denne økonomiske politik medførte salget af de før statsejede jernbaner, el-, gas- og vandforsyningerne, olie- luft- og telefonselskaberne samt minedriften til private udenlandske kapitaler. Efterhånden som de internationale organisationer strammede deres krav om økonomiske, blev den nationale industri nødt til at lukke, mens transnational kapital fik frit løb. Nedskæringerne indenfor statsområdet medførte en ekstrem forringelse af det offentlige sundheds- og uddannelsessektorer.
Samtidig blev den videnskabelige forskning på universiteterne og offentlige institutioner overtaget af transnationale bioteknologi-firmaer med specielt interesse i genmanipulerede organismer (GMO). På den måde blev Argentina til et gigantisk laboratorium for forsøg med GMO.
Firmaer som Monsanto, Aventis, Dow AgroSciences, Syngenta, Bayer CropScience fik frit spil til at styrke landets landbrugspolitik med hjælp fra det Nationale Institut for Teknologi i Landbruget (INTA). Den Nationale Kommission for Rådgivning i Landbrug og Bioteknologi (CONABIA) gav grønt lys til at eksperimentere med markforsøg med gensplejsede afgrøder uden befolkningen i Argentina blev oplyst om det.
I dag dyrkes over 16 millioner hektar med gensplejsede afgrøder i Argentina, heraf dyrkes Roundup Ready soja på 13 millioner hektar. RR-soja er gensplejset for at opnå resistente overfor Monsantos sprøjtemiddel Roundup glyphosat. Patent på den gensplejsede sojabønne ligger også hos Monsanto. Udbredelsen med RR-soja er sket på bekostning af de traditionelle afgrøder og kvæg.
Hvilke konsekvenser
har gensplejset soja haft for Argentina
I dag efter kun otte år med udbredelse af intensiv monokultur ses de katastrofale konsekvenser. Brug af glyphosat er blevet forøget fra 28 mill. liter i 1997/98 til 56 mill. liter i 1998/99 og nåede over 100 mill. liter i sæsonen 1999/2000. De enorme mængder af glyphosat har medført, at der er opstået ukrudt, der er resistent overfor herbicidet. Indtil videre er der beskrevet mindst fjorten forskellige ukrudtsarter, som kan trives trods brug af store mængder af glyphosat. Derfor anvendes meget giftige ukrudtsmidler som 2,4D, 2,4DB, atrazine, paraquat, metsulfuron metyl og imazetapir på markerne med RR-soja. Mange af stofferne er forbudte i EU og mange andre lande. RR-soya-monokulturer har ført til en eksplosion af antallet af skadedyr/-insekter, som bl.a. bekæmpes med en blanding af endosulfan og cipermetrin, som tilsammen er beskrevet som stærkt toksiske overfor fugle, fisk og bier. En nyligt opstået svampesygdom (Phakopsora sp.) truer også RR-soja dyrkningen, så svampemidler skal også bruges.
De intensive landbrugsteknikker har udpint den ellers så rige jord på Argentinas Pampa. I dag er det nødvendigt at anvende kunstgødning. Oven i alt det andet sker der en afskovning i Nordargentina, der foretages af private firmaer for at dyrke RR-soja. Det medvirker til de store oversvømmelser, der har ramt mange provinser i den argentinske Pampa. Hundredvis af dyre- og plantearter er forsvundet eller er stærkt truede i de allermest artsrige områder på grund af den fuldstændige mangel på respekt, som RR-soja dyrkere udviser overfor naturen.
Lilian fortalte historier og viste billeder om, hvordan bønder i Santiago del Estero provinsen bliver terroriserede af paramilitære styrker som forsvarer afskovningen til fordel for firmaer involveret i RR-soja-dyrkning. Disse paramilitære styrker skyder på bønderne, deres dyr og sætter ild i skoven for, at tvinge de indfødte indbyggere til at flytte.
I Formosa-provinsen har universitetet sammen med bønder som driver familie landbrug til selvforbrug og til lokalt salg, anmeldt ødelæggelsen af deres afgrøder, samt død, abort og misdannelser i deres dyr og helbredsskader i befolkningen på grund af pesticid sprøjtningen i omkring liggende RR-soja marker. I et andet kvarter i Córdoba provinsens hovedstad, er der observeret en betydelig forøgelse af leukæmi-tilfælde hos børn og voksne.
Andre konsekvenser af Argentinas GMO-eventyr er mistet såsæd til de traditionelle afgrøder. Dette gør at landet er fastlåst i GMO-modellen, da man ikke bare kan gå tilbage til dyrkning af andre afgrøder. Titusinder af familier har forladt landområderne, da de har mistet muligheden for selv at dyrke jorden eller at få arbejde på landet. I dag importerer Argentina mange af de varer der var en vigtig del af argentinernes daglige kost som linser, ærter og mælk. Bomuld skal også importeres, hvor man før eksporterede. For første gang i Argentinas historie oplever millioner af mennesker sult pga. de stigende priser med mad.
Paradokset
Den bioteknologiske industri argumenterer for, at GMO produktion vil hjælpe udviklingslandene mod sult og pesticid-forurening. Paradokset ligger i at netop det udviklingsland som ikke brugte pesticider og havde den rigeste jord i verden nu er drevet ind i fattigdom og sult af den intensive GMO-venlig landbrugsmodel. GMO forstærker de katastrofale konsekvenser som den Grønne Revolutions monokultur-model påtvinger de fattige lande. Argentina viser tydeligt, hvor dårlig GMO er for udviklingslandene både socialt, økologisk og økonomisk. Ligesom de andre modeller fremhævet af den Grønne Revolution, er GMO til for at forøge monokulturer, forøger brugen af sprøjte-midler og kunstgødning og drive folk fra land områderne til byerne. Den er med til at udviklingslandene mister deres oprindelige såsæd og biodiversitet. Man kan ikke mere snakke om potentielle teoretiske farer med hensyn til GMO landbrugs modellen. Argentina viser hvad der sker i praksis.
Hvad kan danskeren
gøre for at hjælpe?
Danmark importerer store mængder RR-soja til dyrefoder, specielt til konventionel svine- og fjerkræsproduktion. Ifølge EUs nye GMO-regler skal produkter som kød, mælk og æg fra dyr, der er fodret med gensplejset foder ikke mærkes. Kun økologer bruger ikke GMO-foder.
En sidste krølle på halen som Lilian nævnte var, at mange af de nødhjælpspenge, som danskerne donerer, går til GMO-produkter…. Så var der lagt op til diskussion, hvor mange vinkler kom på bordet og alle bestemt ikke var enige.
Økologisk Forum har sendt følgende høringssvar til Fødevarestyrelsen, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender:
Høringssvar om ændringer af
økologiforordningen, bilag VI, A og B, dokument AGRI/2005/60270_ex 2004/64100
Fødevarestyrelsen har den 07-02-2004 sendt ændringer af økologiforordningen, bilag VI, A og B i høring. Foreningen Økologisk Forum har følgende bemærkninger:
Muligheden for at tilsætte de nævnte næringsstoffer jf. direktiv 91/321/EØF om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, harmonerer ikke med den økologiske produktion. Det vil være en klar forringelse af de økologiske produkter til spædbørn, hvis stofferne bliver tilsat. At flere næringsstoffer gøres obligatoriske at tilsætte virker ikke velovervejet. Det vil skabe en mistillid til renheden af de økologiske produkter og dermed svække tilliden til økologimærkningen.
I 1999 blev der indgået en bred aftale mellem både landbrug, fødevareproducenter og detailhandel om at undgå nitrit i fødevarer i Danmark. Derfor virker det helt ude af trit med ønskerne fra både primærproducenter, fødevareproducenter og forbrugerne at tillade natriumnitrit (E 250) og kaliumnitrit (E 252).
Det er afgørende, at der er tillid til økologien. Denne tillid bliver udvandet, hvis der gives mulighed for at tilsætte stoffer, som kan undværes og er under mistanke for at være kræftfremkaldende Samtidig har det hidtil været teknologiske alternativer til at producere uden nitrit, hvilket gør det vanskeligt at se, hvorfor der nu skal gives tilladelse til at anvende nitrit.
Økologisk Forum vil derfor opfordre til, at der arbejdes på at afvise godkendelsen af nitrit. Samtidig opfordres til at en revurdering af eventuel anvendelse af nitrit fremskyndes mest muligt.
Samlet set vil tilladelse til anvendelse af ovenstående tilsætningsstoffer være et stort tilbageslag for økologien, men også for forbrugerne der mister muligheden for at vælge gode sunde produkter uden unødvendige tilsætningsstoffer, som vi ikke fyldestgørende kender konsekvenserne af.
4. Generalforsamling hos MØF (Miljø og Økologi foreningen på KVL)
Den 2. marts holdt MØF generalforsamling. MØF er foreningen for KVL-studerende, der interesserer sig for økologisk jordbrug og økologi mere generelt. ØF-bestyrelse var inviteret til at deltage i deres generalforsamling for at fremme samarbejdet mellem de to foreninger. På mødet var der enighed om at begge foreninger kunne have glæde af en tættere kontakt. Medlemmerne er MØF er selvfølgelig meget velkomne til at deltage i ØF´ arrangementer eller være medlemmer og vi vil meget gerne være behjælpelige med at skabe den kontinuitet, det kan være vanskeligt at bibeholde i en studenterforening. Vi glæder os til samarbejdet!
Maj
Lørdag d. 21. Studiebesøg i Skåne (Turen er arrangeret af Bente
Ben-Hamadou)
Dansk Hortonomforening og Økologisk Forum
arrangerer i fællesskab en ekskursion til Skåne den 21. maj. Vi skal besøge International
Green Roof Institute i Malmø, hvor vi vil få en introduktion til
instituttets arbejde samt en rundvisning i den 9.500m 2store
botaniske taghave som er anlagt på taget af flere industri- og kontorbygninger
forbundet med Gangbroer. Se mere på www.greenroof.se/index.htm.
Det andet punkt på programmet bliver Pegasus
Trädgård i Hög. Her har Staffan Björklund i forbindelse med sit
dukketeaterværksted skabt et forum for økologi og kultur. Siden 1991 har børn
fra nabolagets institutioner fulgt årets gang i den økologiske have. I 1995
blev der anlagt en udendørs piledusche med solcelleopvarmning og
rodzonerensning af vandet, arbejdet blev fulgt af 28 miljøinspektører fra Skåne
og Halland, som herved fik kundskaber, som de kunne anvende når de skulle give
byggetilladelser til rodzoneanlæg i deres kommuner. Solstället er et økologisk
inspirationshus, opført af den danske arkitekt Flemming Abrahamsson og det
indeholder dusch med solopvarmet vand, urinseparerende multtoilet,
solcelledreven ventilation til rum og multoilet, solcelle-el til belysning,
biologisk spildevandsrensning i rodzoneanlæg. Se mere på www.sbteater.se
Tilmelding kan ske på 4632 0608 – hurtigst
muligt – senest tirsdag 17/5, da der kun er enkelte ledige pladser. (Husk at oplyse mail adr., telefonnr. og om du har mulighed for at tage
bil med og hvor mange du kan tage med i bilen). Herefter oplyses præcist
mødetid og sted.
Pris 150 kr. inkl. frokost som indtages i nogle torvehaller (Möllevångstorget) med prøvesmagning og rundvisning. Det skulle være meget farverigt og eksotisk.
Søndag den 22. maj 2005. Kl. 19.30
TV-udsendelse på DR2 i en udsendelsesrække på fire - udarbejdet i samarbejde med Den Økologiske Have. Udsendelserne tager udgangspunkt i en have, der skabes i forbindelse med TV-programmerne. Haven hedder Seernes Have, og den anlægges i Den Økologiske Have.
Seernes Have kommer til at bestå af flere små haver, som vil blive udviklet over flere år. Haven vil blive skabt i samarbejde med seerne, der er tiltænkt rollen som leverandører af både planter og gode historier. Seernes Have vil forsøge at genopdage gamle danske vækster af enhver slags, og vise spændende planter, som er bragt hertil af de mange forskellige indvandrere.
Juni
Lørdag d. 18.
Tur til Svanholm Gods og Mørdrupgaard
Kl. 10. Besøger vi Bo Læssøe på Svanholm
Godset ligger nær Skibby i Hornsherred. Svanholms 420 ha fordeler sig på 450 tdl. agerbrug, 250 tdl. skov og 50 tdl. søer, eng, bygninger og park. Godset drives i dag udelukkende efter økologiske principper. De ældste dele af godset stammer tilbage fra middelalderen.
I 1978 blev Svanholm omdannet til kollektiv, og i dag er godset hjem for omkring 65 voksne og 35 børn + et varierende antal gæster.
Svanholms hovedproduktion er økologisk jordbrug, med produktion af korn, grønsager, frugt og foderafgrøder. Derudover har vi 100 malkekøer i løsdrift, en trævarefabrik med træemballage som speciale, et grønsags- og frugtpakkeri, samt en gårdbutik – der vil blive lidt tid til at handle i forretningen.
Kl. 12.30 Spiser vi de medbragte klemmer på Mørdrupgaard. Bagefter skal vi rundt med Per Grube og se gården og høre om alle Pers projekter. Han bruger meget af sin tid på at udforske de forskellige kornsorter - både nye og gamle. På gården dyrkes et sted mellem 40-50 sorter. Derudover arbejdes på at frembringe de bedste meltyper og nogle gode sædskifter, hvilket efter Pers mening er blevet lettere efter den nye reform. Så den får vi nok også en snak om.
Hvis vejret er til det ligger Mørdrupgaard tæt på en sø, der er go´ at bade i, så hvis der er stemning for det, kan vi snuppe en dukkert.
Medbring: madpakker, kaffe, badetøj og hvad der ellers kan være rart at have med til en dag under åben himmel.
Tilmelding senest den 9. juni til dorte_ernst@sol.dk, 4632 0608.
Husk at orientere om du har bil, og om der kan være flere med i bilen.
August
Lørdag den 27. Sommerfest
Vi starter efterårssæsonen med en grillfest – vi sender en invitation ud med detaljerne. Men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Festen vil blive afholdt i Amagers hyggeligste kolonihave og –hus.
September
Økologiugen i uge 35
Der er bl.a. arrangementer om rent drikkevand.
Du kan følge med på okologi.dk
November
Fredag den 18. Generalforsamling og julefrokost
Næste medlemsorientering – juni - juli - august:
Hvis du har noget, du gerne vil have med i næste medlemsorientering, skal du sende det på mail til agb@geogr.ku.dk Deadline er 20. juni 2005