Tsunamien er ved at forsvinde i horisonten og turisterne tager igen glade og fro til Phuket - ikke for at hjælpe med opbygningen af landet forstås. Og så skete det – det der var blevet snakket om på gangene og skrevet om i aviserne….. valget blev udskrevet. Vi har nu udsigt til en lyn-valgkamp, som sikkert vil blive meget intens. Nu vil der for alvor blive lobbyet, snakket godt for den store gruppe midtervælgere, lavet charme offensiv på plejehjemmene, børnefamilierne skal vel også lige loves en lille børnecheck osv…

Gad vide om natur og miljø kan få en plads i kampens hede? Tre grønne foreninger har i al fald sat sig for at sætte disse emner på dagsordenen - Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og Organisationen for Vedvarende Energi spiller ud med debatmøder i Ålborg (24. Januar kl. 16-18.30 på Aalborg Universitet, Fibigerstræde 13, rum 51), København (27. januar kl. 15-17.30 i ”Trekanten”, Miljøkontrollen, Kalvebods Brygge 45) og Århus (31. januar kl. 15-17.30 i Århus Musikhus). På møderne vil der være politikere fra mange partier, og de vil alle blive bedt om at forholde sig til nogle konkrete mål indenfor natur og miljø (se vedlagte pressemeddelelse).

I Økologisk Forum havde vi ide-møde den 12. januar, hvor der kom mange gode forslag til arrangementer og emner, som vi skal beskæftige os med i 2005. Der er ved at blive lavet en lang liste med emner og kontaktpersoner. Listen bliver sendt rundt og kommer også til at være på vores hjemmeside. Et af emnerne var at sætte økologi på dagsordenen (for valget). En måde at gøre det, er ved at gå til valgmøder de næste 3 uger og stille spørgsmål - og hvorfor ikke også lægge vejen forbi et af de tre møder, hvor natur og miljø er i fokus? Desuden bliver det interessant at følge med på www.spinkontrol.dk og www.spinnesiden.dk, hvor retorikere vil forsøge at pege på bevidste manipulationer gennem valgkampen.

 

Anne Gravsholt Busck

 

Indhold:

1.        ØF-kommentar til Søndagsmagasinets tema om GMO

2.        ØF-kommentar om Vand og natur til Onsdags-opslaget

3.        ØL-kommentarer til rapport fra Det Økonomiske Råd

4.        Formandens årsberetning 2004

5.        Bestyrelsen anno 2005

6.        Referat fra generalforsamling og julefrokost (19/11)

7.        Referat fra efterårstur i Nordsjælland (9/10)

8.        Referat fra debataften: Er der økologi i fremtiden? - fokus på markedet og økologien (19/10)

9.    Kalender

 

NB: for den travle læser… du kan klikke dig vej rundt i dokumentet med ctrl+klik på musen eller blot klik på musen – alt efter hvilken version af tekstbehandlingsprogram du sidder med.

 

1. ØF-kommentar til Søndagsmagasinets tema om GMO

v/ Dorte Ernst

 

Kære Søndagsmagasin, Den 14. december 2004

I søndags var der et tema om GMO - en problemknuser? I udsendelsen medvirkede nogle meget GMO-positive forskere fra DJF, Flakkebjerg og Dansk Trifolium. Eneste anden vinkel var et interview med en kunde i et supermarked.

Udgangspunktet var spændende, men er det nuanceret journalistik? Hvor var de forskere, der har en anden holdning til problematikken eller dem der f.eks. kunne fortælle om de EU- spørgeskemaundersøgelser, der foretages med treårs intervaller, og som belyser befolkningens holdninger til genteknologien (f.eks. lektor Jesper Lassen fra Landbohøjskolen). Af undersøgelsen fremgår det, at danskerne ikke betragter genteknologien som én samlet hele, der kategorisk afvises. Derimod forholder man sig sædvanligvis til dens enkelte anvendelsesområder. På sundhedsområdet accepteres det generelt og inde for fødevarer, landbrug og dyr er det uacceptabelt.

Efter udsendelsen sad jeg med den fornemmelse, at I klart undervurderede Jeres publikum. Kunne det tænkes, at vi ikke er blevet præsenteret for en anvendelse inde for fødevareområdet, hvor nytten opvejer bekymringerne? Hvorfor skal der indsættes a-vitamin i ris, når der allerede er a-vitamin i ris - det kræver bare at de ikke poleres, hvorved vitaminerne bibeholdes. Ligeledes med vores egne korntyper, hvor kimen fjernes, så hovedparten af vitaminerne ryger samme vej og det vi står tilbage med stort set kan sammenlignes med sukker. Et bedre miljø og mindre pres på naturen ville også være et fint argument, men heller ikke her kan teknologien konkurrere med
allerede kendte teknologier!

Hvor var journalisternes kritiske overvejelser? Hvor var vinklerne? En vinkel jeg synes er interessant, er den at det i et demokratisk perspektiv er problematisk fortsat at udvikle en teknologi, som størstedelen af befolkningen i Europa gennem snart to årtier har afvist. At "overrule" så massiv modstand burde kræve nogle meget gode argumenter, som vist ikke er fremkommet endnu!
Jeg medsender en spænende artikel om forholdene i Argentina og en historie om Monsanto.

Jeg håber, at I vil tage GMO-problematikken op ved en senere lejlighed og med nogle mere nuancerede vinkler.
Retur til toppen

 

2. ØF-kommentar om Vand og natur til Onsdags-opslaget

v/ Dorte Ernst

Kære Marianne Tinggaard, Jordbrugsakademikernes "Onsdagsopslaget" den 1. december 2004

I onsdagsopslaget har I skrevet følgende fra diskussionsoplægget fra Det Økonomiske Råd:
"VAND OG NATUR: En tredjedel af den seneste rapport fra Det økonomiske Råds formandskab
handler om vand og natur. Vismændene konkluderer blandt andet, at større sprøjtefri zoner mellem marker og vandboringer både giver størst biologisk mangfoldighed og mindst pesticider i vandet, sammenlignet med omlægning til økologisk landbrug og pesticidafgifter."

Jeg har læst oplægget, men har ikke kunnet finde den beskrevne konklusion! Der står "... at sprøjtefrie randzoner er det mest hensigtsmæssige instrument til både at opnå øget biodiversitet og reduktion af pesticider i det indvundne vand." og nok så vigtigt at forudsætningerne bygger på en
vurdering af de økonomiske og miljømæssige konsekvenser, herunder en værdisætningsundersøgelse.

Der står samtidig, at beregningerne vedr. øget omlægning til økologisk drift er behæftet med betydelig usikkerhed, hvorfor resultaterne skal tages med forbehold!

I rapporten bruger de formuleringen "delvis omlægning til økologisk drift" og det fremgår bl.a. af tabel III.9, at det dækker over noget ganske andet end økologisk drift! Udfra et indeks med en basis = 100 for konventionelt dyrket areal boner "økologi" ud med en faktor 93 (pesticider og vækstregulatorer!) - så det har ikke meget med økologi at gøre.

Det er en fed rapport på 309 sider, så jeg fortænker jer ikke i, at den ikke er gransket fra ende til anden. Men det er vigtigt, at der ikke kommer halve (forkerte!) konklusioner frem, der bare mudrer debatten!
Retur til toppen

 

3. ØL-kommentarer til rapport fra Det Økonomiske Råd
v/ Økologisk Landsforening

 

Pressemeddelelse, Århus den 1. december 2004

Økonomiske vismænd mangler overblik
De Økonomiske Vismænd har lavet et meningsløst og forudsigeligt arbejde i deres sammenligninger af økologisk jordbrug, pesticidafgifter og sprøjtefri zoner som redskaber for vandbeskyttelse og biodiversitet.

Det Økonomiske Råd har netop udgivet sin vismandsrapport, og konklusionen
er, at sprøjtefri randzoner omkring vandboringer er den billigste måde at få
den største reduktion af pesticidrester i drikkevandet. ”At sammenligne fordelene ved økologisk dyrkning tilfældige steder i landet med sprøjtefrizoner omkring vandboringer svarer til at sammenligne fangsten ved almindelig lystfiskeri med "put and take". Selvfølgelig skal der ikke anvendes sprøjtemidler omkring vandboringer. Kom bare med lovgivningen” udtaler Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening, og tilføjer: ”De uhørt ubalancerede modeller, der bliver sammenlignet, giver et forudsigeligt resultat, og rapporten anvender en så amputeret definition af økologisk jordbrug og biodiversitet, at rapportens konklusioner ikke kan tages seriøst”.

Økologisk Landsforening mener også, at sammenligningen med pesticidafgifter er problematisk. Det er ikke overraskende, at en økologisk dyrkning på to procent af landbrugsarealet har svært ved at aflevere lige så stor en reduktion af pesticidforbruget som en sænkning af forbruget af pesticider på 100 procent af den konventionelle landbrugsjord.

Misforstår biodiversitet
Rapporten finder, at der er flere sanglærker på økologisk brug, men at det ikke er nok til at berettige en økologisk strategi. Men biodiversiteten handler netop om diversiteten, og her er der et bjerg af forskning, der viser, at der er en langt større mangfoldighed af vilde planter, insekter, fugle og mikroliv i jorden på og omkring de økologiske gårde.

Schweizerkniv effekt
Rapporten er endnu en i en lang række, der sammenligner enkelte fordele i økologisk produktion med andre miljøpolitiske redskaber men som samtidig ser bort fra økologisk jordbrugs "schweizerkniv effekt", hvor den bidrager til en stribe af samfundsmæssige fordele til én pris. ”Det kan undre meget, at de økonomiske vismænd overser økologisk jordbrugs bidrag til udvikling af ny viden og teknologi for hele landbruget. Videnskabsministeriet pegede på økologisk jordbrug og
præcisionsjordbrug som en af de fire mest perspektivrige grønne teknologier med erhvervspotentiale. Hvor meget teknologisk udvikling kommer der ud af sprøjtefri randzoner” spørger Paul Holmbeck.

Selv om rapporten påpeger, at hovedparten af pesticidindtag hos mennesker sker igennem fødevarer og kun en procent gennem drikkevand, ser forfatterne bort fra, at økologisk jordbrug producerer fødevarer, der er helt fri for pesticider. Helt uden dokumentation påstås det i rapporten, at sprøjtefri randzoner omkring frugtplantager og gartneri kan være lige så gode til at reducere pesticidrester i frugt og grønt som økologisk produktion. Det beskriver Økologisk Landsforening som "ren nonsens" og som tegn på, at forfatterne har mistet orienteringssansen i deres teoretiske øvelser.

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte direktør i Økologisk Landsforening Paul Holmbeck på telefon 8732 2700 eller 2819 1962.
Retur til toppen

 

4. Formandens årsberetning 2004

v/Dorte Ernst

 

At være til en kongres sammen med 624 engagerede økologiinteresserede er der kun 3 ting at sige FEDT - HERLIGT – SKØNT – og jeg tror roligt, at jeg på deltagernes vegne kan anbefale det!

6 år er det blevet til nu for Økologisk Forum! Og året har bestemt bevist, at vi stadig har vores berettigelse.

Bestyrelsen var hurtigt i gang efter nytår, på trods af problemer med at få koordineret kalenderne. Det blev besluttet at sætte kadencerne for bestyrelsesmøderne op til 8 møder (6 stk. i 2003). Foråret var præget af nogle hårdt pressede bestyrelsesmedlemmer, som arbejdede på flere arrangementer.

 

Januar

·         Brainstormmøde – mange var med og vi havde en hyggelig aften – og fik produceret en lang række af ideer og gode forsalg. Bl.a. en Sverigestur, besøg hos Per Kølster og Camilla Plum.

·         Bestyrelsen blev sat til at tage kontakt til Økologisk Landsforening og det er der indtil videre kommet et samarbejde ud af, hvor 3 fra foreningen sidder med i styregruppen for rent vand.

·         Et andet punkt som bestyrelsen blev pålagt var udvikling af foreningen evt. som et fremtidsværksted.

 

April

·         Medlemsmøde om foreningens fremtid – mange mødte ikke op – til gengæld havde bestyrelsen en hyggelig aften!

 

Juni

·         Tur til Sverige – herlig sommertur med vanter – Hanne tog os med rundt til nogle flotte dejlige steder. Som bedst beskrives gennem billeder (Powerpoint blev vist på generalforsamlingen og vil blive lagt på hjemmesiden.)

 

Oktober

·         Efteråret viste sig fra sin smukkeste side, da vi besøgte Niels Stokholm på Thorshøjgaard og Per Kølster på Fuglebjerggaard

·         Økologi i fremtiden. Forsker Poul Rye Kledal fra Fødevareøkonomisk Institut, ph.d. cand.agro Martin Boll prøvede at skue lidt ud i fremtiden og kom med deres bud på situationen som forbruger virksomhed og landmænd.

 

November

·         Økologikongress  - som en del har deltaget i!

·         Miljø og økologi i Zoo – den har været på ønskelisten længe!

·         Generalforsamling og Julefrokost

2005

2 møder er allerede klar! Brainstormmøde den 12. januar og et GMO-arrangement den 8. februar.

 

Andre vigtige aktiviteter i 2004

·         Der er udsendt 3 medlemsorienteringer og der kommer et i slutningen af november

·         Møde med JA, + diverse skriverier omkring ændringer i betingelserne for netværk

·         Vi har været indbudt til to møder. Et kun for os (her deltog Dorte og Anne) et med alle de andre netværk. Desværre måtte vi melde afbud, da Anne skulle forsvare sin PhD samme dag…

 

Til sidste års snak om formålsparagraffens anvendelse af ”økologi”, som ikke er defineret. Så har vi snakket om det i bestyrelsen og der er også skævet til DN´s formålsparagraf. De anvender flittigt ordet ”natur” uden at definere det. Det græske ord «oikos», som betyder husholdning, er ophav til både «økologi» og «økonomi». Ordet «logos» betyder indsigt! Men der er ikke kommet en endelig afklaring.

 

Tilslut en stor tak til bestyrelsesmedlemmerne, de har gjort et virkelig stort stykke arbejde på trods af hårdt arbejde, familie og alt det andet. Tak for alle de hyggelige stunder, go´ mad og herlige grin! Bestyrelsen har vel ikke et motto, men hvis den skulle ha´ et kunne det være Abraham Lincolns ord: "Det er ikke mængden af år i dit liv, der tæller - men mængden af liv i dine år".

…Jeg gjorde en fejl ved et af bestyrelsesmøderne, hvor jeg desværre var nød til at komme 1½ time forsent – den stod ikke til at redde. De øvrige bestyrelsesmedlemmer havde tyllet Simons øl og stærk asiatisk mad i sig og mødedisciplinen stod ikke til at genoprette ved det møde, men det ser ikke ud til at hverken mødedeltagerne eller foreningen har taget skade!

Vi kan nu tage hul på foreningens 7. år. Tusind tak for alle de gode oplevelser der har været i år – jeg glæder mig til de næste mange!

Retur til toppen

 

5. Bestyrelsen anno 2005

 

Dorte Ernst, dorte_ernst@sol.dk (cand. agro.) (formand)

Økologisk Forum har en gó portion af det, jeg har savnet som færdig kandidat. Derfor er foreningen guld værd som inspirationskilde til sparring af tanker, ideer og som netværk. Foreningen summer af forskellige holdninger og meninger, der krydres med spændende arrangementer. Det høje faglige niveau og den positive stemning gør, at det stadig er givende at være med på syvende år og tredje som formand - hvilket i øvrigt er en smal sag med en så velfungerende bestyrelse.

Min interesse for miljø og økologi præger både fritid og arbejde. Jeg har tidligere haft min gang i to amter og Fødevareministeriet, sidst som jordfordelingsplanlægger specielt i forbindelse med  naturgenopretning. Nu arbejder jeg i Amtsrådsforeningen i oprørte vande, hvor vi drømmer om milde vinde til natur- og miljøområdet. Min opgave er at betjene politikerne og være bindeled mellem amter og ministerier på landbrugs- og naturområdet (MVJ, VVM/ miljøregulering, Vandmiljøplanerne

og GMO), akvakulturområdet, bygge- og energiområdet. Dertil kommer at holde styr på diverse tørre tal og statistikker på teknik- og miljøområdet.

 

Lise Christiansen Walbom, lich@sol.dk (cand. agro.) (næstformand)

Jeg arbejder hos FDB som fagkonsulent med fokus på miljø- og forbrugerforhold. Hvad der i 2005 bl.a. vil præge mit arbejde er et projekt med overskriften: Putter du hvad som helst i munden??. Det handler om, at FDB gerne vil være med til at løse problemet om børn og fedme. Med et mobilt køkken har vi tænkt os at rulle Danmark tyndt, og tilbyde børn og voksne at få et nyt syn på det at lave mad sammen med gode råvarer.

Derud over vil jeg følge med i hvad der sker på GMO-området. Hvordan kommer sameksistensloven til at fungere i praksis? Hvilke konsekvenser får udviklingen for den økologiske sektor? Og bliver forbrugernes muligheder for at træffe reelle valg forbedret? Det er store og spændende spørgsmål.

Jeg er fortsat aktiv i Det Økologiske Råd, hvor vi i landbrugsgruppen bl.a. drøfter kommunalreformen og hvilken betydning den får for miljøets tilstand.

Jeg bor fortsat i bofællesskab på Vesterbro. Siden sidste år har mine bofæller

fået en datter, så nu er der både Julius og Karla at hygge med, når jeg er

hjemme.

 

Anne Gravsholt Busck, agb@geogr.ku.dk (cand. agro. og ph.d.) (kasserer)

Jeg bor sammen med min kæreste Finn på Vesterbro - på 14. år. Hvem skulle tro, at en økofreak kunne vænne sig til stenbroen? Min 'økologiske løbebane' har ført mig fra biodynamisk bageri over urtecremer, naturmedicin og hestevognskørsel til landbrugsmedhjælper og videre til agronomstudiet.

På KVL blev jeg interesseret i natur- og landskabsforvaltning og den interesse har holdt ved. Min hoved­interesse ligger i dag indenfor sociologien - med vægt på natur- og landskabsforvaltning i landbrugs­landet, samt relationer mellem by og land. Jeg har i en årrække været ansat som forsker og underviser på KVL, Center for Skov, Landskab og Planlægning. Her har jeg bl.a. været involveret i projekter om frivillige indenfor naturforvaltningen, ligestillingen indenfor landdistriktspolitik og –udvikling, og har været faglig koordinator for en masteruddannelse, der fokuser på land­skabs­forvaltning og udvikling i landdistrikterne.

I december 2004 rykkede jeg teltpælene op fra den trygge andegård og er nu ansat som adjunkt på Geografisk Institut på Københavns Universitet. Her skal jeg bl.a. undervise i integreret planlægning og deltage i forskningsprojekter om nye relationer mellem by og land – med fokus på udviklingen i bynære landbrugsområder.

Økologi? ja - i en meget bred betydning – som et par briller det hele ses igennem. Jeg glæder mig til endnu et år med inspirerende diskussioner og aktiviteter i Økologisk Forum.

 

Peder Gabrielsen, Peder.Gabrielsen@eea.eu.int (cand. agro.) (medlem)

Jeg er lige trådt ind i bestyrelsen efter at have været medlem i lidt over tre år. Økologisk Forum er for mig et frirum, hvor det er muligt at udveksle tanker om økologi med ligesindede og på samme tid holde forbindelse med gamle kontakter fra KVL. Jeg er ansat ved Det Europæiske Miljøagentur og arbejder for øjeblikket på et projekt vedrørende de miljømæssige følger af EU's fælles landbrugspolitik. Fritiden bruger jeg sammen med min søn og på løb.

 

Hanne Spühler, hs@kyocerafoto.dk (cand. hort.) (medlem)

For 7 år siden var jeg med til at starte Økologisk Forum og det er herligt at se, at foreningen stadig har noget at tilbyde. 

 Foreningen startede 2 år efter, at jeg blev færdig som havebrugskandidat. Jeg har som hortonom arbejdet som gartnerfaglærer, foredrags holder med tema om økologisk havedyrkning og til tider passet nogle regnskaber. Min passion er haver og det er naturligvis på økologisk vis. Interessen udfolder jeg i hverdagen i Brønshøj, hvor jeg har hus og have sammen med Per. Nu glæder jeg mig til at tage fat på et spændende år i Økologisk Forum med masser af ny inspiration i form af foredrag, debat aftener og ekskursioner.       

 

 

Birgitte Wendelboe, biwe@sol.dk (cand. agro. oecon) (suppleant)

Uddannet jordbrugsøkonom fra 1997 har jeg arbejdsmæssigt bevæget mig lidt omkring indenfor miljøbeskyttelse og landbrugspolitik hovedsageligt. Jeg har været ansat i en landboforening, Energistyrelsen og et konsulentfirma.

Pt. arbejder jeg nu i Direktoratet for FødevareErhverv, hvor jeg bl.a. varetager rollen som sekretær for det Økologiske Fødevareråd og sagsbehandler på økologiske tilskudsprojekter. På det mere private plan betyder især de to børn på 3 og 8 meget, dernæst interesserer jeg mig for madlavning og at svinge penslerne.

 

Anne Bay, annebay@jubiimail.dk (cand. hort.) (suppleant)

Jeg er trådt ind i mit andet år som suppleant efter gode oplevelser af såvel faglig som social karakter i forbindelse med bestyrelsesarbejdet i 2004. Har været medlem af foreningen siden den blev startet. Glæder mig til nok et ØF-år med en god blanding af bestyrelsesarbejde og nye spændende debataftener og udflugtsmål. Ser fortsat Økologisk Forum som et oplagt forum til at dyrke mine interesser inden for natur, miljø og jordbrug sammen med andre jordbrugs-folk. Befinder mig pt. i intens jobsøgning efter i december 2004 at have afsluttet et længerevarende kombineret kursus- og praktikforløb i en fødevarevirksomhed. Et ønskejob er inden for områderne produktudvikling og markedsføring inden for frugt- og grøntområdet.

 

Rikke Andersen, thomle@dsr.kvl.dk (stud. agro.) (suppleant)

Beskrivelse kommer i næste medlemsorientering

 

Simon Wrisberg, wrisberg@hotmail.com (cand. agro.) (suppleant)

Beskrivelse kommer i næste medlemsorientering

Retur til toppen

 

6. Generalforsamling og julefrokost 2004

 

Zoo-oplæg og julefrokost, ref. ved Dorte Ernst
Årets sidste arrangement blev holdt i drivhusene på Rolighedsvej. Det var en perfekt ramme for et interessant oplæg om Zoologisk Haves erfaringer med økologi og miljø. Derefter holdt vi årets generalforsamling (se referat nedenfor), som var væsentlig kortere end året før, da der ikke var vedtægtsændringer denne gang. Men sulten var fremmet, og den blev stillet på herligste vis med en lækker menu fra det økologiske cateringfirma Basilika. Snakken gik lystigt, mens dråber fra drivhuset mindede os om, hvor vi var. Der var tilløb til at fortsætte i byen, men selskabet var pludselig lidt vissent - på trods af drypvandingen - og måtte udskyde byturen til en anden dag.

 

Referat af generalforsamling i Økologisk Forum d. 19.11.04, ref. ved Peder Gabrielsen

 

1. Valg af dirigent

Henrik Norholt blev foreslået og valgt som dirigent. Han konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt.

 

2. Valg af referent

Peder Gabrielsen indvilligede i at være referent.

 

3. Aflæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning for det forløbne år

Formand Dorte Ernst fremlagde bestyrelsens beretning for det forløbne år, som efterfølgende blev godkendt. Beretningen findes i sin fulde længde andetsteds, men de vigtigste aktiviteter har været:

·           Brainstormmøde, januar 2004

·           Vedtægter

·           ØL-repræsentation (vandstyregruppe)

·           Oktobertur

·           Oktobermøde

·           Økologikongres

·           Tre medlemsorienteringer

·           Møde med Jordbrugsakademikerne (JA)

 

4-5. Forelæggelse og godkendelse af regnskab og budget – inkl. forslag til kontingent

Kasserer Anne Gravsholt Busck fremlagde regnskabet for det forløbne år (01.10.2003 - 30.09.2004) samt budget for 2005. Foreningen kom ud af året med et overskud på 5.073,26 kr. og aktiverne udgør 19476,62 kr. (pr. 30.09.2004).

Anne og Dorte oplyste, at den hidtidige ordning med JA vedr. støtte til aktiviteter m.m. står for fald. Foreningen har i stedet modtaget et tilbud fra JA, hvor medlemmer af JA gratis vil kunne opnå medlemskab af Økologisk Forum. Derimod vil ’ikke JA-medlemmer’ fortsat skulle betale kontingent. I forbindelse med en sådan ordning vil foreningen opnå et årligt tilskud på op til 15.000 kr. På længere sigt vil det kunne kræves, at alle jordbrugsakademikere, der er medlem af Økologisk Forum også skal være medlemmer af JA. Foreningen vil generelt miste indtægter fra kontingenter, men dette kompenseres af det forholdsvise høje fremtidige tilskud. Økologisk Forum har dog forbeholdt sig ret til at genforhandle aftalen, når / hvis det bliver et krav, at alle ØF-medlemmer, der er jordbrugsakademikere, også skal være medlem af JA.

Fordele og ulemper ved denne ordning blev efterfølgende diskuteret. Af fordele nævntes det potentielle støttebeløbs størrelse og fri annoncering i Jord & Viden samt Onsdagsopslaget. Endvidere nævntes JA som en organisation, som vil kunne løfte opgaven mht. oplysning om økologi til en bredere skare. Det blev oplyst, at Økologisk Forum er på en høringsliste i forbindelse med GMO og med JA i ryggen, vil vi kunne markere os bedre på denne front også. JA vil omvendt kunne bruge Økologisk Forum som rekrutteringsgrundlag. Tættere binding til JA end tidligere ansås for en mulig fremtidig ulempe, da yderligere betingelser evt. kunne komme på tale.

Generalforsamlingen besluttede at tilslutte sig tilbudet fra JA, men at aftalen skal tages op til vurdering igen på næste års generelforsamling. Det var tidligere blevet besluttet at opkræve kontingent for 2004 som sædvanlig. Afslutningsvis blev regnskab 2003/04 og budget 2004/05 vedtaget.

 

6. Forslag fra bestyrelse og medlemmer

Der var ingen indkomne forslag.

 

7. Valg af formand.

Dorte modtog genvalg somformand.

 

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

Lise og Hanne modtog genvalg for to år. Birgitte ønskede at trække sig fra bestyrelsen, men var interesseret i at fortsætte som suppleant. Peder stillede op for Birgitte for en et-årig periode og modtog valg. Følgende blev valgt som suppleanter: Anne Bay, Birgitte, Rikke og Simon.

Bestyrelsen består herefter af: Dorte Ernst (formand), Lise Christiansen Walbom, Hanne Spühler, Anne Gravsholt Busck, Peder Gabrielsen, Anne Bay (suppleant), Birgitte Wendelboe (suppleant), Rikke Andersen (suppleant) og Simon Wrisberg (suppleant). Bestyrelsen konstituerer sig selv ved førstkommende bestyrelsesmøde. (Dette er sket på bestyrelsesmøde 12/1: Dorte som formand, Lise som næstformand, Anne som kasserer, Peder og Hanne som medlemmer, Birgitte, Rikke og Simon som suppleanter – se korte beskrivelser af personerne ovenfor.)

9. Valg af revisor.

Henrik Norholt blev foreslået som revisor og modtog valg.

 

10. Evt.

Dorte orienterede om et arrangement i Odense igennem hortonomklubben (brev fra Jens Solvang).

 

Endvidere nævnte Dorte følgende datoer for arrangementer i Økologisk Forum:

·           12. januar: brainstorming og idémøde for mulige aktiviteter i 2005.

·           8. februar: GMO arranegement med forsker fra Argentina.

 

Lars informerede om tidsskriftet ”Agrologisk”, hvor han er redaktør. Det er muligt at skrive indlæg hertil, selvom det ikke primært dækker økologi.

Retur til top

 

7. Referat fra Efterårstur til Nordsjælland 9/10 2004

Måske nogen har glemt det, men klar, høj efterårshimmel, små sløvt drivende skyer og en lun sol, så´n var vejret den 9. oktober. Helt perfekt til et besøg på Niels Stokholms biodynamiske ejendom mellem Rusland og Ferle og Per Kølster på Fuglebjerggaard ved Helsinge.

 

Besøg hos Niels Stokholm, ref. ved Dorte Ernst

Om formiddagen besøgte vi Niels Stokholm, der har ejet ejendommen siden 1975, men for 9 år siden blev der oprettet en erhvervsfond, så ejendommen kan køre videre med nye kræfter om nødvendigt. Bedriften er på 63 ha, og 25 ha vedvarende græs forpagtes. Der er cikorie, kommen og kløver i de græsblandinger der udsås. Ejendommen har 9-marks drift med havre, hvede, vegge, byg, kartofler, rug til foder, vårhvede og 2-holds skift helsædsensilage til modenhed og ølandshvede.

Ejendommen har 45 røde/jersie køer og en tyr. Dyrene står i bindestald og kommer på græs hver dag, hvor de får et sted mellem 25-60 m. friskt græs dagligt efter back-fencing metoden. Køerne er max. 1,30 m, da Niels foretrækker mindre køer. Han går primært efter sunde individer og mener ikke, at øget ydelse/vækst er et positivt mål i sig selv. Ydelsen er på 4.000 l/år, hvor landsgennemsnittet er omkring 7.000 l/år. Derudover havde han en mindre flok får og to svin, der får lov til at nyde livet i det fri.

Efter rundvisningen inviterede Niels til kaffe og ostemadder. I den høstpyntede stue fik vi en snak om Niels´ opfattelse af dyrs sjælelighed, som han mener er større end menneskers og om lyst, som efter hans opfattelse ligger i det sjælelige, herunder køernes gruppeadfærd. Han fortalte videre om at bevare jorden levende ud fra biodynamiske principper, og om oplevelserne som besøgsgård for de omkringliggende børnehaver og skoler.

Jeg tror, Niels kunne have underholdt os resten af eftermiddagen uden vi havde kedet os, men vi havde en eftermiddagsaftale med Per Kølster. Der var enighed om, at den biodynamiske vinkel skulle på dagsordenen i foreningen igen.

 

Besøg hos Per Kølster på Fuglebjerggård, ref. ved Trine Olesen

Ved ankomsten til Fuglebjerggård var tiden kommet til en velfortjent frokostpause. Per Kølster havde stillet borde op til lejligheden i baghaven og gik straks i gang med at brygge kaffe. Under frokosten førte vi en vidtrækkende diskussion om økologiens status i samfundsøkonomien og ikke mindst i det aktuelle politiske landskab. Per Kølster demonstrerede en viljestærk og nuanceret holdning til tingenes tilstand og fremtidens muligheder. Hans drømme og visioner baserer sig på et ønske om at kunne skabe mindre afstand mellem producent og forbruger. Denne vision udløste en debat om fødevareetik og de problemer, der møder både den etiske forbruger og producent. Således kunne Per Kølster referere en længere historie af næsten Kafka’ske dimensioner, om de problemer han har haft (og stadig har) med at få godkendt æg fra sine egne høns til salg i gårdbutikken.

Efter frokost påbegyndte vi, hvad der skulle vise sig at være en længere rundvisning på gården. Første stop var humlen, der dog var høstet og i færd med at blive til julebryg. Per Kølster producerer øl af egen humle og egen byg, som i øvrigt er en sort der er ”bagud-forædlet” til lighed med en sort fra 1960’erne. Hemmeligheden ved ølbrygning ligger i den tørring og ristning af byggen, der danner grundlaget for den endelige smag. Dette er relativt ny land for Per Kølster, men det var dog tydeligt, at han eksperimenterer ivrigt.

Herefter forsatte vi til frugthaven, der blev anlagt i 1998. Her plantedes 80 sorter fordelt over 240 træer. De fleste af sorterne har vist sig levedygtige, men enkelte sorter har ikke kunnet overleve. Træerne har ikke fået anden behandling end lidt hestegødning. Man kan med fordel have høns gående under træerne, men da en høne maksimalt kan ”behandle” 6m², ville det kræve ca. 1000 høns til at passe frugthaven her…

Per Kølster har for nyligt beplantet endnu et areal med æbletræer med henblik på ciderproduktion efter britisk princip (en øllignende drik af pilsnerstyrke).

Et areal har været udlagt til ”selv-pluk” i forbindelse med gårdbutikken, men det har ikke vist sig at være en rentabel forretning. Her fulgte en række anekdoter om byboere og deres børn og hvem der er mest distancerede overfor naturen og afgrøderne (det er åbenbart ikke let at se forskel på rabarber og rødbeder). Distancen mellem byboer og landliv er ikke det eneste Per Kølster har måttet erkende; I forhold til flere naboer har han forsøgt at skabe samarbejdsaftaler, men er blevet afvist, angiveligt fordi konventionelt landbrug ikke ønsker at samarbejde med økologisk.

For at hvile kommunikationsvejene valgte vi at bruge en ½ times tid på at samle æbler op i den gamle frugthave, der er anlagt i forbindelse med stuehusets baghave. Her fik vi en præsentation og smagsprøver af de ca. 10 gamle danske sorter haven rummer.

Turen gik videre til mølleriet, hvor Per Kølster i dag kun maler hvede; videre gennem gårdbutikken til traktørstedet, hvor specielt duften af førnævnte ølbryg tiltrak sig en del opmærksomhed.

Afslutningsvis gik vi med ud for at fodre grise og se til høns og gæs. Fuglebjerggård er så bredt favnende, at man er næsten selvforsynende og intet går til spilde.

Retur til toppen

 

8. Referat fra debataften om: Er der økologi i fremtiden? - med fokus på markedet og økologien

v/ Anne Bay

 

Denne diskussionsaften (19. oktober) bød på spændende vinkler og illustrerede flere komplekse sammenhænge mellem markedsøkonomi, produktionsforhold, afsætning og forbrugerholdninger i teori og praksis til økologiske produkter. Oplægsholdere var: Forsker Paul Rye Kledal, Fødevareøkonomisk Institut og Ph.d. cand. agro. Martin Harring Boll, DTU.

 

Markedsøkonomi 

Markedsøkonomi stiller blandt andet store krav om vækst, og fra aftagere (supermarkeder) af landbrugsprodukter om lønsomhed. Bærende element i markedsøkonomi er penge, som påvirkes af udnyttelsen af arbejdskraft, råmaterialer og teknologi.

 

Et væsentligt spørgsmål er, om økologisk jordbrug kan klare sig under markedsøkonomiens stærke kræfter? Uddrag af foredragsholdere og tilhøreres kommentarer er for eksempel:

Ÿ         Forbrugere ser en række positive muligheder i økologi

Ÿ         Forbrugeres etiske intention versus hverdagspraksis stemmer ikke altid overens  

Ÿ         Grænser for betalingsvillighed

Ÿ         Kogalskab fik ikke flere til at spise økologisk - markedets størrelse

Ÿ         Nytænkning i afsætningsmuligheder for økologiske produkter

Ÿ         Convenienceområdet - hvordan kan økologiske produkter anvendes?

Ÿ         Hvordan skal økologiske produkter promoveres?

Ÿ         Kan økologisk jordbrug vinde noget på nærhedsprincip som modvægt til mange forbrugers oplevelse af fremmedgørelse i den traditionelle fødevareproduktion?

Ÿ         Betydning af økologiske produkter fra Østeuropa?

Ÿ         Energiregnskab og bæredygtighedsprincip bør også indgå 

 

Det traditionelle landbrug: Ekspansion og forøgelse af produktiviteten

Landbruget har igennem lang tid oplevet faldende produktpriser samtidig med dyrere indkøbspriser - et skævt bytteforhold. Som modreaktion på dette er blandt andet produktionstiden reduceret og bedriftsstørrelsen forøget for at opnå stordriftsfordele. Paul nævnte for eksempel, at kyllingetilvæksten i 1980 var 31 g/dag mod 50 g/dag i 2004 og antallet af slagterier er stærkt reducerede fra 54 i 1970 til 2 i 2003.

 

Økologisk jordbrug: Modpol

Martin gav udtryk for, at økologisk fødevareproduktion blandt andet er historisk modkultur, en gradvis tilpasning og dynamisk forandringsproces. Udgangspunkt i et kapitalistisk samfund er en god forklaringsramme foruden sammenhæng med livet i det moderne samfund.

Paul fremførte, at økologisk jordbrug bl.a. er opstået som social modreaktion mod markedsøkonomi. Økologisk jordbrug mindsker nogle markedsmekanismer, men kan ikke eliminere disse. Nogle markedsmekanismer i relation til produktion af landbrugsprodukter er blandt andet, at produktionsvolumen og produktionstid afhænger af, hvordan arbejdskraft, dyr og planter anvendes. Samt at landskab og miljø påvirkes af produktionsomfang og produktionstid. Økologisk jordbrug søger generelt at mindske påvirkningerne på dyr og planter, landskab og miljø blandt andet ved at forlænge produktionstiden sammenlignet med traditionelt landbrug.

 

Afsætningen og forbruget af fødevarer

Over tid er udbudet af fødevarer generelt blevet større og større, mens forbrugerne til gengæld bruger en mindre og mindre andel af deres samlede økonomi på mad. Fødevarer konkurrerer med mange andre forbrugsområder.

 

Maden i vores husholdning kommer overordnet fra følgende kanaler:

Ÿ         Diverse supermarkeder

Ÿ         Cateringindustrien

                      - Fast food

                      - Restaurant

                      - Industri

 

Udviklingstendens: En større cateringindustri og efterspørgsel på convenience

Hænger blandt andet sammen med flere udearbejdende og mere tidspressede familier, som efterspørger madlavning, der tager kortere tid. Endvidere et stigende antal singler, der har et andet syn på måltidet og hvor meget tid, der ønskes brugt til at tilberede måltider. Et udsagn var: Hvis varen er der på rette tidspunkt, nemt og tilgængeligt, så køber folk det. 

 

 

 

Afsætningsmuligheder for økologiske produkter

Ÿ         I supermarked/discount

                      CityIrma konceptet, mærkevarer, halvfabrikata

                      Økologiske initiativer: Konsulenter på butiksindretning, reklamefremstød

Ÿ         Nye forbrugsområder omkring “at spise ude”

                      “Food to go”, “Grazing”, “Sulten for sjov”

                      Baresso kaffebarer i Kvickly - mærkevarer

                      Butikker i butikker

                      Økologiske initiativer: Udvikle halvfabrikata til et måltid

Ÿ         Alternative indkøbskanaler

                      Netshop, nye E-kasse- og abonnementsordninger

                      Økologiske initiativer: Forsøgsordninger

                       

Halvfabrikata og færdigretter

Dilemma omkring færdigretter: Økologiske produkter sælges almindeligvis som så friske råvarer som muligt. Poul tror mere på udvikling inden for halvfabrikata.

 

Forbrugerholdninger til økologisk produkter

Martin fortalte ud fra sit ph.d. projekt om forbrugeres holdning til økologiske produkter blandt andet baseret på resultater af kvalitative interviews af forbrugere i Storkøbenhavn (blandt andet forbrugere i supermarkeder og Årstiderne). De overordnede linjer:

Ÿ         Etik er nøglebegreb

Ÿ         Generel sympati for økologi

Ÿ         Associerer på tværs af etablerede kategorier - dvs. ikke kun pga. det ene eller andet

Ÿ         Begrænset interesse for produktionsmæssige forhold

 

Intentionen:

Ÿ         Det fælles bedste

Ÿ         Økologi repræsenterer sammenhæng i en verden, der på mange måder virker splittet

Ÿ         Stærk etisk dimension versus det isolerede indtjeningsmotiv

Ÿ         Stærk mistillid til fødevareindustri

 

Dilemmaer:

Ÿ         Den etiske intention versus det kapitalistiske fødevaremarked

Ÿ         Den etiske intention versus egen hverdagspraksis

Ÿ         Positionering i forhold til det etiske (naivitet, Morten Koch idyl, nostalgi, det frelste)

 

Tættere på produktet

Poul fremførte, at folk føler sig fremmedgjorte i relation til dagens fødevareproduktion. Har mistet kontrollen og vil kunne “se” landmanden selv. Tilhørere bakkede op om dette og mente, at økologisk jordbrug har en fordel i den sammenhæng.

 

Markedsføring

Martin pegede på, om man kan påvirke den indre konflikt, der ofte er tilstede hos forbrugerne. Mente i øvrigt ikke, at traditionel reklame er vejen frem - det er manipulation! Sektoren skal derimod ud og vise helt nøgternt, hvad den laver. Spørgsmålet er dog, hvordan man trænger igennem i det store reklamemedie. En tilhører påpegede, at det er vigtigt, at budskabet holdes enkelt for at nå igennem. Martin var desuden inde på, at såvel bæredygtighedsprincip som energiregnskab også bør inddrages.

 

Aftenens diskussion gav ikke enkle entydige svar på hovedspørgsmålet om økologi i fremtiden, men viste at der er mange spørgsmål, som skal debatteres ude omkring i forbindelse med, hvordan vi som forbrugere ønsker vores fødevareproduktion.

Retur til toppen

 

8. Kalender

Økologisk Forum holdt Ide-møde den 12. januar og der kom rigtigt mange gode ideer på tavlen. Vi udsender snarest en liste og udkast til program for året i Økologisk Forum. To arrangementer ligger dog allerede fast:

 

 

Februar

 

8.2, kl. 16.30 - 18.30: Erfaringer med genmodificerede organismer

 

I medlemsorientering fra februar 2004 havde Lilian Graciela Joensen skrevet artiklen: ”Det store biotik-kup i Argentina”.

Lilian er opvokset i Buenos Aires, Argentina og har en PhD i cellebiologi. Hun har arbejdet med forskning af Chagas syge i Argentina siden 1991 i det Nationale Institut for Parasitologi ”Dr. M. Fatala Chabén” I Buenos Aires. Chagas syge er en parasitisk sygdom, der angriber den fattige landbefolkning. Hun er aktiv i ”Grupo de Reflexión Rural” i Argentina.

Argentina blev tidligere kaldt verdens frøkornlager. Det globale verdensmarked har ført til, at landet har ændret hele landbrugsproduktionssystemet, så økonomien i dag hviler på produktion af gensplejset soja. Samlet set dyrkes 16 mio. ha med gensplejsede afgrøder, heraf dyrkes de 13 mio. ha med Roundup Ready soja. Det har medført, at brugen af Glyphosat for flere år siden har rundet 100 mio. Liter/årligt, dertil kommer svampemidler osv. Monokultur har haft katastrofale sociale, økologiske og økonomiske konsekvenser og landet er i dag fastlåst i en blindgyde uden nogen vej tilbage.

 

August

27. 8, kl. 14- ?: Sommerfest. Afholdes på Amager i Annes kolonihave(hus). Der kommer nærmere om arrangementet senere, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

 

Næste medlemsorientering – marts / april:

Hvis du har noget du gerne vil have med i næste medlemsorientering, skal du sende det på mail til: agb@geogr.ku.dk. Deadline er 15. marts.

 

Retur til toppen