GMO spreder sig mere end forventet

Genmanipulerede græssorter har vist sig at bestøve i et langt større område end hidtil antaget, og det øger risikoen for, at modificerede gener hurtigt spreder sig til andre planter, viser et amerikansk studie.

Forskere ved det amerikanske miljøagentur EPA har konstateret, at en genmanipuleret græssort, der er udviklet til brug på golfbaner er i stand til at bestøve testplanter af samme sort over en afstand med vinden på hele 21 kilometer. Vilde græsplanter af forskellige arter blev bestøvede over en afstand på 14,5 kilometer med vinden. Tidligere studier har opmålt afstanden for krydsbestøvning mellem genmanipulerede græssorter og vilde slægtninge til omkring 1,6 kilometer.

Studiet, der offentliggøres i den kommende uge i fagtidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences, understreger at spredning af manipulerede gener til omgivelserne kommer til at ske langt hurtigere end man hidtil har forventet. Og dermed kan andre planter få de samme egenskaber, som forskere har splejset ind i den manipulerede græssort - i dette tilfælde resistens mod ukrudtsmidlet Roundup. Kilde: DR

 

EU-penge til økologi og miljø skal bruges bedre

Danmarks skal udnytte de ekstra EU-milliarder bedre, som tildeles EU’s landdistriktsprogrammer med reformen fra næste år, mener Økologisk Landsforening. Ifølge FødevareTinget kniber det med at finde de offentlige kroner, der skal til for at udløse de mange millioner euro, der er i EU’s landdistriktsprogram. Danmark har de seneste fire år ikke benyttet sig af omkring 200 mio. EU-kroner, fordi landet ikke selv kom med et tilsvarende beløb. Med EU’s landbrugsreform - CAP-reformen - kommer der flere ressourcer til landdistriktsordningen. I dag er det det ca. 380 mio. årligt, men der tilføres yderligere 140 mio. kr. fra EU til Danmark i 2006, og tallet stiger til ca. 220 mio. årligt fra 2008.

Midlerne findes ved en reduktion på den direkte støtte til de danske landmænd på tre pct. i 2005, fire pct. i 2006 og fem pct. i 2007 og fremover. Men hvis ikke Danmark bruger de nye midler i landdistriktsordningen, tilfalder midlerne andre EU lande.

Ifølge Økologisk Landsforening er Danmark endnu ikke rustet til at udvikle projekter, der ville kunne tilføre landet de mange flere EU-midler til gode formål. ’Vores menukort i Danmark er simpelthen for begrænset, og det gør, at der ikke er nok, der spiser med, hvis vi skal sige det billedligt. Vi skal så at sige udvide menukortet, så vandværkerne, kommunerne og fonde kan være med, siger direktør i Økologisk Landsforening Paul Holmbeck til FødevareTinget og fortsætter: Med moduleringen med EU-reformen kommer der muligheder for en langt større EU-støtte til udvikling af landdistrikterne og ikke mindst økologi. De skal udnyttes. En mulighed er, at staten afsætter flere midler til medfinansiering, der er nødvendig for at udløse pengene fra EU. Men Finanslovsudspillet for 2005 er nok en god indikator af, at det er der ikke de store planer om. Økologisk Landsforening mener, at der cirkulerer gode forslag i offentlig og private regi, men der skal politiske vilje til. Og det haster. Hvis de yderligere 140 mio. kr. i 2006 skal komme økologi, miljøet og drikkevandet til gavne, skal de nye ordninger udvikles i løbet af efteråret.’

 

Se flere aktuelle nyheder på www.okologi.dk

 

Susanne Friis, Simon Wrisberg og Anne Bay

Indhold:

1. Reportage fra tur til Syd-sverige 26. juni

2. Kort nyt fra Global Conscience

3. Tur til Nordsjælland - 9. oktober

4. Aktuel bog - Æbler

5. Kalender

1. Reportage fra tur til Syd-sverige 26. juni

- Beretningen fra en fantastisk inspirerende tur til havelandet Sverige. Eneste malurt i bægeret var, at Sansehaven – ved Sveriges Landbrugsuniversitet i Alnarp ved Malmø (www.alnarp.slu.se) var lukket denne dag.

 

Den organiske–biologisk slotshave midt i Malmø: Slottsträdgården

- Af Anne Bay

12.000 m² skøn økologisk haveoase

I denne frodige og flotte slotshave, der byder på mange forskellige bede med bl.a. grønsagsdyrkning, frugthave, stauderabat, urtehave, rosenhave og temahaver med et utal af stauder og blomster, møder vi havens gartner, englænderen John Taylor. Vi bliver af denne engagerede ildsjæl indviet i havens historie og flere af Johns ideer til sikring af havens fortsatte udvikling.

Havens ideologi og drift

Slotshavens historie er forholdsvis ung, idet den blev anlagt i 1997. Det skete på initiativ af en gruppe borgere i Malmø med interesse for økologisk havebrug, som dannede en forening “Slottsträdgårdens vänner“. Ideologien var vigtig. Dyrkningen skulle være med organisk-biologiske dyrkningsmetoder og miljøvenlige produkter. Fra foråret 2003 har Malmø Kommune overtaget driften af haven og den tilhørende lille planteskole. De, der arbejder i haven er praktikanter, hvoraf mange er arbejdsløse. “Slottsträdgårdens vänner“ driver en lille café i have. Denne haveperle ligger kun ca. 10 minutters gang vest for Centralstationen.

Kompostbunker, grøngødning og levende jord

Et gennemgående kendetegn ved haven er de høje og flere meter lange gærder af kompostbunker, der ligger direkte i flere af grønsagsbedene. John fortæller, at komposten opbygges lagvis af haveaffald, staldgødning og halm. Med nogle måneders mellemrum stikkes komposten om, så det yderste materiale kommer ind i midten og tilføres ilt. Komposten er normalt 6-9 måneder om at kompostere, hvorunder der vandes efter behov. Grøngødning er et andet væsentligt element i haven, hvor bl.a. honningurt, engelsk rajgræs, blodkløver og lupin, bibringer jorden kvælstof. Den mørke og porøse muldjord med bl.a. mange regnorm bærer tydeligt præg af tilførslen af organisk materiale. 

Insekthave

John fortalte, hvor vigtigt det er at være opmærksom på også at have planter, som begunstiger nyttedyr og andre insekter. Det kan bl.a. være nektarplanter, såvel én- som flerårige. Udover plantevalget kan der i bede ovenpå jorden lægges en meget grov kompost, som tiltrækker bl.a. mariehøns, hvis larver er effektive nyttedyr.

Dufte, farver og former

Sansernes udfordres i høj grad af Slotshavens store udbud af dufte, farver og former. I rosenhaven begraver vi alle næsen i de skønneste dufte og i området med vinterhaven får vi en idé om, hvordan planteform, grenstruktur og farver også kan sikre spil i haven på en vinterdag.

Vi afslutter dette havebesøg i den lille planteskoleafdeling, hvor flere af os benytter lejligheden til at få nogle eksempler på havens herligheder med hjem til egen have eller krukke på altanen :o) 

 

 

Tirups Örtagård: sansernes højborg

- Af Rikke Andersen

 

Vores tredje stop var Tirups Örtagård, hvor vi havde tid til at kigge os lidt omkring og spise frokost (og lækre hjemmelavede kager fra gårdens café) inden den planlagte rundvisning i urtehaven. Rundviseren var grundlæggeren af Tirups Örtagård, Eva Falck, som øste ud af hendes store viden om krydderurternes historie, dyrkning og anvendelse.

Tirups Örtagård består af en trelænget bygning, der omkranser en gårdplads med smukke timian bede og udsigt til den lille elme allé, som besøgende passerer på deres vej til stedets ret store parkeringsplads. Størrelsen på parkeringspladsen er et af de første vidneudsagn om, at det er en travl virksomhed, vi er kommet til. Både ude og inde er der fart på i gårdbutik, gårdcafe, planteskole og gårdhave. I planteskolen, er det muligt at købe et hav af forskellige krydderurter. Gårdhaven danner ramme om en gammel urtehave, samt café miljø og frugthave, og det er her, nærmere betegnet midt i urterne, at vi møder vores rundviser Eva Falck, som er grundlæggeren af Tirups Örtagård. Hun er født i Norge, og fortæller sin historie på sit modersmål af hensyn til sine danske tilhørere, der har nemmere ved norsk end svensk.

I 1959 købte Eva stedet, som på det tidspunkt havde stået tomt i 8 år. Bygningerne var nedslidte og haven en jungle med persille og purløg som de eneste krydder urter. Indførslen af flere krydderurter i haven startede som en hobby med inspiration fra et besøg i England, hvor Eva var blevet fascineret af urternes lugt, smag og historie. Efter nogle år havde hun samlet 30 forskellige sorter og begyndte at sælge lidt, men uden den store succes i lokalområdet. Derimod gik det bedre for datteren Bente, der stod på markedet i Lund og solgte urterne. Her var især indvandrere ivrige aftagere. Siden hen er planteskolen vokset langsomt frem og både butikken (der sælger bøger, sæbe, lys, te og meget andet) og caféen (der bager alt selv) kommet til. Eva’s yngste datter og svigersøn har i dag overtaget gården, der beskæftiger to fuldtidsansatte og 5-6 sæsonansatte i caféen. Derudover er der 1 fuldtidsansat i planteskolen samt fire praktikanter. Desuden arbejder ”udbrændte” i planteskolen. De betales af sygekassen, og arbejder på gården i et forsøg på at hjælpe dem med at komme sig. Eva fortæller, at mange af dem er tilbage på arbejdsmarkedet efter ca. 2 år, og for hende er det ikke underligt, at det giver ro at arbejde med planterne og være i ”den atmosfære”, som er noget særlig.

Idealet for urtehaven er ikke den traditionelle klosterhave. I stedet er den designet i forhold til farver og former på planterne. Der er en masse planter fra middelhavsområdet, som lever på deres 28. år. Den kraftige lerjord og det våde klima med frost perioder er ellers ikke disse planters kop te, men dette er imødekommet ved at iblande lerjorden sand og grus og lave højbede, så vandet kan løbe væk. Timian er den vanskeligste og dækkes med fiberdug i februar, marts og april. Planterne er gødet en gang. Eva fortæller, at jo mere man gøder, des mindre smag er der i urterne. Til gengæld spredes kalk hvert år, hvilke især skyldes den relativt sure nedbør.

Planterne skæres ikke i vækstsæsonen. Meningen er, at de besøgende skal kunne se hele vækstcyklussen. Alle planterne har en funktion, som farvestof, i alkohol eller som krydderi. Der er ingen tvivl om at Eva’s erfaring og viden om urterne er stor både hvad angår deres historie, dyrkning og anvendelse. Alle bede og planter synes at have deres egen historie, og vi får en del praktiske fif med på vejen: Mynten har tendens til at brede sig og ”holdes på plads” i egne bede ved hjælp af 3 lag underjordisk fiberdug. Desuden har mynten overfladiske, horisontale rødder, der kan hakkes i stykker, hvorved den vokser frem tæt og flot. Estragon og citronmelisse breder sig ligeledes voldsomt, hvis de får lov at kaste frø. Det sidste fif, der skal refereres i denne sammenhæng er, at Sar, en ofte overset urt, er god sammen med bønner. Det skulle medvirke mindre luft i maven. Eva Falck og Tirups Örtagård er stedet for folk der elsker krydderurter – eller lækre kager.

 

 

Hovdala Slot

- Af Bente Ben-Hamadou

 

Sidste punkt på dagens program var Hovdala Slot, som er beliggende lidt uden for Hässleholm. De ældste dele af de eksisterende bygninger kan dateres til begyndelsen af 1500-tallet. Slottet var i ca. 400 år i familien Ehrenborgs eje, indtil det i 1949 blev overtaget af Hässleholms Kommune. Slottet er omgivet af en park med en nu tørlagt voldgrav, urte- og frugthave samt orangeri.

Køkkenhaven er anlagt i 2002 som en renaissancehave af Barbara Johnson. Haven er inddelt i 12 kvarterer, som er fordelt symmetrisk omkring en midterakse og omgivet af en avnbøgehæk. Bedene er udformet som parterrebede i forskellige mønstre og beplantet med en blanding af køkkenurter, krydderurter samt nytteplanter som f.eks. hør og sommerblomster. Hvert bed afgrænses af kraftige, vist nok trykimprægnerede brædder, men det er meningen, at de på længere sigt skal erstattes af pileflethegn. Frøene er leveret af Runåbergs fröer og man har udvalgt gamle sorter, som var tilpassede til det nordiske klima. Haven dyrkes efter biologisk organiske principper. Planterne virker sunde og kraftige, på trods af dette virker haven stadig lidt bar og nyanlagt, den vil blive mere frodig, når de flerårige krydderurter vokser til. I et hjørne af haven ligger et lille drivhus. Lige uden for hækken ligger en kompostplads omgivet af et ca. 2 m højt levende pileflethegn.

Der er et smukt lille orangeri med ovenlys. Det udlejes nu til forskellige arrangementer og anvendes ikke længere til sit oprindelige formål.

Mellem køkkenhaven og orangeriet ligger frugthaven med et udvalg af gamle, hovedsaglig lokale æblesorter, der er dog også et par danske sorter i mellem. Der findes beskrivelse af æblesorterne på Hovdala Slots hjemmeside: www.hovdalaslott.com.

 

Retur til top

2. Kort nyt fra Global Conscience

- Af Susanne Friis

 

I sidste medlemsinfo annoncerede vi konferencen Global Conscience, som blev afholdt 23. maj på Christiansborg. Bag konferencen stod en række grønne organisationer og U-landsforeninger. Det var en storslået og velbesøgt konference, som også fik en del omtale i pressen. Her en kort omtale, der selvfølgeligt ikke yder begivenheden det omfang og dybde som den fortjener. Enkelte spotlights og tankevækkende bemærkninger kan her jo nok blive plads til ...

 

Kim Carstensen fra WWF, Verdensnaturfonden, stillede spørgsmålstegn ved regeringens førte politik angående vandressourcer. Ved FNs topmøde i Johannesburg, mens Danmark stadig havde formandsskabet for EU, blev der sat meget fokus på adgang til rent vand. Kim Carstensen kritiserede dette fokuspunkt, fordi det afleder opmærksomheden fra at løse problemet samlet set. Det handler ikke kun om vandets renhed. Grundvandsspejlet synker rigtig mange steder og vandressourcer tørre ud. Derfor må fokus i højere grad hvile på sikring af vandressourcer.

Dette blev videre underbygget af indlægget fra Sunita Narrain, græsrodsaktivist fra Indien. Hun fortalte at det regner 100 timer om året i Indien, at en indbygger i Indien har 25-40 liter vand til rådighed, mens en typisk dansker i samme tidsrum forbruger 200 liter vand. 

Sideløbende med denne konference forløb konferencen "Copenhagen Consensus".  På Bjørn Lomborgs initiativ skulle få økonomer opstille prioriteringer for klodens miljøproblemer. Konsensus blev at AIDS-problematikken er det væsentligste aktuelle problem. For nylig er statsministeren, som indledte denne konference, derfor blevet spurgt om der på denne baggrund skal bevilges flere midler på dette område. Det havde han dog ikke i sinde, så konferencen følges altså ikke op ad handling.  

Retur til top

 

 

3. Tur til Nordsjælland – 9. oktober

En go´ snak om fremtidens økologi/ fremtiden for økologi/økologi i fremtiden… og jord under gummistøvlerne er på programmet, når vi tager på tur i Nordsjælland.

 

Vi mødes på KVL (tidspunkt ca. kl. 8.30 – kommer senere). Tanken var, at vi skulle have besøgt gården Krogerup, hvor der dyrkes grøntsager, frø, kvalitetskorn og grøngødning. Gården leverer til Årstiderne, Krogerup Højskole og deres egen gårdbutik. Prisen for rundvisning er dog 4100 kr. i weekenden, så vi arbejder på en anden løsning. Der er flere bud på bedding – I hører nærmere meget snart.

Om eftermiddagen er vi på Fuglebjerggaard, hos Per Kølster hvor vi skal se, hvordan det er gået med alle de æbletræer, der var nyplantede, da vi var på besøg for 5 år siden.

Per har arbejdet med økologisk landbrug siden 1975. I mange år på Landbohøjskolen som forsker og underviser, og de senere med landbruget på Fuglebjerggaard. Der er arbejdet koncentreret om at tage skridtet fra idé til virkelighed, kompromisløst at skabe mangfoldighed, sundhed og kvalitet på alle niveauer fra jord og til bord… med Pers egne ord.

Det bliver nok også til en snak om Pers bog ”Æbler” (udkommet den 23. september), ølbrygning, mølleri og hvordan man kan gøre en forskel.

Hjemmeside: www.Fuglebjerggaard.dk 

 

Tilmelding senest den 4. oktober til dorte_ernst@sol.dk,  4632 0608 - Alle er velkomne!

Vi forsøger at koordinere transporten, så du må meget gerne skrive, om du har mulighed for at tage nogle med i bil eller mangler kørelejlighed. Nærmere detaljer om programmet ved tilmelding.

 

Retur til top

4. Aktuel bogudgivelse – æbler af Per Kølster

Æbler handler om hvordan man selv kan dyrke, pode, pleje, høste, gemme og moste æbler. Bogen fortæller æblets fascinerende historie, lige fra Eva lod sig friste af den forbudne frugt. Bogen er ligeledes fyldt med mere end 40 dejlige opskrifter med skønne æblekager, æbleflæsk og meget andet herlig æble-mad.

 

Bogen er fra Politikens forlag. Den er på 231 sider og koster 249 kr.

 

Kan bl.a. købes via: http://www.e-boghandel.dk/shop/item.asp?id=608582

Retur til top

 

5. Kalender

 

Oktober

Mandag 4. oktober – netværksmøde

JA’s profileringsudvalg holder fælles inspirationsmøde for alle netværk. Hvis du gerne vil deltage, så kontakt Dorte (dorte_ernst@sol.dk) hurtigst muligt.

 

Lørdag den 9. oktober – tur til Nordsjælland

Bl.a. besøg hos Per Kølster på Fuglebjerggård

 

Uge 43 - Arrangement om økologi og politik med bl.a. Martin Boll 

 

November

Tirsdag d. 16 og onsdag d. 17 - Økologikongres.

Læs mere på www.fvm.dk uddrag af indlæggene fra 2002 kan også findes på hjemmesiden.

 

Fredag d. 19 - Generalforsamling og Julefrokost

 

 

 

Næste medlemsorientering – november:

Hvis du har noget, du gerne vil have med i næste medlemsorientering, skal du sende det på mail til: oekoforum@oekoforum.dk

 

Retur til top