Medlemsorientering - Juni 2004
Gmo
mærkning
Den 18. april 2004 trådte nye EU-regler i kraft for sporing og mærkning af fødevarer og foderstoffer. Reglerne betyder, at nu skal fødevarerne gmo-mærkes, hvis man har anvendt genteknologi i produktionen – også selvom gmo ikke kan måles. En række tilsætningsstoffer og aromastoffer er i dag fremstillet vha. gmo. Indgår de i produktionen af en fødevare, skal denne fødevare nu gmo-mærkes.
I Danmark er det normalt at bruge foderstoffer, som er gensplejsede. Men de animalske fødevarer (fx æg, mælk og kød), som stammer fra de dyr, der spiser det gensplejsede foderstof, skal ikke mærkes. Det vil sige, at man ikke kan se på de animalske fødevarer, om der er gmo eller ej i produktionen af dem. De fleste animalske fødevarer stammer i dag fra dyr, der er fodret med gensplejset foder. Hvis gmo-mærkningen også skulle gælde for animalske fødevarer, ville langt de fleste produkter skulle mærkes. Som bekendt må man i den økologiske produktion ikke fodre med foderstoffer, som er fremstillet vha. gmo.
Sameksistens
Den 26. maj 2004 indgik
Regeringen, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre
en aftale om vedtagelse af lov om dyrkning af genetisk modificerede afgrøder i
Danmark. Med aftalen bliver Danmark det første europæiske land, som får en
model for sameksistens mellem genetisk modificerede (GM), konventionelle og
økologiske afgrøder. Aftalen vil være udgangspunktet for det danske arbejde for
fælles EU-regler om sameksistens. Den danske model bygger på princippet om, at
det er GM-landmanden, som har ansvaret for at undgå spredning. Den nye lov
forventes endeligt vedtaget den 4. juni 2004. Du kan læse mere på www.fvm.dk
Spørgsmålet er hvad disse nye regler kommer til at betyde for den økologiske produktion? Giver reglerne nok sikkerhed til at sikre en seriøs udviklingsmulighed for den økologiske produktion?
Økologi
og Økonomi
Vi var flere Økologisk Forum-medlemmer, der deltog i fremlæggelse af rapporten: Økologi og økonomi fra Institut fra Miljøvurdering (IMV). Ifølge IMV koster det 430 mio. kr. om året at fremstille økologiske fødevarer, men hvad med omkostningen ved oprensning af grundvandet den dag det er helt udrikkeligt pga. pesticidforurening. Generelt præsenterer instituttet økologien set fra en rimelig positiv vinkel. Men forudsigeligt præsenteres det økologiske landbrug også til ikke at være økonomisk fordelagtigt. Rapporten "Økologi og økonomi – fordele og omkostninger ved økologisk fødevareproduktion" ligger på Institut for Miljøvurderings hjemmeside www.imv.dk.
Lise Christiansen Walbom
1. Sommerhilsen fra forkvinden
5. Kalender
1. Sommerhilsen fra forkvinden
Aktiviteter i foråret
Måske er der nogen der tror, at foreningen er gået på sommerferie for længe siden... Det er bestemt ikke tilfældet! Men det er kun blevet til 3 arrangementer dette halvår, og det er ikke helt med vores gode vilje. Der har været mange gode emner oppe og vende, men af forskellige årsager har en del af dem ikke været mulige at få på banen endnu. Vi håber at de kan komme på programmet i efteråret.
På generalforsamlingen blev der ytret ønsker om, at vi tog foreningens fremtid og målsætninger op til revision. I første omgang snakkede vi videre om det på brainstormmødet, hvor der var enighed om, at bestyrelsen skulle arbejde videre med et medlemsmøde ud fra principperne i et fremtidsværksted. Datoen blev sat – men hvor blev I af? En del medlemmer meldte afbud. Og tak for det. Det er rart at vide, om vi har skudt helt forbi eller I bare ikke kan komme. Nu har muligheden været der for at diskutere emnet, og vi tolker det som om, I er godt tilfredse med foreningen som den er nu, og vi vil ikke gøre mere i denne omgang.
Tilknytning til
Jordbrugsakademikerne (JA)
Bestyrelsen har holdt møde med JA om mulighederne for samarbejde fremover. Vores forening falder ikke helt ind under de rammer JA har sat for netværk, men de er meget positive over for os og vores arbejde. Et af de punkter der ikke er helt landet endnu er, at det er vigtigt at alle uddannelsesretninger er velkomne i foreningen og ikke kun jordbrugsakademikere. I hører nærmere når der er nyt på den front. Men allerede nu er der nogle synlige tegn på det gode samarbejde, for vi får mulighed for at få dækket bropenge og honorarer til turen til Sverige den 26.juni – foreningens første udlandsrejse! I kan se programmet bagest i medlemsorienteringen – jeg håber vi ses.
Sommerhilsner fra Dorte
2. Gmo frit valg, ja tak!
Den 30. april afholdte FDB debatmøde
om de nye sporings og mærkningsregler for gmo. Debatpanelset bestod af:
- Landbrugsrådets præsident Peter Gæmelke
- Branchedirektør fra Dansk Fødevareindustri Ole Linnet Juul
- Miljødirektør i Coop Danmark Mogens Werge
- Forbrugerrådets direktør Rasmus Kjeldahl
- Formand for Økologisk Landsforening Knud Erik Sørensen
- Fødevarepolitisk ordfører Jens Kirk(V)
- Fødevarepolitisk ordfører Ritt Bjerregaard(S)
Du
kan her læse en rapporttage af Didde Rishøj fra debatmødet.
Alle var enige om, at forbrugerne skal have lov til selv at vælge, om de vil have gmo i deres fødevarer. Men der var uenighed om, hvad der skal til for at kunne vælge frit. Alle parter ønskede at være med til at løse forbrugernes gmo-problem på FDBs debatmøde om gmo.
»Forbrugerne har generelt sagt nej til gmo, og jeg mener, at
forbrugerne har ret til at blive taget seriøst. Man kan stadig ikke få at vide,
om den kotelet, man vil købe i supermarkedet er fremstillet vha. gmo. Dvs.
forbrugeren har ikke en mulighed for at vælge den fra,« mente Rasmus Kjeldahl,
direktør for Forbrugerrådet.
»Genteknologien er alle steder i dag. Hvis man begynder at mærke kød, hvis
dyret har fået gmo-foder, så anvender man en teknologimærkning. Og så må man gå
hele vejen ud. Det bliver omfattende, for så skal alle fødevarer mærkes, også
hvor enzymer, mikroorganismer osv. er anvendt. Det samme gælder økologisk kød –
for den medicin, dyrene har fået, er sandsynligvis lavet vha. genteknologi. Og
hvis alt skal mærkes, så har forbrugeren ikke længere noget valg,« sagde Ole
Linnet Juul, branchedirektør i Dansk Fødevareindustri.
Banen var kridtet op fra begyndelsen ved FDBs debatmøde om gmo med overskriften
”Har forbrugerne krav på et reelt valg?”. Alle de syv
pandeldeltagere mente, at forbrugerne selvfølgelig skulle have mulighed for at
vælge gmo frit til eller fra. Men der var ikke enighed om, hvad og hvor meget,
forbrugerne skulle have at vide for at kunne træffe et oplyst valg.
En frivillig mærkningsordning
Nye fælles EU-regler for mærkning af gmo betyder, at flere varer vil blive
mærket. Men forbrugeren kan stadig ikke se, om mælk, æg og kød stammer fra
dyr, der er fodret med gensplejsede afgrøder. De animalske produkter er
nemlig holdt uden for mærkningsordningen.
»Det var ærgerligt, man ikke fik lavet fælles regler i EU. Som det er i dag,
kan forbrugerne ikke vælge kød, der ikke har været i berøring med gmo. Danmark
skal kæmpe videre på EU- niveau, men vi kunne også lave en frivillig
mærkningsordning her i Danmark. Vi kunne lave en teknologimærkning, så
forbrugeren selv kan vælge. Og så kunne vi starte med de animalske produkter,«
foreslog Ritt Bjerregaard, fødevarepolitisk ordfører (S).
Men både Dansk Industri, Landbrugsrådet og Coop Danmark sagde nej til en
frivillig mærkningsordning. Ingen har lyst til at gå alene foran, og konkurrenterne
bl.a. i udlandet spiller også ind.
»Vi tror ikke på, at det kan lade sig gøre at lave en animalsk mærkning. Det er
for teknisk svært og omfattende. Og hvis der skal være en mærkningsordning for
animalske produkter, må den også gælde for de udenlandske. Men de animalske produkter
er i vores butikker, og vi vil gerne informere vores kunder om det er sådan. Vi
er ikke ude på at foreholde vores kunder information, som de gerne vil have,«
sagde Mogens Werge.
Ja til kampagne
Mogens Werge fik opbakning til informationskampagnen, der bl.a. skal
fortælle forbrugerne, at bare fordi der ikke er gmo-mærker på fx de animalske
fødevarer, er det ikke ensbetydende med, at gmo slet ikke er anvendt i
fremstillingen af varen.
»Vi siger nej til en frivillig mærkningsordning af animalske produkter, men vi
vil gerne være med i en bred og ærlig informationskampagne. For vi har intet at
skjule,« forklarede Peter Gæmelke, præsident for Landbrugsrådet.
»Vi vil gerne overholde de regler, der er, og som gælder for alle. Men vi vil
ikke være med i en frivillig mærkningsordning. Og hvis der skal være en
informationskampagne, skal den ikke kun handle om foder, men skal have hele
spektret med. Kun på den måde giver man forbrugerne en reel information,« sagde
Ole Linnet Juul.
Ritt Bjerregaard hilste en informationskampagne velkommen, men var også
skeptisk.
»Hvis man er enig i en frivillig mærkningsordning, så finder man en løsning på,
hvordan det kan lade sig gøre. Hvis man er i mod, så finder man på en masse
forhindringer. Men hvis ikke man kan blive enige om en frivillig ordning, så er
det da en fordel at lave en informationskampagne,« mente Ritt Bjerregaard.
Hvad kan danskeren gøre for at
hjælpe?
I sidste nummer af medlemsorientering fortalte Lilian Graciela Joensen hvad danskerne efter hendes opfattelse bør være opmærksomme på i forhold til at vælge gmo fra. Danmark importerer store mængder RR-soja til dyrefoder, specielt til konventionel svine- og fjerkræsproduktion. Ifølge EUs nye gmo-regler skal produkter som kød, mælk og æg fra dyr, der er fodret med gensplejset foder ikke mærkes. Dette var en stor sejr for industrien og et kæmpe nederlag for de grupper i udviklingslandene som kæmper for fødevare sikkerhed og suverænitet. Det vil sige at danskerne og andre Europære ikke får ret til at vide at det kød eller mælkeprodukter som de spiser, faktisk kommer fra dyr som er blevet fodret med gmo. Kun økologer bruger ikke gmo-foder. Derfor burde man undgå konventionelt kød og dyreprodukter.
Arla kunne som
verdens største producent af økologiske mælkeprodukter vise vejen for resten af
branchen.
Af Morten Seifert,
cand. scient. geografi og journalist. Synspunkt Samvirke, juni, 2004.
Vi er mange, der kender landmanden Hardy, Jesper fra Mejeriet og produktchefen Suzanne. De sidder nemlig med til bords hos den økologiske gren af familien Danmark og ytrer deres meninger om økologien fra Harmonie-kartonerne. Men mod forventning fortæller de engagerede folk ikke om økologiens lyksaligheder eller fremragende produkter. I stedet siger de nogle forbavsende ligegyldigheder.
ȯkologiske
landmænd er hverken bedre eller helligere end andre landmænd« udtaler Hardy. Og
Jesper havde ligefrem »paraderne oppe«, da han skulle til at producere
økologisk yoghurt. Men heldigvis var det ikke så slemt, for »økologisk yoghurt
viste sig såmænd blot at handle om frisk mælk og frugt. Fuldstændigt som al
anden yoghurt«. Marketingfolk må spærre øjnene op. Hvorfor investere i en
kampagne uden at sige noget godt om produkterne? Hvorfor vælge folk uden holdninger
til at sælge dem? »Jeg skal ikke tage stilling til, om økologi er bedre end
ikke-økologi,« fortsætter Jesper således ufortrødent.
Økologi er en holdning til
verden.
Økologi er for Arla et markedssegment på linje med andre. Det er et sæt
regler, der skal overholdes for at få fat i bestemte forbrugere. Men en
økologi, der ikke favner kvalitet, smag, engagement, natur, dyrevelfærd og
sundhed, er ikke en sand økologi. Skeptikere kalder den en religion og placerer
den instinktivt på venstrefløjen. Men økologien er ikke bare en sum af
velmenende enkeltdele. Den er en holdning til verden. Den er kærlighed til
vores jord og vores mad. Den er alt for grundlæggende til at være et snævert
fløjpolitisk projekt.
Arla forsøger både at blæse og have økologisk mel i munden. Når den konventionelle gigant udbyder lidt økologi på fjerde hylde, fanges man i et dilemma: Hvis Arla fremhæver kvaliteten af de økologiske produkter, kunne det skade det konventionelle sortiments image. Man vil heller ikke have alt for engagerede økologer på kartonerne. Arla vil ikke forbindes med Thy-lejr og blommefarvede smækbukser. Økologi er forretning: Nogle forbrugere vil have det, så laver Arla det.
Kun en sådan
holdningsløshed kan misbruge økologien til at frembringe en »Smoothie« med
Lotte Heise på kartonen. Økologisk Smoothie er nok ø-mærket, men ellers har den
ikke meget med økologi at gøre. Den er et forarbejdet industriprodukt og
markedsføres ud fra alt andet end kvalitet. Når Lotte drikker økologisk
Smoothie, kører det for hende: Det går hurtigt (så der er bedre tid til børnene),
den er økologisk (miljøet), den har lavt fedtindhold (vægten), og for at det
ikke skal være løgn, så støtter den økologiske Smoothie forældreløse børn af
AIDS-ofre i Zimbabwe (…så fik vi også Afrika, AIDS og sultne børn med).
Kampagnen skamrider hæmningsløst enhver god sag.
Arla gør grin med økologien.
Men den sande økolog falder ikke for godgørenheds-fiduser, som skal
fjernstyre ham via dårlig samvittighed. Han vælger solide, sunde basisvarer med
sine sanser ud fra farve, duft, smag og fornemmelse. Moderne virksomheder har
holdninger. Forstandige marketingfolk hos Arla burde indse, at sunde og
naturlige fødevarer er på mode. Det kan kun styrke Arlas image at have en sund
holdning til produktion og forbrug. Det har intet med politik at gøre. Det
handler om mad. Arla kunne sagtens markedsføre økologi massivt uden at
kompromittere sit øvrige sortiment ud fra devisen: »Arla fremmer økologiske
produkter, fordi vi ud fra et helhedssyn mener, de er bedst. Men Arla er en
forretning, så de andre produkter bevares naturligvis på hylderne, så længe de
efterspørges.«
Arla er verdens største producent af økologiske mejeriprodukter. De kunne revolutionere økologiens udvikling ved at turde have en holdning til den. I stedet vælger man at blodsuge økologien som et kortsigtet salgstrick. De ynkelige og mildt komiske reklamekampagner skader ikke bare Arlas image. De gør økologien latterlig.
Retur til top
4. Økologiens tabte uskyld
Dioxin i økoæg rykker ved forestillingen om det økologiske landbrug som rent og ubesmittet. Men der er stadig gode pragmatiske grunde til at vælge økologiske æg (Ugens Kommentar - Nr. 30, 3. maj 2004).
Af
Thomas Breck, sekretariatsleder i Informationscenteret for Miljø & Sundhed
Risiko er i følge den engelske antropolog Mary Douglas et kulturprodukt. Hvad vi vælger at betragte som rent og ubesmittet - og omvendt hvad der betegnes som urent og besmittet – er ikke givet én gang for alle, men afhænger af sociale og kulturelle forhold.
Økologisk landbrug opfattes ofte som rent, mens det konventionelle landbrug ses som urent. At det forholder sig sådan, har til dels historiske grunde, der har at gøre med de økologiske følgevirkninger af det industrialiserede landbrug, som økologisk landbrug var - og stadig er - et nødvendigt opgør med. Men samtidig hermed har der dannet sig en forestilling om, at økologi altid er renere og sundere end konventionelle alternativer.
Så meget desto større er chokket og sensationen derfor, når det viser sig ikke altid at holde stik. Sådan var effekten, da svenske og hollandske tal i sidste uge viste, at økoæg indeholder mere dioxin end dem fra burhøns. Her går vi rundt og tror, at når vi køber økologiske æg, så gør vi noget for både miljøet og sundheden, og så er de økologiske varer i virkeligheden fulde af gift. Det var essensen af mediehistorien.
Helt så slemt står det dog næppe til. Dels har de danske myndigheder ikke fundet forhøjede dioxinniveauer i æg fra danske økologiske høner. Dels kommer kun tre procent af vores indtag af dioxin fra æg, medens op imod halvdelen stammer fra fisk. Det vil derfor ikke påvirke indtaget af dioxin væsentligt, om man spiser den ene eller anden slags æg. Men det rører ikke ved den symbolske værdi af historien.
Hvad dioxin-historien kommer til at koste det økologiske landbrug i form af nedgang i ægsalget er endnu uvist. Men det tjener økologerne til ære, at det var Økologisk Landsforening som var først med at offentliggøre de svenske og hollandske tal. Fulgt af en opfordring til myndighederne om at medvirke til at opklare årsagen til det højere dioxinindhold i økoæggene.
Det sidste kan man kun støtte. For selv om politikere var hurtigt ude med krav om skærpede krav til affaldsforbrændingsanlæg og private brændeovne, så er realiteten, at vi endnu ikke kender årsagen til de højere koncentrationer af dioxin i økoæggene.
Vi ved ikke, om de dioxin-niveauer, der er fundet i de svenske og hollandske undersøgelser, med tiden også vil dukke op i Danmark. Hidtil har hverken danske eller norske myndigheder fundet dioxin-niveauer i økoæg, som giver anledning til uro. Men hvis problemet, som mange gætter på, er, at de økologiske høns går ude og dermed udsættes for mere generelle forurening med dioxin, vil problemet med stor sandsynlighed også dukke op herhjemme.
Der er imidlertid også en anden mulighed, som især svenskerne har fokuseret på. Nemlig at kilden til forureningen er hønsenes foder, som i økologisk landbrug meget ofte suppleres med proteinholdigt fiskemel. Det er nemlig ikke tilladt i økologisk ægproduktion at optimere næringsstofsammensætningen ved at tilsætte kunstige aminosyrer. Og fisk er som nævnt en kendt kilde til dioxin.
Viser den sidste forklaring sig at være rigtig, er det ikke helt så slemt for økologerne. De vil nemlig uden større besvær kunne erstatte fiskemelet med andre proteinkilder. I Sverige, hvor foderblandingerne traditionelt indeholder mere fiskemel end herhjemme, har man allerede fjernet en tredjedel af fiskemelet fra det økologiske hønsefoder – for en sikkerheds skyld.
Er det derimod baggrundsforureningen, som er kilden, stiller situationen sig anderledes. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at der kan være lokale dioxinkilder, som man kan sætte ind overfor (eksempelvis halmfyr). Men en stor del af dioxinforureningen importeres udefra, og problemet kan derfor kun løses gennem øget internationalt miljøsamarbejde.
Ad den vej kombineret med nationale handlingsplaner er det allerede lykkedes at bringe dioxinforureningen i EU væsentligt ned over de sidste 10-20 år. Alligevel er befolkningens gennemsnitlige dioxinindtag stadig i betænkelig nærhed af de anbefalede maksimumsværdier. Blandt andet fordi dioxin ophobes i fødekæderne, og forureningen importeres fra lande udenfor EU.
Før vi kender årsagen til forureningen, ved vi ikke, om problemet kan afhjælpes af det økologiske landbrug selv for eksempel gennem ændringer i foderet. Eller den vender udad mod det globale samfund - og derfor også kræver globale løsninger.
Dioxinsagen rykker ved forestillingen om det økologiske landbrug som rent og ubesmittet og tvinger os ud i en nuanceret vurdering og stillingtagen. Det er i virkeligheden ikke så ringe. For alt taget i betragtning er der stadig gode pragmatiske grunde til at vælge økologiske æg.
5. Kalender
Juni
Tur til Sverige
Vi tager på tur ’Fra jord til bord’ i det Skånske – for at se hvordan de økologiske dyrkningsmetoder praktiseres i Sverige.
Det er LØRDAG DEN 26. JUNI 2004
Afgang kl. 8.30 fra KVL - Parkeringspladsen bag biblioteket – Indkørsel fra Bülowsvej.
Der bliver noget for Sjælen – for Smagen og for Øjet, når vi besøger følgende:
- Sansehaven – ved Sveriges Landbrugsuniversitet i Alnarp ved Malmø (www.alnarp.slu.se). Her arbejder fysio-, ergoterapeuter, gartnere, landskabsarkitekter og psykologer med langtids sygemeldte patienter i en af verdens største terapihaver.
- Den organisk-biologiske slotshave midt i Malmø (www.malmo.se), hvor vi bliver guided af landskabsingeniør John Taylor i den 12.000 m2 store have med temahaver, frugthave, grønsagsbede, urtehave og rosenhave.
- Tirups Urtegård er en stor urtehave, der dyrkes uden brug af sprøjtemidler, med alt i krydder-, farve og medicinallurter. Her får vi en rundvisning og her findes også en cafe og en butik med krydderiet, urteteer og duftende sæber. Vi spiser her vores madpakke, evt. køb i cafeen.
- Hovdala slot, med en organisk-biologisk køkkenhave (www.hovdalaslott.com), der tager hensyn til at anlægget ligger i en stor naturpræget park med et 500 år gl. slot. Køkkenhaven dyrkes med så mange gamle sorter som muligt og indeholder både grønsager, blomster og krydderurter. I frugthaven findes mange forskellige æblesorter. Foruden slottet findes også et orangeri med skiftende udstillinger, en cafe og butik, som forhandler linoliefarver, hørstoffer og andet til hus og have. Slottet har restaurant køkken og vi bestiller en middag, så vi i fællesskab kan nyde middagen og afslutte vores rejse.
PRAKTISK OM TUREN TIL
SVERIGE
- Tilmelding til Dorte Ernst på e-mail: dorte_ernst@sol.dk eller tlf. 4632 0608 - Senest den 18. juni. Turen gennemføres i egne biler.
- Pris: fælles middag på Hovdala Slot plus benzin pr. person v/4 personer i bilen ca. kr. 100. Husk at gemme kvittering for broafgift. Der er forudsætning for tilskud til broafgiften fraJA.
- Medbring: vand + madpakke + tøj efter forholdene samt Svenske kroner
Juli
11.-15. holdes kongres i European Agronomic Society på KVL med temaet europæisk landbrug i global sammenhæng. Se mere på www. esacopenhagen2004.kvl.dk
August/september
DK-tur i Nordsjælland
Ideer: Besøg hos Per Kølster, Torup og evt. Krogerup Avlsgård
September/oktober:
Sundhed og kvalitet i
relation til ØJ
’få argumenterne i orden’ – fakta-foredrag med nyeste resultater (ikke debatarrangement)
- fx Lars Dragsted, Bodil Søgård, Per Kølster, Arne fra FØJO, evt. også om dyrevelfærd
November
16. – 17. Økologikongres. Læs mere på www.fvm.dk. Uddrag af indlæggene fra 2002 kan også findes på hjemmesiden.
Fredag den
19. november 2004 Generalforsamling og julefrokost
Næste
medlemsorientering – august / september:
Hvis du har noget, du gerne vil have med i næste medlemsorientering, skal du sende det på mail til: oekoforum@oekoforum.dk