VMP III, miljømålslov, naturbeskyttelseslov

I Roskilde Avis var der for nylig et billede af borgmesteren, der stod med en spade, som var knækket i forsøget på at tage det første spadestik til et nyt byggeri. Godt naturen ikke er lige så sart! Piet Hein har skrevet et gruk om, at det er det rene hokus pokus, når muldjord bliver til gule krokus. De første er allerede set, og det er vanskeligt ikke at blive lidt imponeret over den energi, der lægges for dagen – det smitter.

 

Årets første arrangement var noget af en sensation. Det var ikke alene den gamle garde, men nye folk havde fundet vej og tilsammen gav det et hav af gode ideer. Resultatet er en lang liste af ideer til møder og ture som forhåbentlig kommer til at løbe af stablen i løbet af året – der er vist nok til et par år. Vi har oprettet en idebank, hvor du kan se, hvem du kan kontakte, hvis du vil være med til at arrangere – der er også plads til flere ideer. Idebanken kommer til at ligge på vore hjemmeside.

 

Selvom vi kun er i starten af året, har vi allerede planlagt årets generalforsamling/julefrokost, så der kan sættes kryds i kalenderen den 19. november. I den samme uge – den 16.-17. november afholdes Økologikongres se mere på www.fvm.dk.

 

Jordbrugsakademikerne holdt et seminar om GMO med udgangspunkt i Momentum nummeret Bioteknologiens verden. De tre oplægsholdere kom bredt rundt om de komplekse problemstillinger. Lilian Graciela Joensen var tilhører ved arrangementet og fortalte om forholdene i Argentina. Lilian har skrevet en artikel til Miljøsk, som hun har givet lov til at vi også sætter i medlemsorienteringen – faktisk blev hun meget glad for at de kedelige kendsgerninger kommer ud i en større kreds.

 

”Sikke et liv” var overskriften på et kursus i arbejdsløshed, der blev holdt i efteråret, og med stor succes. Tankegangen i kurset er herlig positiv og sætter skub i go´e tanker. Martin Bagger, der har været med til at holde kurset, fortæller lidt om tankerne bag og henviser til deres hjemmeside.

 

Freya – vores webmaster – har sørget for at vi nu har fået en mailadresse til foreningen på benene igen. Den er: oekoforum@oekoforum.dk

 

Go´ fornøjelse Dorte Ernst

Indhold:

1. Præsentation af bestyrelsen

2. Brainstormmøde

3. GMO i Argentina

4. Sikke et liv

5. Kalender

 

 

NB: I denne Digitale udgave af medlemsorientering, kan du let springe rundt - du skal blot klikke på indholdsfortegnelsens punkter. Du kommer retur til indholdsfortegnelsen med et klik på 'til toppen', der findes i slutningen af hvert afsnit. (Hvis det ikke virker, så prøv 'ctr+klik')

1. Præsentation af bestyrelsen anno 2004

På generalforsamlingen blev det besluttet at udvide bestyrelsen med en ekstra suppleant – til i alt 3.

 

Dorte Ernst dorte_ernst@sol.dk (cand. agro.) (formand)

Økologisk Forum har meget af det, jeg har savnet som færdig kandidat. Derfor er foreningen guld værd som inspirationskilde til sparing af tanker, ideer og som netværk. Jeg nyder alle de forskellig­artede arrangementer, holdninger og meninger, der er i foreningen. Det høje faglige niveau gør, at det stadig er givende at være med på sjette år og andet som formand.

 

Min tilgang til miljø og økologi er meget bred både gennem studiet, fritid og arbejde. Jeg har tidligere haft min gang i to amter og Fødevareministeriet, sidst som jordfordelingsplanlægger specielt i forbin­delse med naturgenopretning. Nu arbejder jeg i Amtsrådsforeningen, hvor opgaven er at være binde­led mellem amter og ministerier på landbrugs- og naturområdet (MVJ, VVM/ miljø­regulering, Vand­miljø­planerne og GMO), akvakulturområdet, bygge- og energiområdet og netop blevet den lykkelige ejer af opgaven med statistikker og tal på teknik- og miljøområdet.

 

Lise Christiansen Walbom lich@sol.dk (cand. agro.) (næstformand)

Jeg arbejder hos FDB som fagkonsulent med fokus på miljø- og forbrugerforhold. Hvad der i 2004 bl.a. vil komme til at præge mit arbejde er et projekt om etik, særligt fødevareetik. Faktum er, at der i dag er en kløft mellem hvad forbrugere siger de gerne vil købe (fx økologiske varer) og det de reelt vælger, når de står i butikken. Kort sagt vil vi med projektet forsøge at bygge bro mellem forbrugers holdning og handling. Tesen er, at det i dag er vanskeligt reelt at træffe etiske valg i indkøbs­situa­tionen. Der er ikke informationer om varens produktionshistorie/varens etik, og forbrugerens eneste rationelle valg vil derfor relatere sig til prisen på varen. Det vil vi gerne ændre på. Det skal være muligt at forholde sig til andet end prisen på varerne.

 

I øvrigt vil jeg interessere mig for hvad der kommer ud af de politiske forhandlinger omkring VMP III. Resultatet kan få betydning for den fortsatte udvikling af økologisk jordbrug i Danmark. Dette arbejde følger jeg bl.a. via min deltagelse i Det Økologiske Råds bestyrelse og arbejdsgruppe om landbrug. Jeg vil desuden følge udviklingen omkring GMO og sameksistens nøje. Det er helt sik­kert, at økologisk jordbrug står i en ny situation i et Danmark, hvor der samtidig dyrkes GM-afgrøder.

 

Jeg bor fortsat i bofællesskab på Vesterbro og er siden sidst blevet gift med Mads – derfor hedder jeg nu også Walbom J

 

Anne Gravsholt Busck agb@kvl.dk (cand. agro.) (kasserer)

Jeg bor sammen med min kæreste Finn på Vesterbro - på 13. år. Hvem skulle tro, at en økofreak kunne vænne sig til stenbroen? Min 'økologiske løbebane' har ført mig fra biodynamisk bageri over urtecremer, naturmedicin og hestevognskørsel til landbrugsmedhjælper og videre til agronomstudiet. Her blev jeg interesseret i natur- og landskabsforvaltning og den interesse har holdt ved. Min hoved­interesse ligger i dag indenfor sociologien - med vægt på natur- og landskabsforvaltning i landbrugs­landet. Jeg er ansat på KVL i Center for Skov, Landskab og Planlægning og er pt. involveret i flere projekter bl.a. om frivillige indenfor naturforvaltningen, ligestillingen indenfor landdistriktspolitik og -udvikling og endeligt er jeg faglig koordinator for en ny masteruddannelse, der har fokus på land­skabs­forvaltning og udvikling i landdistrikterne. Økologi? ja - i en bred betydning og jeg glæder mig til endnu et år med inspirerende diskussioner og aktiviteter i Økologisk Forum.

 

Hanne Spühler tlf. 3860 3077 (cand. hort.) (medlem)

Det er nu 6 år siden, jeg var med til at starte Økologisk Forum og har været kasserer indtil den seneste generalforsamling.

 

Jeg er uddannet som havebrugskandidat i 1996, og har siden arbejdet som gartnerfaglærer, foredrags­holder, økologisk havekonsulent og indimellem passet nogle regnskaber. Min store interesse er haver med alt, hvad det indebærer. Jeg er så heldig selv at have en i Brønshøj, hvor jeg bor i hus sammen med Per. Jeg glæder mig til at tage fat på et nyt år i Økologisk Forum med masser af ny inspiration, viden og diskussion.

 

Birgitte Wendelboe biwe@sol.dk (jordbrugsøkonom) (medlem)

Ansat i Direktoratet for FødevareErhverv i Økologisektionen som sagsbehandler på tilskudsprojekter om økologi mv. Fritiden bruges især på 2 dejlige børn, at svinge penslerne samt at se på smuk natur.

 

Susanne Friis Pedersen sfriisdk@yahoo.dk (cand. hort.) (suppleant)

Arbejder p.t. i Botanisk Have med opdatering af database over tropiske og subtropiske vækster. Fra 1. april ansat på Skt. Hans hospital, hvor arbejdet omfatter drift af gartneri, nyttehaver og naturvejled­ning. Bosat i økologisk landsby ved Trekroner, Roskilde. Forælder til teenagesøn, som følger Rudolf Steiner skole.

 

Simon Wrisberg wrisberg@hotmail.dk (cand. agro.) (suppleant)

Efter igennem flere år at have fordybet mig i recirkulering af de menneskelige affaldsstoffer, er min interesse atter vendt tilbage til det vi indtager. For tiden er min store passion produktion af øl, og cider. Imens forsøger jeg at finde et job inden for frugt/grønt, naturvejledning eller miljøforvaltning.

 

Anne Bay annebay@jubiimail.dk (cand. hort.) (suppleant)

Er lige tiltrådt som suppleant, fordi jeg gerne vil lægge noget tid og arbejde i foreningen. Ser Økologisk Forum som både et fagligt og socialt forum til at dyrke interesser for natur, miljø og jordbrug. Har været medlem siden Økologisk Forum blev stiftet, hvor jeg nu glæder mig til at følge foreningen på tættere hold. Er tilbage som aktivt medlem efter ikke at have deltaget i foreningens aktiviteter, da jeg lavede mit speciale og var studentermedhjælper ved Danmarks Jordbrugs­Forskning. Dette engagerede jeg mig vældig meget i og det levnede ikke tid til ret meget andet. Ligeledes i forbindelse med efterfølgende ansættelse samme sted. Jeg var dybt fascineret i en verden af plante­patologi, forskellige strategier til sygdomsbekæmpelse og relationer til det praktiske jordbrug.

 

Det sidste års tid har jeg imidlertid været i gang med brancheskift efter en beslutning om, at jeg ikke skulle fortsætte inden for forskningsverdenen. Jeg er efterfølgende blevet stadig mere interesseret og engageret inden for Agenda 21 miljøarbejde, miljøstyring og miljøledelse. Bruger en del tid på at suge ny viden til mig ad forskellige kanaler inden for disse områder. Har for nylig afsluttet en tidsbe­grænset ansættelse, hvor jeg hovedsagelig beskæftigede mig med problematikker inden for affalds­området, primært husholdningsaffald og lokalkompostering. Deltager pt. i to kurser inden for miljø­styring. Fritidsmæssigt er jeg stor friluftsnyder til lands og vands.

 

Peder Gabrielsen er revisor og Freya Grossmann webmaster. De er dog ikke i bestyrelsen.

 

Til toppen

2. Brainstormmøde den 22. januar 2004

 

På brainstormmødet fik alle udleveret nogle stykker papir, hvor man kunne skrive ideer på – en ide/emne på hvert papir. Derefter gik vi på skift op til tavlen og præsenterede ideerne. Det store væld af ideer forsøgte vi at gruppere og resultatet kan du se nedenfor. Ved hvert emne er angivet nogle kontaktpersoner, som du er velkommen til at kontakte, hvis du har lyst til at blive involveret. Bestyrelsen har efterfølgende gået videre med nogle af tankerne. I kalenderen kan du se hvilke arrangementer, vi i al fald vil virkeliggøre i 2004. Alle er selvfølgeligt velkomne til at tage initiativ til flere – men kontakt lige bestyrelsen, så vi kan koordinere det med de øvrige aktiviteter.

 

Tilstede ved brainstormmødet: Trine Uvesen, Nina Paudan-Müller, Rikke Vistesen, Peder Gabrielsen, Anne Bay, Lise Christinsen Walbom, Henrik Norholdt, Hanne Spühler, Dorte Ernst, Anne G. Busck, Birgitte Wendelboe, Susanne Friis Pedersen.

 

1. Politik – Peder, Dorte, Lise, Mikkel

- hvem bestemmer over den økologiske udvikling? Politikere, erhverv, forbrugerne, forskere

- økologisk produktion, internationalt/europæisk – hvad er perspektiverne?

- Ny EU-øko-handlingsplan senere på året

- økologi i grundloven

- er der plads til miljø og økologi i lovudviklingen i DK/EU?

- hvordan får vi sneget økologi ind i diverse lovgivninger og politikker? - Nationalt/ EU, CAP

- hvad betyder ændringerne i CAP´en for økologisk jordbrug

- Økologi i EU/IFORM/internationalt – bl.a. besøg Tyskland, Frankrig, Norge, Schweiz

- Hvilke forbilleder er der? Schweiz?

 

2. Udvikling af Økologisk jordbrug - bestyrelsen

- hvorfor er økofreaks næsten altid tøser?

- Kontakt til Økologisk Landsforening

- energiforbruget i økologisk landbrug: kritisk debat; er der andre muligheder?

- Status over økologi DK – fremgang/tilbagegang/nye tiltag

 

3. Sundhed og kvalitet – Lise, Henrik

- Lars Dragsted undersøgelsen om øko-grøntsager indhold af fenoler + general antioxidant

- hvad viser de nyeste resultater?

- hvilke svar mangler?

- formidling – til hvem?

- er øko-mad sundere?

- al magt til osten! Mælkekvalitet, årstidsbestemt, foder, velfærd.

 

4. Økonomi – Peder, Dorte, Lise, Mikkel

- Monopoler, mælkeproducenter

- økologisk økonomi, investeringer, banker

 

5. Byggeri

- opfølgning på erfaringer fra Friland

- Torup

 

6. Dyrevelfærd

 

7. GMO – bestyrelsen

- økologi og GMO i ulandene

- sameksistens

 

8. Forbruger – Lise, Anne Bay

- dobbeltmoral blandt forbrugere

- økologisk supermarked

- afsætning af økovarer: traditionelle/alternativer muligheder

- tema: den økologiske politiske forbruger

- snyd blandt økologer; økologien på vej tilbage; overlevelse for økolandmænd

 

9. Tøj – Nina og Rikke

- økologisk tøjproduktion og design

 

10. Fisk – Rikke og Freya

- økologisk dambrug

- invitere fiskernes økologiske netværk

 

11. Udvikling af Økologisk Forum – bestyrelsen

- samarbejde med de øvrige netværk – landskabsforvaltningsnetværket

- hvor skal vi hen? fremtidsværksted – visioner for foreningen

- synliggørelse over for KVL, JA, erhvervet

 

12. KVL – Anne GB, Rikke

- genoplivning af økologi på KVL – kontakt til studerende

- synliggørelse af Økologisk Forum: opslagstavle på KVL?, nyt materiale

 

13. Potteplanter Hanne, Stine, Susanne

- problemer og muligheder

- Årslev

 

14. Biodynamik – Dorte, Anne GB, Birgitte, Peder

- er økologi/biodynamik lig nærhed?

- hvad sker der på det alternative område?

- økologisk urtemedicin (homøopati)

 

15. PR-kampagne for økologi - Rikke

- ansvar

- sundhed

- henvendt til folk der ikke læser artikler

- brochurer, plakater etc.

- sideeffekter af øko-drift på natur og miljø

 

16. Ture

- Hyrder i DK

- Galten – fotos af konventionelle/øko. grønt

- FØJO

- Jylland, Øk. landsby, øko-landbrugsskole Kalø, Årstiderne

- Sverige: Järna; Alnarp (sansehaver); forskellige trädgårdsgartnerier (sidste lørdag i juni)

- Krogerup Avlsgård

- Økologi som terapi: Gartneri Off-side

- De grønne urter: Lægeurter i DK; Årslev

- Virkelyst, Camilla Plum og Per Kølster

- Bodil Søgaard: ”et liv i økologiens tjeneste”

- Svendborg avleren (Henrik Nordholt)

- Fynske bryggerier

- Norge – Hanne og Håkon

 

17. Jobs Anne Bay, Lars Kildested

- temamøde: jordbrugsakademikernes kompetencer; alternative jobmuligheder

 

Lidt inspiration fra Lars Kildested, som ikke var med til brainstormen:

”...bruge netværket til at skaffe sig overblik over jobmarkedet. Flere af os er søgende i forhold til nyt arbejde, og det er skide svært at skaffe sig overblik over, hvor man skal gå hen - især når man IKKE har arbejde i forvejen, for så er ens netværk minimalt. Landbrugsskoler beskæres, konsulenttilskud afskaffes og jordbrugsforskningen reduceres, samtidig med at  miljøarbejdet generelt står for skud. Der er ikke mange lyspunkter som agronom på jobmarkedet...”

 

”...Det, jeg har i tankerne, kunne for eksempel være et arrangement, hvor vi mødtes og fortalte om, hvad der sker i vores branche eller endda på vores arbejdsplads. For eksempel er det nok ikke alle, der ved, at stort set alle landets landbrugsskoler har kastet sig over Østeuropa i håbet om at finde nye markeder for landbrugsrundvisning. Måske kunne nogen blive inspireret af at høre mig fortælle om det. Og vise versa. Der kunne altså laves et arrangement, hvor vi tog en rundtur og hver især fortalte hvad vi vidste om jobmarkedet. Hvad havde vi hørt, hvad vidste vi, og hvad troede vi...”

 

Måske kunne vi også få et oplæg fra JAF eller AAK om, hvordan man tænker alternativt - altså hvordan kommer man i gang med at se sig selv på en anden måde.

 

”Gamle idéer” – fra andre år

 

Agroforestry i tempererede områder (Simon)

Vi har en video om emnet (ikke vanvittig god). Vi kunne desuden få fat i en person som ved noget om agroforestry i tempererede områder og som evt. kan vise nogle eksempler. Det kunne være spændende at se nogle økonomisk bærerdygtige eksempler på agroforestry systemer. Desuden kan agroforestry måske bruges til at øge naturindholdet i økologisk jordbrug.

 

Økologisk fodring i Zoo (Dorte, Anne GB)

 

Knud Foldschack og økologisk jura (Dorte)

Arla vs. Øllingegaard - Mere aktuelt end nogen sinde lige nu!

 

Per Kølster (Dorte)

Økologisk udvikling, springet fra et etableret job til selvstændig

 

Til toppen

 

 

 

 

 

 

 

3. GMO i Argentina.

 

Jordbrugsakademikerne holdt et seminar om GMO med udgangspunkt i Momentum nummeret Bioteknologiens verden. Lilian Graciela Joensen var tilhører ved arrangementet og fortalte om forholdene i Argentina. Lilian har skrevet en artikel til Miljøsk, som hun har givet lov til at vi også sætter i medlemsorienteringen – faktisk blev hun meget glad for at få at de kedelige kendsgerninger kommer ud i en større kreds.

 

Det store biotik-kup i Argentina (udgivet i Miljøsk Nr. 34, Januar 2004 (24-27), NOAH)

af Lilian Graciela Joensen, Grupo de Reflexión Rural, Argentina

 

Biografi:  PhD i cellebiologi. Opvokset i Buenos Aires, Argentina. Har arbejdet i forskning af Chagas syge i Argentina siden 1991 i det Nationale Institut for Parasitologi ” Dr. M. Fatala Chabén” i Buenos Aires (Molekylær Biologisk Afdeling). Chagas syge er en parasitisk sygdom som angriber fattig befolkning i land områderne.

 

Argentina blev tidligere kaldt verdens frøkornslager og. Den globale verdens marked har ført til, at landet har ændre hele landbrugsproduktions systemet, så økonomien i dag hviler på produktion af gensplejset soja. Monokultur har haft katastrofale sociale, økologiske og økonomiske konsekvenser og landet er fastlåst i et blindgyde uden nogen tilbagevej.

 

I 1990’erne, under den neoliberale regering af Carlos Menen i Argentina, gennemførtes en økonomisk politik fastsat af Verdensbanken og den Internationale Monetære Fond (IMF). En del af denne økonomisk politik medførte salget af de før statsejede jernbaner, el-, gas- og vandforsyningerne, olie- luft- og telefonselskaberne samt minedriften til private udenlandske kapitaler. Efterhånden som de førnævnte internationale organisationer strammede deres krav om økonomiske fordele til de udenlandske selskaber som indebar en fuldstændig liberalisering af økonomien, hvor der blev billigere at importere varer end at producere dem i landet, blev den nationale industri nødt til at lukke, mens transnationale kapitaler fik frit løb. Nedskæringerne indenfor statsområdet medførte en ekstremt forringelse af det offentlige sundheds- og uddannelsessektorer.

 

Meget snart blev den videnskabelige forskning på universiteterne og offentlige institutioner overtaget af transnationale bioteknologi-firmaer med specielt interesse i gen manipulerede organismer (GMO).På den måde blev Argentina til et gigantisk laboratorium for forsøg med GMO.

 

Monsanto, Aventis, Dow AgroSciences, Syngenta, Bayer CropScience m.fl. fik fuldstændig frit spil til at styrke landets landbrugspolitik med hjælp fra det Nationale Institut for Teknologi i Landbruget (INTA). Den Nationale Kommission for Rådgivning i Landbrug og Bioteknologi (CONABIA) gav grønt lys til at eksperimentere med markforsøg med gensplejsede afgrøder uden at befolkningen i Argentina blev oplyst om hvad der skete.

 

Som konsekvens af dette dyrkes der i dag over 16 millioner hektar med gensplejsede afgrøder i Argentina. I år nåede det område dyrket med Roundup Ready soja de 13 millioner hektar. RR-soja er gensplejset, så de er resistente overfor Monsantos sprøjte, Roundup glyphosat. Monsanto har også patent på den gensplejsede sojabønne. Denne uhyre udbredelse monokultur marker med RR-soja er sket på bekostning af de traditionelle afgrøder og kvæg.

 

Hvilke konsekvenser har gensplejset soja haft for Argentina

Argentinas traditionelle landbrug har altid baseret sig på rotation af forskellige afgrøder med kvæg. Dette ekstensive system garanterede jordens frugtbarhed og man undgik plantesygdomme og dermed brug af pesticider. Systemet garanterede også en høj produktion af varieret naturlige og sunde landbrugsprodukter tilstrækkelige til mindst otte gange landets befolkning. Argentina eksporterede madvarer til hele verden og var kendt for den høje kvalitet, netop fordi man ikke brugte pesticider og kunstgødning.

 

I dag, kun efter syv år med udbredelse af intensiv monokultur kan man allerede se de katastrofale konsekvenser. Brug af glyphosat er blevet forøget fra 28 millioner liter i 1997/1998 til 56 millioner liter i 1998/1999 og nåede over 100 millioner liter i sæsonen 1999/2000. De enorme mængder af glyphosat har medført, at der er opstået ukrudt, der er resistent overfor herbicidet. Indtil videre har man beskrevet mindst fjorten forskellige ukrudts-arter som kan trives trods brug af store mængder af glyphosat. Derfor bruger man også meget giftige ukrudtsmidler som 2,4D, 2,4DB, atrazine, paraquat, metsulfuron metyl og imazetapir på markerne med RR-soja.  Mange af disse stoffer er forbudte i EU og mange andre lande. RR-soya-monokulturer har også ført til en eksplosion af antallet af skadedyr/-insekter, som bl.a. bekæmpes med en blanding af endosulfan og cipermetrin, som tilsammen er beskrevet som stærkt toksiske overfor fugle, fisk og bier. En nyligt opstået svampesygdom (Phakopsora sp.) truer også RR-soja dyrkningen, så svampemidler skal også bruges.

 

De intensive landbrugsteknikker har udpint den ellers så rige jord på Argentinas Pampa. I dag skal man bruge kunstgødning. For at gøre ondt værre, afskovning i Nordargentina, foretaget af private firmaer for at dyrke RR-soja har medvirket til de store oversvømmelser der har ramt mange provinser i den argentinske Pampa. Hundredvis af dyre- og plantearter er forsvundet eller er stærkt truede i de allermest artsrige områder på grund af den fuldstændig mangel på respekt, som RR-soja dyrkere (store udenlandske firmaer) udviser overfor naturen. .

 

Bønder i Santiago del Estero provinsen bliver terroriserede af paramilitære styrker som forsvarer afskovningen til fordel for de private firmaer, der er involveret i RR-soja-dyrkning. Disse paramilitære styrker skyder på bøndernes dyr og dem selv og sætter ild i skoven for at tvinge de indfødte indbyggere til at flytte.

 

I Formosa-provinsen har universitetet sammen med bønder som driver familie landbrug til selvforbrug og til lokalt salg, anmeldt ødelæggelsen af deres afgrøder, samt død, abort og misdannelser i deres dyr og helbredsskader i befolkningen på grund af pesticid sprøjtningen i omkring liggende RR-soja marker, drevet af private firmaer.

 

I et kvarter i Córdoba provinsens hovedstad har man observeret en betydelig forøgelse af leukæmi-tilfælde hos børn og voksne. Dette kvarter ligger ved siden af RR-soja marker. Kvinderne her har prøvet på at stoppe giftsprøjtningen selv. Som svar på dette har de fået trusler på livet gentagne gange. Alligevel organiserer de sig og kæmper videre, for som de selv siger: ”vores børn dør”.

 

Andre konsekvenser af Argentinas GMO-eventyr er, at man har mistet såsæd til de traditionelle afgrøder. Dette gør at landet sider fastlåst i GMO-modellen, da man ikke kan gå tilbage til dyrkning af andre afgrøder. Titusinder af familier har forladt landområderne da de har mistet muligheden for selv at dyrke jorden eller at få arbejde på landet. Af de 300.000 mejerier, der fandtes i de traditionelt mælkeproducerende provinser har man kun 130.000 tilbage og man regner med at 5 lukker hver dag. I dag importerer Argentina mange af de varer der var en vigtig del af argentinernes daglige kost som linser, ærter og mælk. Bomuld skal også importeres, hvor man før eksporterede.

 

For første gang i Argentinas historie oplever millioner af mennesker sult pga. de stigende priser med mad. Fødevare hjælpe-programmer er baseret på det overskud af  RR-soja som ikke kan eksporteres og som var den oprindelig grund til at sult opstod i Argentina. Over 89% af befolkningen bor i dag i byområderne. I et land som var kendt for en stærk middelklasse talmæssigt, lever 54% af befolkningen under fattigdoms grænsen i dag og tallene vokser måned for måned sammen med børn dødeligheden på grund af underernæring som starter allerede i mødrenes mave.

 

Paradokset

Den bioteknologiske industri argumenterer for, at GMO produktion vil hjælpe udviklingslandene mod sult og pesticid-forurening. Paradokset ligger i at netop det udviklingsland som ikke brugte pesticider og havde den rigeste jord i verden nu er drevet ind i fattigdom og sult af den intensive GMO-venlig landbrugsmodel. GMO forstærker de katastrofale konsekvenser som den Grønne Revolutions monokultur-model påtvinger de fattige lande. Argentina viser tydeligt, hvor dårlig GMO er for udviklingslandene både socialt, økologisk og økonomisk. Ligesom de andre modeller fremhævet af den Grønne Revolution, er GMO til for at forøge monokulturer, forøger brugen af sprøjte-midler og kunstgødning og drive folk fra land områderne til byerne. Den er med til at udviklingslandene mister deres oprindelige såsæd og biodiversitet. Man kan ikke mere snakke om potentielle teoretiske farer med hensyn til GMO landbrugs modellen. Argentina har vist hvad der er sket i praksis.

 

Hvad kan danskeren gøre for at hjælpe?

Danmark importerer store mængder RR-soja til dyrefoder, specielt til konventionel svine- og fjerkræsproduktion. Ifølge EUs nye GMO-regler skal produkter som kød, mælk og æg fra dyr, der er fodret med gensplejset foder ikke mærkes. Dette var en stor sejr for industrien og et kæmpe nederlag for de grupper i udviklingslandene som kæmper for fødevare sikkerhed og suverænitet. Det vil sige at danskerne og andre Europære ikke får ret til at vide at det kød eller mælkeprodukter som de spiser, faktisk kommer fra dyr som er blevet fodret med GMO. Kun økologer bruger ikke GMO-foder. Derfor burde man undgå konventionel kød og dyreprodukter.

 

GMO-afgrøder bliver ikke kun brugt som dyrefoder i de rige lande. De bliver også brugt som menneskeføde til de fattige i udviklingslandene. Fattigdom og sult er også en kæmpe forretning for de transnationale bioteknologi firmaer. Mange af de nødhjælpspenge, som danskerne giver i den tro at de er med til at bekæmpe sult i de fattige lande, går direkte ned i lommerne af disse foretagende. Derfor, skulle danskere som synes at miljø skal skånes i alle verdens dele til alles fordel, burde undersøge hvor deres penge går til, når de donerer til de sultende og hvilke impakt disse donationer har på de modtagende landes økonomi.

 

Til gengæld, kan man købe de argentinske varer som ikke er produkter af GMO eller andre slags monokultur for at støtte andre mere retfærdige produktions-systemer i landet. Det samme gælder for alle produkter der kommer fra udviklings landende.

 

 

Aktuel historie om Monsantos patent på chapati hvede. www.okologi.dk - lagt på nettet: 06-02-2004

 

Nyt Monsanto-patent vækker vrede

Monsanto har fået godkendt et patent på den hvede, som indere bruger til at lave chapati - et lokalt fladbrød. Patentet giver Monsanto de fulde rettigheder over hveden med navnet Nap Hal. Hveden har en gensammensætning, som gør den særlig velegnet til at producere det sprøde brød. Monsanto er verdens største producent af genetisk modificerede frø. Monsanto arvede patentansøgningen, da de opkøbte kornafdelingen i den engelsk-hollandske fødevaregigant Unilever i 1998. Unilever erhvervede Nap Hal frøene fra en offentligt finansieret engelsk frøbank. Forskere hos Unilever kortlagde hvedens gensammensætning og patenterede generne som deres opfindelse. Miljøaktivister siger, at Nap Hals kvaliteter er resultatet af forædlingsarbejdet i mange generationer af indiske landmænd.

 

Greenpeace forsøger nu at blokere Monsantos patent, og anklager dem for "bio-pirateri":

- Det er tyveri af resultaterne af de indiske landmænds forædlingsarbejde, siger dr. Christoph Then, Greenpeaces patentekspert, til The Guardian. - Vi ønsker, at det Europæiske Patentkontor omstøder sin beslutning. Ifølge europæisk lov kan der ikke gives patenter på planter, som dyrkes normalt, men der er dog huller i lovgivningen, fortsætter han.

 

Monsantos talsmand i Indien benægter, at de har planer om at udnytte patentet. Han påpeger, at virksomheden er ved at trække sig ud af handelen med korn på flere markeder.

Men indiske debattører er bekymrede for, at Monsanto begynder at opkræve afgifter for at bruge hveden.

 

Der er meget lille chance for, at den indiske regering vil sagsøge Monsanto. De har ikke råd til at føre retssagen, efter at de allerede har brugt flere hundrede tusinde dollars på en stor retssag mod en texansk virksomhed, som fik patent på basmati-ris i 1997. Kilde: Biotik

 

Til toppen

 

 

4. Nyd dit job og styr din arbejdsløshed

af Martin Bagger

 

– fremtidens arbejdsmarked for akademikere er en vekslen mellem intensivt projektarbejde og arbejdspauser.

 

Den 24. november 2003 blev der i København afholdt en kursus i arbejdsløshed. Ikke ligefrem et kursus man tilmelder sig som nyuddannet – eller hvad? Måske er det slet ikke nogen dårlig ide allerede som nyuddannet at erhverve sig nogle fif til at leve som arbejdsløs når man tager den nuværende jobsituation for akademikere i betragtning. Dertil kan lægges at fremtidens arbejdsmarked for akademikere ikke hedder fast arbejde hen imod pensionen, men derimod projektarbejde og kortere eller længere arbejdspauser.

Kurset i arbejdsløshed havde titlen SIKKE ET LIV! og havde som formål dels at rejse debat om samfundets noget ambivalente forhold til sin arbejdskraftreserve, dels at gøre livet lidt lettere for dem der er så uheldige at tilhøre denne reserve, ved at give psykologisk, rationel, økonomisk og praktisk inspiration til livet i slæbesporet.

 

Der er ingen grund til at begræde, at vi som land får en stadig mere veluddannet arbejdskraftreserve. Der er til gengæld rigtig god grund til at begræde, at vi som samfund ikke understøtter disse mennesker i at bruge deres mange ressourcer til gavn for samfundet. Ligesom alle mennesker på arbejdsmarkedet er også dem i arbejdskraftreserven afhængige af et godt psykisk arbejdsmiljø (eller arbejdsløshedsmiljø), for at kunne være effektive og kreative. Det er derfor paradoksalt at man gør alt for at gøre dette arbejdsløshedsmiljø så ufrugtbart som muligt. Udfra devisen tillid er godt men kontrol er bedre er man som arbejdsløs konstant mistænkt for selv at være skyld i sin situation, og i bund og grund ikke at gide arbejde.

 

Når man har indstillet sig på at man ikke som ene arbejdsløs kan ændre systemet, kommer tiden til at finde ud af hvordan man vil indrette sig efter det. Hvordan man lever med det eksisterende system uden at lade sig nedbryde af det? Her var et af kursets budskaber at man skal erkende og lære at insistere på at man ikke nødvendigvis er mindre værd for samfundet fordi man er arbejdsløs. Det kan være nyttigt dagligt at spørge sig selv og andre om, hvem der gør størst gavn: den arbejdsløse, der arbejder frivilligt som besøgsven hos ensomme eller tobaksfabrikkens direktør? – nej det er ikke så enkelt som det ofte fremstilles vel? Et andet budskab var at man skal forsøge at give arbejdsløsheden en plads i hverdagen på lige fod med den plads arbejdet har når man er så heldig at have sådan et. Ganske vist fylder arbejdet meget i folks liv, men helst ikke meget mere end 37 timer om ugen. På samme måde skal man ”kun” være arbejdsløs 37 timer om ugen. Som arbejdsløs bør man have lov til at holde fri efter en lang og hård arbejdsløshedsdag, ja man bør have lov til at afspadsere lang tids intensiv jobsøgning med perioder med fritid.

 

MEN HVAD kan man gøre for at give systemet hvad systemets er og samtidig beskytte sig selv?  Hvordan får man en rar hverdag med gode oplevelser? Man insisterer på at nyde de privilegier som arbejdsløshed trods alt giver – uden dårlig samvittighed. Man omsætter overskuddet af tid til forøget livskvalitet. Man giver sig god tid i køkkenet til retter med billigt kød og bønner. Man tager på skovtur med børnene – på en tirsdag. Man går på biblioteket, låner og får faktisk læst ”På sporet af den tabte tid”. Man engagerer sig i den lokale beboergruppe og starter vigtige samfundsdebatter. Alt sammen godt brugt tid der ikke kommer dårligt tilbage.

 

At være arbejdsløs udelukker ikke at man kan beskæftige sig med ting man godt kan lide. En god måde at få hverdagen til at fungere og bevare livskvaliteten er således ved at få oplevelser af glæde hver dag. Selv arbejdsløse skal ikke gøre sig fortjent til livsglæde; de må faktisk gerne have det godt selvom de ikke tjener penge til samfundet.

 

De mange positive tilbagemeldinger på det første kursus har fået arrangørerne til at planlægge endnu et, denne gang i Århus til april. Vil man vide mere om kursets indhold og hvilke andre initiativer arrangørerne har gang i, kan man klikke ind på www.sikkeetliv.dk

 

Til toppen

 

 

5. Kalender

 

Endags-kursus på Alnarp Universitet.

Vil du med på kursus i Sverige omhandlende sansehaver, haver til rehabilitering og terapi for handicappede og psykisk syge? Kurset er endnu ikke annonceret, men det kommer til at koste 1500 s.kr. for deltagelse og ligge på en af ugedagene fra mandag til fredag. Send en mail til mig, så vil jeg koordinere det følgende efter hvornår det passer i løbet af foråret. Susanne Friis Pedersen, mail: Susanne@friefugle.dk

 

Marts

 

Lørdag d. 13, kl. 10-15 Åbning af Bæredygtig Markedsplads

Nørre Allé Medborgerhus. Nørre Alle 7. 2200 Nørrebro; Alle er velkomne. Gratis Adgang

* Stande med salg af byggevarer m.m. * Udstillinger om bæredygtigt byggeri * Stande med rådgivning og vejledning om økologiske løsninger * Informationsboder med bøger, materialer og litteratur * Øko-boliger i Danmark. Diasshow på storskærm * Videocafé. Gensyn med DR-Friland * Camillas øko-café serverer økologiske lækkerier * Musikalsk underholdning * Børneaktiviteter * Hjemmelavet is og vafler v. Naturmaling

 

Mandag og tirsdag 15.-16., kl. 9-14

KVL holder virksomhedsmesse. JA har en bod, hvor Økologisk Forum er repræsenteret.

 

Onsdag den 24, kl. 18.30 på KVL medlemsmøde om udvikling af foreningen

Foreningen er nu 5 år. Det er tid at overveje, hvilken retning foreningen skal tage fremover. Kom og giv dit besyv med og få en hyggelig aften. Mødet arrangeres som ’fremtidsværksted’.

 

April

Mandag den 19. GMO og betydningen for ØJ

’Orienteringsmøde’ i anledning af offentliggøres af nye mærkningsregler i Danmark den 18/4.

 

Maj

Møde om Økojobs

Arrangement med fokus på muligheder for øko-relaterede job. Tanken er en kombination af orientering, debat og netværksskabelse.

 

Juni

Tur til Sverige

Der er forslag om sidste lørdag i juni. Emner som Järna, Alnarps sansehaver, forskellige trädgårdsgartnerier

 

5.-11. holdes Goldschmidt Geochemistry Conference på KU. Emnerne spænder fra sikker affaldshåndtering, rent vand og miljø, klimaændringer, brug af fossile brændstoffer, solsystemets oprindelse og jordens evolution, livets oprindelse, astrobiologi, geomikrobiologi. Se mere på www. goldschmidt2004.dk.

 

Juli

11.-15. holdes kongres i European Agronomic Society på KVL med temaet europæisk landbrug i global sammenhæng. Se mere på www. esacopenhagen2004.kvl.dk

 

August/september

DK-tur i Nordsjælland

Ideer: besøg hos Per K, Torup, EM sted og evt. Krogerup Avlsgård

 

September/oktober:

Sundhed og kvalitet i relation til ØJ

’få argumenterne i orden’ – fakta-foredrag med nyeste resultater (ikke debatarrangement)

- fx Lars Dragsted, Bodil Søgård, Per Kølster, Arne fra FØJO, evt. også om dyrevelfærd

 

November

16. – 17. Økologikongres. Læs mere på www.fvm.dk. Uddrag af indlæggene fra 2002 kan også findes på hjemmesiden.

 

Fredag den 19. Generalforsamling og julefrokost 

 

Næste medlemsorientering - april:

Hvis du har noget, du gerne vil have med i næste medlemsorientering, skal du sende det på mail til: lich@sol.dk. Deadline er 4. april