Sommeren går på hæld. Heldigvis nåede vi en tur til Jylland i det gode vejr. Læs om besøgene i Jylland, hvis du af en eller anden grund ikke var med på turen.

Efteråret er på vej. I Økologisk Forum planlægger vi et arrangement om husdyrvelfærd og måske bliver der også tid til en aften om skov-landbrug. Desuden er der den årlige generalforsamling og julefrokost i foreningen at se frem til – fredag den 21. november. I kalenderen kan du også se forskellige spændende konferencer, som er planlagt i andre foreningsregi. Så selvom det gode vejr skulle være forbi er der bestemt ikke anledning til at kede sig.

                                                                                                             Simon og Susanne.

 

Indhold:

 

1. Efterårstur i det jydske
1. Den Økologiske Landbrugsskole
2. ”Friland”, Feldballe på Djursland
3. FØJO
4. Naturnær skovdrift på Barritskov
2. Kandidatkonference på KVL
3. Kalender

 

NB: I denne Digitale udgave af medlemsorientering, kan du let springe rundt - du skal blot klikke på indholdsfortegnelsens punkter. Du kommer retur til indholdsfortegnelsen med et klik på 'til toppen', der findes i slutningen af hvert afsnit. (Hvis det ikke virker, så prøv 'ctr+klik')

 

 

 

 

 

 

1. Efterårstur i det jydske

v/ Anne Gravsholt Busck

 

Vi var en lille folk, der drog på efterårstur. Programmet var pakket med inspirerende besøg og diskussioner – og det blev sent inden vi var hjemme lørdag aften. Heldigvis var der også plads til at nyde den dejlige sensommer – nybagte boller i morgensolen på Økoskolen, vandretur blandt nybyggere på Friland, frokost i det grønne hos FØJO, solstræf gennem grenene i Barritskov skovene og månelys over Vejlefjord på vejen hjem. For de der ikke kunne være med bringer vi de vigtigste faglige pointer…     

Til toppen

 

1a. Besøg på Den Økologiske Landbrugsskole

v/ Lise Christiansen og Lars Kildested

 

Fredag aften blev vi modtaget på Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø. Det var Lars Kildested og Niels Nørskov der tog i mod.

 

Lars og Niels fortalte begge om arbejdet på skolen og den proces skolen befinder sig i efter den er flyttet fra Nordjylland og fusioneret med landbrugsskolen på Kalø. Lige netop nu er skolen i gang med den proces der handler om at identificere sig selv igen – på et nyt sted, med nye folk (delvist). En fusion er naturligvis aldrig uproblematisk og tager tid.

 

Overordnet talte vi om hvor vigtigt det er, at skolen hurtigt finder en markant identitet og arbejder med synliggørelse, ikke blot som Den Økologiske Landbrugsskole, men også som en skole der har kompetencer generelt inden for økologi, og som er et samlingspunkt inden for den økologiske bevægelse. Det skal udnyttes positivt, at placeringen nu er langt mere central rent geografisk og at der ikke er langt til fx FØJO eller Økologisk Landsforening. Samarbejde er afgørende for at fastholde og udvikle økologien generelt i Danmark og Den Økologiske Landbrugsskole har en væsentlig rolle at spille i den forbindelse. 

 

Lars fortalte om et meget spændende integrationsprojekt han arbejder med. En gruppe flygtninge skal gennem et skole ophold og praktik i lokalområdet, integreres i Danmark og tilegnes viden om landbruget generelt. Der er ikke et specielt fokus på økologi, men på integration via landbruget.

 

Niels fortalte om en række internationale projekter der indtil videre primært har handlet om at hente østeuropæiske landbrugsskole elever til Den Økologiske Landbrugsskole. Der har været et hold igennem med succes. Der arbejdes med at udvide dette til at omfatte mere end blot folk fra Østeuropa, og der er også tanke om større internationale projekter.

Til toppen

 

1b. Rundvisning på ”Friland”, Feldballe på Djursland.

v/ Birgitte Wendelboe

 

Vi møder Peter Lorentsen, arkitekt med kommende tegnestue og bolig på Friland. Peter er medlem af bestyrelsen på 5 personer, og har været aktiv fra starten af Frilands etablering. Denne dag skal han vise os rundt på Friland og introducere os til tanken bag Friland.

 

Andelstanken i Friland er således, at man erhverver en andel, her i første omgang et stykke jord. Her bygger man sig en bolig eller erhverv, hvor kvadratmeterprisen skal være lav således at man er gældfri, der er typisk en kvadratmeterpris på omkring 1.500 til 2.500 kr. (normalt byggeri er 15.000). Man må ikke tage lån i huset. Samtidig kan man dog installere teknologi som man har lyst og råd til. Andelsprisen for husene varierer mellem 30.000 og 80.000 kr.

 

På Friland skal mindst en part af andelshusets beboere starte privatvirksomhed på arealet, således at der sikres menneskelig aktivitet i landsbyen hele døgnet rundt.

 

I det følgende præsenteres hovedparten af de huse vi blev præsenteret for.

 

Det runde muslinge-besøgshus

Det første hus vi bliver præsenteret for er bygget næsten færdigt i løbet af sommeren 2003 og er et forsøgshus, som består af lerklinede halmvægge og med muslingebeklædning i ca. 10-15 cm’s tykkelse, disse er et affaldsprodukt fra muslingeindustrien. Huset er rundt og bliver til besøgshus med åbent glasparti mod syd og lerklines indvendigt. Det kommer samlet op på 10.000 kr. i byggeomkostninger.

 

DR-Frilands-huset

Det næste hus er kendt fra DR’s udsendelser. Huset, et lerklinet halmhus med muslingetag er tegnet af Steen Møller, initiativtageren til Friland, og består af to stuer i hver ende, et køkken og tre badeværelser i midten af huset. Der bliver eksperimenteret med isolering og disse kan ses bag plexiglas på ydersiden mod nord, vi ser bl.a. papir, tøj, muslinger, halm som er forsynet med fugtmålere og skal undersøges løbende for isoleringsevnen. Indvendigt er der malet med celikatmaling, en naturmaling som især består af kalk. Gulvet og skillevæggene består af presset halm i 5 cm. tykkelse, som hhv. lakeres hvor gulvet belægges med sisaltæppe. Efter forsøg med linolie som belægning på gulvet, måtte dette opgives som følge af mangelfuld hærdning.

 

Der er foreløbig gjort den iagttagelse at halmhuses vægge er velisolerede mod nord og øst, hvorimod at der efter ca. 10 år ses problemer med kompostering af halmen i syd- og vestvendte vægge pga. UV-lyset og slagregnen som er hård for leren). Peter anbefaler at man f.eks. udnytter skorstenseffekten yderst på væggen mellem halm-ler/beton og yderbeklædningen. Yderbeklædningen kunne være almindelig træbeklædning.

 

Køkkenets gulv er restaffald fra et marmorbrud, der er blot betalt for transporten, derfor er dette også billigt. Der er indlagt fejltrykte Skanderborgaviser i væggen i køkkenet, samt stablet sand/lerholdige kaffesække som skillevæg og dernæst lerdækket ad anden væg. Dette er med andre ord et genbrugskøkken også med stenovn.

 

Der er gulvvarme i hele huset. Dette bidrager den installerede en dieseldrevet generator fra Italien, som er konverteret til at køre på raps med, den producerer varme og el. Brændstof udvikler 1/3 til energi og 2/3 til varme, som køles og anvendes til cirkulation af gulvvarme. Der er med andre ord grøn el for 1/3 af prisen.

 

Iflg. Peter er solvarme og solceller stadig for dyrt, men snart kommer solcellepaneler ned i pris som integrerede i tagplader. I Tyskland får man tilskud til grøn el, her får man 4 gange prisen tilbage for betalt grøn el, men resultatet er at solceller stiger i pris. I Sverige og Norge ydes der også tilskud. Tilskud ydes ikke længere i Danmark, til gengæld er der ikke prisstigning på solcelle-anlæg.

 

Renseanlægget i forbindelse med huset består af pilekrat, hvor det grå spildevand går til et vertikalt renseanlæg, hvor der vha. et mineral-lag renses til vand, som kan anvendes til vaskemaskiner og toiletskyl.

Det sorte spildevand går til en trekammer tank, hvor urin og vand skilles fra og anvendes som vækstfremmer i pile-krattet, og den øvrige ligger i en sø, hvor der forestår en renseproces.

 

Det tager minimum 2 år før et pilerenseanlæg fungerer optimalt.

 

ECON Pavillionen

Econ Pavillionen er resultatet af en arkitektkonkurrence, som blev vundet af slovenske arkitektstuderende. Huset består af træ og limtræsbjælker, samt halmbats som væg- og gulvbelægning. Der er en stor glasfacade mod syd. Samtidig er det muslinger, der er anvendt som dræn og isolering i gulvet. Huset blev bygget på 2 uger vha. sponsorfinansiering.

 

5- og 6-kanter

Humborg og søn bygger kun 5- og 6- kantede bygninger og har foreløbig bygget hønsehuset og nogle skure. Dette er Frilands absolutte kreative og morsomme indslag.

 

Murstenshuset

500 årige mursten lægger basis for dette hus, hvor der anvendes murstensskaller i isoleringen samt pallit kalksten i fundamentet. Huset er ikke færdigt og mangler tag og vinduer, som skal være sprodsede vinduer samt enten græstag eller bliktag, entreprenøren har ikke besluttet sig endnu. Dette hus er det mest bæredygtige, hvor kalkmørtelen kan skilles ad igen, hvis det bliver aktuelt. Huset står i en kvadratmeter pris på max. 2.000 kr.

 

Eriks hus

Kajakbådssælger Erik har bygget et flot hus af træbeklædning på ca. 150 m2 til en pris af 1000 til 1.500 kr. pr. m2.

 

Bondehus

Vi kommer forbi et gammeldags hyggeligt bondehus bygget efter bindingsværkshus-principper. Huset fungerer som værksted og har et 15 cm betonlag som fundament, ler beklædte vægge, lerklinet undertag, som er kalket.

 

Georgs Hus

Georgs hus er til salg af private grunde. Huset er et halmhus med rundtømmer som bærende konstruktion. Tømmeret har Georg selv plantet i sin tid. Der er masseovn og halmvæggen står og sætter sig, og skal lerklines 2-3 gange.

 

Peters hus

Vores rundviser Peter har bygget et meget skulpturelt hus bestående af træ. Der er genbrugsvinduer, solceller og kobberlister, som vil beskytte træet med naturlig dannet kobberoxid, samtidig er træet selvimprægnerende douglasgran. Peter har tegnet huset på computer og regner med at det bliver færdigt til næste år.  Peter er med i et solenergi projekt, hvor han producerer el til nettet om sommeren og køber om vinteren, hvorved han har et fuldt økonomisk fornuftigt elsystem med ca. 1000 kWh/år. Der er gulvbeton, lerpudset og skal være halmbats indvendigt.

 

Jens Peters og Helle Vikingehus

Jens Peter har bygget et hus med inspiration fra Vikingetidens huse. Huset er skabt af halm, lerklinet og med tørvetag.

 

Det var en meget spændende tur rundt på Friland, hvor vi alle fik et godt indblik i bæredygtige og økologiske byggeprincipper.

Til toppen

 

1c. Besøg hos FØJO

v/ Jesper Nobel

 

Efter rundvisningen på Friland gik det så ad de lange Jyske hovedveje til Foulum hvor vi ankom sultne og forsinkede. Ejner Serup som er besøgsleder på Foulum tog imod os og hjalp os med at finde et sted, hvor vi kunne indtage vores fyrstelige medbragte frokost. Under frokosten stødte Hugo Fjelsted Arløe til og da vi ikke var så mange, kunne vi under afslappede forhold snakke økologi og lave en præsentationsrunde. På grund af vores stramme tidsplan nedprioriterede vi rundvisningen til fordel for Hugos oplæg.

 

Hugo Fjelsted Arløe er projektforsker og beskæftiger sig med bl.a. med forskningsfilosofi, systematik og tværvidenskabelig forskning, jordbrugs- og miljøetik, bæredygtighed og økologisk jordbrug.

Med udgangs punkt i et oplæg vi havde sendt på forhånd, kom Hugo ind på strategier og metoder - hvordan man fremover skal takle økologien, hvordan den skal defineres og hvordan man får forbrugerne til at vælge økologi. Nogle af nøgleordene var gennemsigtighed og økologiens integritet, hvor dyrkningsdispensationer fremover kunne tænkes at blive mindre. Hugo ville sende den færdige strategiplan for 2005-2010, når denne var blevet godkendt.    

Et af de projekter Hugo arbejder med, har til formål at etablere en generel forståelsesramme af forskning i økologisk jordbrug for derved at fremme tværvidenskabelig forskningssamarbejde og kommunikation.

 

Organic Eprints er et initiativ hvor forskningsresultaterne indenfor det økologiske område vil blive samlet. Det er et åbent arkiv, hvor artikler og publikationer, som udgives i forbindelse med økologisk forskning, skal kunne findes. Organic Eprints har adressen www.orgprints.org. Herved kan man opnå at alle har adgang til forskningen og ikke bliver begrænset af hvilke tidsskrifter man har på en given institution. Hugo nævnede, at der er nogle problemer med ophavsrettigheder, hvor de forskellige tidsskrifter skal tages i ed.

 

Som afslutning på vores ophold på Foulum fik vi den ultrakorte version af Ejner Serups rundvisning. Vi fik set stedets semi-field anlæg, hvor man ved hjælp af en hangarlignende bygning kan forhindre, at planteparcellerne bliver udsat for direkte regnevand. Her var bl.a. forsøg med nedvaskning af næringsstoffer i kartofler. I forbindelse med parcellerne var der en kælder, hvor man bl.a. kunne opsamle jordvand, og følge med i planternes rodvækst.

Herefter gik det over stok og sten til en forsøgsmarker med forskellige variationer af økologisk 4 års - sædeskifter.

 

På falderebet, hvor vi allerede havde det ene ben i bilerne, nævnede Ejner nogle forsøg som vi kunne se i horisonten. Der var bl.a. energi pil, elefantgræs og juletræer. Elefantgræsset blev så vidt jeg kunne forstå brugt til forsøg men miljøvenlig emballage og i juletræerne blev der arbejdet med forskellige former for ukrudtsbekæmpelse. (Måske noget man kunne se på en anden gang?)

 

Stadig lidt forsinket, tog vi afsked med Foulum og begav os på en længere tur til Barritskov

Til toppen

 

1d. Rundvisning på Barritskov.

v/ Mikkel Høst

 

Den guidede tur havde fokus på ejendommens skovdrift, og der blev gjort en række stop hvor Thomas Harttung fortalte om driften af skovbruget og landbruget.

 

1. Fortæller om hvordan driften forsøges bygget op så de 'naturlige processer' kan udnyttes til fordel for produktionen. Om sommeren er der 170 ansatte, om vinteren 120 ansatte. Thomas ønsker at afindustrialisere godsets landbrug og skovbrug og udnytte variation i produktionen, dvs. udnytte produkter der ellers ville være kasseret. Landbruget skal gøres mere 'skovnært', så der kommer træer på markerne, bl.a. med solitær træer.

En stor del af godsets område er udpeget som EF-habitats område. Der skal etableres en række vådområder på omdriftsarealer der ikke var i omdrift for 100 år siden. Derudover deltager godset i en række forskellige projekter bl.a. omhandlende formidling af naturplaner. 

 

2. Fortæller en smule om ejendommens historie. Et par århundreder tilbage har der været placeret en række aktiviteter tæt på godsets hovedbygninger hvor lokale folk har fungeret i et tæt fællesskab med kro, købmand, smedje m.m.

 

3. Opsætning af bistader for at øge nyttefloraen er et eksempel på hvordan naturens processor forsøges udnyttet til gavn for produktionen.

 

4. Fortæller om naturnær skovdrift, og hvordan denne form for skovdrift forsøges udnyttet på ejendommens skovarealer. De urørte systemer har stor variation med hensyn til alder og træarter, hvilket derfor tilstræbes i skovdriften så alle de naturlige successions stadier er tilstede i skovens  bevoksninger. Herved opnås den største stabilitet og bedste udnyttelse af solenergien. Der er i driften stor fokus på studiet af successioner, dvs. hvordan 'gabs' (huller i bevoksningen) opstår, hvor skoven kan forynge sig selv. En af de mange fordele ved dette er at den dyre kulturstartsfase undgås.

Thomas mener at krisen i dansk skovbrug giver de naturnære driftsprincipper en reel chance. I træproduktionen er der fokus på at producere tømmer til 1-2 stk. 'timberframe' huse pr. år.     

 

5. Område med økologisk produktion af juletræer.

Besluttede for få år siden at afvikle juletræsproduktionen da det var for problemfyldt. Man forsøgte sig med renholdelse af kulturen med svin, men problemer med skader på jorden. Konklusionen på forsøgene er at produktion af nordmannsgran ikke hører til i DK, da træarten ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark.  

Til toppen

 

2. Kandidatkonference på KVL

v/ Susanne Friis

 

21.-22. august blev der afholdt kandidatkonference på Landbohøjskolen. Et af emnerne var grundvandssikring og fremtidige rettigheder til den ressource som vand er. Debatten om rettigheder til vandressourcen tog udgangspunkt i, hvorvidt der kunne opstå en interessekonflikt mellem landbrugets og andre samfundsgruppers vandforbrug.

 

Det blev bl.a. oplyst, at der til produktion af et slagtesvin dagligt forbruges samme mængde vand, som en gennemsnitsdansker forbruger. Dertil lægges arealforbrug til produktion af korn og sojabønner til grisefoder. En planteproduktion, som kunne mætte mange mennesker, men som i stedet serveres for svin, der kun mætter et lille antal mennesker.

 

Efterfølgende kom jeg til at tænke på, at interessekonflikten er bredere og dybere end som så:

Vendes blikket mod andre steder i verden er krigen mellem Rusland og Tjetenien i høj grad et spørgsmål om rettigheder til Tjeteniens vandressourcer. Eller vendes blikket mod Afrika udspilles der også flere vandkrige. I Indien har Coopers Pricewaters House anlagt dæmninger til udvinding af drikkevand fra floder. Mest til glæde for deres egen pengepung, mens indere bosat længere nede af floden er blevet tvangsflyttet, fordi der ikke længere var vand i deres område. Ligeledes er Coca Cola berygtet for at beslaglægge grundvandsressourcer til sodavandsproduktion, hvilket medfører grundvandssænkning i store områder.

Gad vide om det kommer så vidt her i Danmark…..

Til toppen

 

 

6. Kalender.

 

Oktober

 

Økologisk Forum inviterer til arrangement om husdyrvelfærd. Tid og sted bliver annonceret senere.

 

Det Økologiske Råd afholder offentlig konference om energi og klimapolitik i EU og Danmark den 21. oktober klokken 13. Se evt. deres hjemmeside: http.www.ecocouncil.dk

 

 

 

November

 

Det Økologiske Råd og Europas Miljø inviterer: Regeringskonferencen og miljøet.

Tirsdag d. 11. november kl. 14.30-17 i ”Trekanten”,

Københavns kommunes Miljøkontrol, Kalvebod Brygge 45.

Oplæg ved:

Christian Ege, Det Økologiske Råd: Vil den nye forfatningstraktat styrke miljøpolitikken?

Michael Minter, Danmarks Naturfredningsforening: Hvad gør de europæiske miljøorganisationer op til regeringskonferencen?

Politikerpanel: Lone Dybkjær, MEP (RV), Jørn Jespersen, MF (SF), Niels Busk, MEP (V)

Pris: 200 kr. for institutioner, gratis ved personlig deltagelse.

Tilmelding til Det Økologiske Råd, 33 15 09 77, info@ecocouncil.dk   

Mødet støttes af Nævnet vedr. EU-oplysning.

 

Danmarks Jordbrugsforskning afholder konference om GMO: 1st European conference on the co-existence of genetically modified crops with conventional and organic crops

13.-14. november i Helsingør – mere information på: http://www.agrsci.dk/GMCC-03/

 

Økologisk Forum afholder generalforsamling og julefrokost fredag den 21. november i Jordbrugsakademikernes Fagforbund, Frederiksberg Allé 3, 2. sal. Generalforsamlingen begynder kl. 18 og ca. kl. 19 regner vi med at gå videre til aftenens sidste punkt – JULEFROKOST.

 

Tilmelding til julefrokosten skal ske til Anne, agb@kvl.dk / tlf. 3324 6364, allersenest fredag den 14. november.

 

 

Næste medlemsorientering - november:

Hvis du har noget, du gerne vil have med i næste medlemsorientering, skal du sende det på mail til: agb@kvl.dk. Deadline er 20. november.