Julelys, juletræ, julekager, julegaver, julejulejulejulejule. Inden der går helt julefrokost og familiehygge i den, skal I lige have årets sidste orientering fra Økologisk forum. Siden sidst har vi afholdt en interessant og velbesøgt debat-aften om GMO. Der er allerede planer om et opfølgende arrangement, da GMO jo er et meget aktuelt emne.

Desuden var en god flok med på turen til Fyn, som blandt andet bød på diskussion om økologiske sædskifter og efterafgrøder, øl-smagning på det lille bryggeri Refsvindinge og en voldsom regnbyge, der udviklede sig til en rigtig 'bonding oplevelse' (man skulle næsten tro, det var en del af arrangementet).

Og ikke at forglemme - vi gentog succesen med at holde generalforsamling og julefrokost samme aften. Det skærper lysten til at få formaliteterne overstået og kun dvæle ved de væsentlige diskussioner på generalforsamlingen. Efter en time kunne vi gå videre til punktet 'julefrokost', som til gengæld strakte sig over resten af aftenen og morgenen med for nogles vedkommende.

Alt i alt en værdig afslutning på 2002 i Økologisk forums regi. I kan læse mere om året der gik i formandens beretning. Efter nogle inspirerende år må vi desværre tage afsked med Lise på formandsposten, men hun har valgt at fortsætte i bestyrelsen. På posten som formand har vi i stedet fået Dorte Ernst, og det glæder vi os meget til. Generalforsamlingen bød desuden på kampvalg om bestyrelsesposterne, så 2003 tegner til at blive et aktivt år. Sæt kryds i kalenderen ved tirsdag den 28. januar kl. 19. Der holder vi brainstorm-møde og håber, at mange vil deltage og komme med ideer til aktiviteter for det kommende år.

Gennem efteråret har bestyrelsen fuldt JAF's forslag til strukturændringer - sådan lidt på sidelinien. Vores umiddelbare interesser i netværket er faglige og sociale arrangementer. Fagforeningsstruktur og -politik er mindre vigtigt. Men vi kunne ikke holde os fra at blande os lidt i debatten, da det kan få betydning for Økologisk Forums arbejde fremover. I kan læse vores brev til hovedbestyrelsen i denne medlemsorientering. Hvis I har nogle kommentarer er de meget velkomne.

Anne Gravsholt Busck

Næste medlemsorientering udkommer i februar 2003, så hvis du har noget på hjerte eller gerne vil have noget med i næste medlemsorientering, skal du sende det på mail til: dorte_ernst@sol.dk senest mandag d. 3. februar 2003.

Indhold:
1: Referat fra tur til Fyn
2: Referat fra debataften om GMO
3: Formandens beretning
4: Referat fra generalforsamling og julefrokost
5: Brev til JAF angående ny struktur
6: Kalenderen

TIL TOP

1. Referat fra tur til Fyn

Af Dorte Ernst

Lørdag den 21. september var vi på efterårstur til Fyn. Det er altid lidt spændende at gå i gang med planlægning af en tur, for det er aldrig til at vide hvor mange, der tager med. Og en heldagstur kræver en del planlægning, og samtidig er det sjovere at lokke kompetente folk til at bruge deres fritid på os, hvis vi er en ordentlig flok. Og det var vi 20 tilmeldt – 18 mødte op.

Der var planlagt tre meget forskellige besøg, hvor specielt de to første var noget vejrafhængige. Vejret viste sig da også fra sin bedste side – høj klar efterårshimmel - med masser af sol, lige indtil vi var længst ude i Karlsmosen. Betegnelsen "vådområde" blev meget uventet mere betegnende med en pludselig øgningen af vandstanden. At selskabet også blev temmelig fugtigt – men nu indvendig - på bryggeriet var nok mere ventet, og stemningen blev hurtigt hævet både af øllet, men også af den kreative tøjstil, der prægede selskabet.

End ikke skibsøllet, der mest af alt smagte af gammel udbrændt skonnert, kunne ændre på det. Stemningen var slået an til en go´ bid mad på en hyggelig italiensk restaurant i Nyborg. Alt i alt en rigtig go´ tur.

Du kan se Hafdis og Mikkel´s billeder på: www.Hafdis.dk under "Agriculture"

Det var helt klart en fordel, at vi var tre til at planlægge turen. Det er både hyggeligere og mindre krævende for den enkelte. Jeg vil opfordre alle til at planlægge arrangementer, da det netop er det, der holder foreningen i gang. Og samtidig er det herligt at opleve så engagerede medlemmer, den gode stemning og alle de inspirerende snakke. Tak for alle mails med tilkendegivelser om en god tur. Det gir´ virkelig lyst til at arrangere ture. Prøv det! Bestyrelsen står klar med gode råd og hjælp.

Besøg på Danmarks Jordbrugsforskning i Årslev

Af Simon Wrisberg

I Årslev er der ansat 110 personer inden for 5 forskningsgrupper.

- Grønsagsproduktion

- Frugt og bær

- Planteskole planter

- Prydplanter og potteplanter

- Kvalitet og forarbejdning af vegetabilske produkter.

Kristian Thorup havde indvilliget i at vise os rundt denne lørdag.

Økologiske drivhustomater

Kristian står for deres sædskifte forsøg med frilandsgrøntsager, men viste os først nogle forsøg de kører med økologiske drivhustomater. Tomaterne startes i februar og produktionen fortsætter til november. Indimellem er der ingen afgrøder så der er ikke meget sædskifte i produktionen.

Der produceres 400 tons pr. ha. og der bortføres 1000- 2000 kg N /ha. Tomaterne dyrkes i en blanding bestående af dybstrøelse og kløvergræskompost, eftergødet med lucerne piller. På dette tidspunkt af året var vækstmediet svundet ind til det halve. Skadedyrsbekæmpelsen foregår som i de konventionelle tomatgartnerier med biologisk bekæmpelse ved udsætning af nyttedyr. Der er normalt ikke svampeproblemer i tomatdyrkningen. Bestøvningen udføres af humlebier.

I deres målinger har de ikke kunnet se nogle kvalitets forskelle mellem tomater dyrket konventionelt i Rockwollmåtter og tomater dyrket i kompost. Tomatdyrkningen overholder reglerne for økologisk produktion men Kristian T. satte spørgsmålstegn ved om de også levede op til økologisk jordbrugs målsætninger.

Det økologiske sædskifte

Sædskiftet blev etableret i 1997 som et 6 markssædskifte. Den oprindelige ide i økologisk jordbrug var at man både havde husdyrproduktion og planteavls produktion med grøntsager. Det er dog de færreste malkekvægsbedrifter der har planteavl og grøntsagsproduktion i dag. Specialiseringen indenfor økologisk jordbrug er næsten blevet lige så udtalt som i det konventionelle jordbrug. Målsætningen med planteavlssædskiftet har derfor været at lave et sædskifte uden input af husdyrgødning. Der er ikke tilført gødning til forsøget udefra siden 1996 der er kun anvendt de grøngødninger og efterafgrøder som er med i sædskiftet. I sædskiftet er der kun udlagt en mark hvert år hvor der udelukkede dyrkes grøngødning. Grøngødningsmarken lægges altid forud for enten kål eller porer som er meget N krævende. Sædskiftet ser ud som angivet i figur 1.

Figur 1: Grøngødning med bælgplanter skaffer kvælstof til systemet ved den biologiske kvælstofbinding, og efterafgrøder bruges til at forhindre udvaskning og derved til at sikre en høj kvælstofudnyttelse. Sædskiftet er et 6-marks skifte, der er målrettet til grønsagsproduktion. Der er grønsagsafgrøder i tre af markerne, korn i to og kløvergræs som grøngødning i én mark.

En af de ting som Kristian T. Har gjort meget ud af at undersøge er de enkelte kultures rodudvikling for at afgøre i hvor stor dybde de kan hente kvælstof. Eftervirkningen af en efterafgrøde er nemlig stærkt afhængig af den efterfølgende afgrødes roddybde. F.eks. har kål et meget dybtgående rodnet derfor vil en efterafgrøde optage og immobilisere det kvælstof som kålen kunne have optaget og udnyttet direkte. Kål har derfor en negativ respons på efterafgrøder. Mens løg som har et overfladisk rodnet har en positiv respons på efterafgrøder.

Læs mere om sædskiftet på:
http://www.agrsci.dk/pvf/Gronsager/ktk/Oeko_gronsagssaedskifte/
Saedskifte.shtml

16 tons kvælstof mindre til Odense Fjord

Af Jens Solvang

63 ha tidligere omdriftsareal, enge og moseområde er nu gendannet som filtereng/våd eng lige syd for Landevejen forbi Egeskov Slot på Fyn. Ved at genslynge to lokale åer og hæve vandløbsbunden, så de ikke kan transportere så meget vand, bliver der oversvømmelse og iltfrie forhold i jorden om vinteren.

Drænvand fra omliggende landbrugsjorder med indhold af nitratkvælstof passerer gennem de oversvømmede arealer i Karlsmosen. Når der er iltfrie forhold i jorden bliver nitratkvælstof omdannet til luftformig kvælstof, der forsvinder fra vandet til atmosfæren. På den måde bliver Odense Å og Odense Fjord renere. Som en sidegevinst er der i forbindelse med projektet gravet en sø, der er fyldt med vand hele året og den bliver opholdssted for mange fugle.

Desuden vil en stor del af den tidligere mose kun stå under vand om vinteren, så der kan gå kvæg på arealerne om sommeren og samtidig opstår der mulighed for et rigt fugleliv.

Lars Bangsgaard fra Fyns Amt fortalte ved en ekskursion den 21. september om projektet, der har været undervejs siden 1999. Som led i Vandmiljøhandlingsplan II har staten bestemt at der skal udlægges 16.000 ha (nu nedsat til 8-12.500 ha) til våde enge eller filterenge - en form for rensningsanlæg. Fyns Amt gik i gang med at finde arealer, der i forbindelse med oversvømmelse - først og fremmest i vinterhalvåret kan fjerne nitratkvælstof.

Først foretages en forundersøgelse, der afgør om et tidligere vådområde i følge modelberegninger kan fjerne mere end 200 kg N per ha, dernæst bliver lodsejerne kontaktet for at finde ud af deres interesse, idet de kan få tilbudt erstatning for tabte dyrkningsmuligheder, få anden jord eller få tilskud til MVJ-dyrkning.

Samtidig er der mulighed for at erhverve anden jord i stedet for det jord der afgives til projektet. I Karlsmosen var der 15 lodsejere, hvoraf én ønskede at sælge hele ejendommen. Det gav mulighed for at kompensere andre lodsejere med jord. Samtidig var der nogle lodsejere, der ønskede at bytte jord for at opnå bedre sammenhæng i produktionen. Arealerne skal fortsat være i privat eje, men der er lagt dyrkningsrestriktioner på arealerne.

Karlsmosen sommeren 2002

Først om nogle år vil arealerne komme til at ligne eng og vådområde, idet gravemaskinerne blev færdige i 2001 og det kommende enggræs lige er sået. Desuden havde det ikke regnet i 6 uger. Det bliver dog sikkert et spændende og afvekslende syn for de omliggende ejendomme igen at få et levende vandspejl og fugleliv at se på, samtidig med at Odense Fjord bliver sparet for kvælstof.

På landsplan pr 26/11 2002

Der er nu gennemført 12 vådområdeprojekter på landsplan som omfatter 662 ha. Heraf tegner Fyns Amt sig for de fire. Koordinationsudvalget for vådområder har bevilget penge til yderligere 55 projekter, der samlet dækker 7.510 ha, og 38 projekter er under gennemførelse, hvilket svarer til yderligere 3.696 ha. Samlet set giver det 11.868 ha. fordelt på 105 projekter, hvoraf Fyns Amt tegner sig for de 21 af projekterne. Men der er stadig mulighed for at sende projektansøgninger til Koordinationsudvalget, så der kommer forhåbentlig mange flere projekter. Mere information kan findes på www.sns.dk og www.mst.dk.

Besøg på Refsvindinge Bryggeri og Malteri

Af Håkon Ralf Setterberg

Vi blev budt velkommen af bryggeren John Juul Rasmussen. Refsvindinge pilsner var det første vi skulle smage. Personligt syntes jeg den smagte meget af malt med en god sødme, og en medium humle bitterhed. John kunne afsløre at der til pilsneren blev brugt malt og gær fra Fugelsang og humle fra Tyskland. Efter denne forfriskning blev der spurgt flittigt. John fortalte at bryggeriet er bygget om fra en gammel kostald af Johns tipoldefar, eftersigende fordi han fik at vide at der var godt vand på gården.

Som specialiteter fra Refsvindinge er deres Skibsøl, Stakit øl, deres to ales og deres lyse hvidtøl. Grunden til navnet hvidtøl skulle være at den modsat almindelige øl er skattefri.

Der blev spurgt om produktionen ikke skulle udvides, hvor til John svarede at han var godt tilfreds, men at han da havde været på et andet bryggeri for af brygge sin øl for at kunne følge med samt at han selv lige havde udvidet sin lagerkapacitet. Det hvide guld blev smagt som den næste øl, en guldøl med dejlig 'krop' og sødme. Her efter fik vi rundvisning på bryggeriet.

Efter rundvisning smagte vi på Brygmesterens egen pils, som vidst godt nok var en overgæret øl og derfor mere en ale type. Den var ravgylden, og der var til denne øl også brugt münchnermalt. Overgæren fik han fra England.

En endnu ufærdig hvedeøl under navnet Enkens Anden Lyst blev serveret upasteuriseret og ufilteret direkte fra lagertanken. Der var flere der syntes at de kunne smage, at den var krydret med timian. Skibsøllet skulle prøves, malten var røget med bøgebrænde, og det kunne smages.

Den mørke hvidtøl blev serveret, den var meget sød men smagte dog bedre end nogen anden hvidtøl, jeg har smagt. Hvidtøllet får sin sødme efter gæringen, hvor der tilsættes sukker så den passer til den søde juletid som bryggeren sagde.

Eftergæring efter sukkertilsætningen forhindredes så vidt jeg kunne regne ud ved at pasteurisere øllet. Det sidste vi smagte var ufiltreret og upasteuriseret Ale nr. 16 lige fra tanken og endnu ikke helt færdigt lagret. Malten til Ale nr. 16 malter John selv på sit loft. Det var virkelig en god øl. Alt i alt et meget hyggeligt og spændende besøg.

TIL TOP

2. Referat fra debataften om GMO

Af Kitt Bell Andersen

Tirsdag den 22. oktober 2002 afholdt Økologisk Forum en debat aften om GMO problematikker. Økologisk Forum havde inviteret tre oplægsholdere som var henholdsvis Gitte Silberg Poulsen, Svend Pedersen, og Mette Meldgaard. De tre oplægsholdere præsenterede sig selv, hvorefter de holdt oplæg og debatten gik i gang. Det var en rigtig spændende aften, som gav stof til eftertanke, og en lyst til at arbejde videre med mange spændende men også komplicerede problematikker.

Gitte Silberg Poulsen er ansat i Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Gitte fortalte, at en af de opgaver, som hun varetager, er at forberede indstillinger vedrørende forsøgsudsætninger af genetisk modificerede organismer (GMO) i miljøet. Det er kun de levende ting – ting der kan replikerer sig.

Indstillinger indeholder vurderinger på følgende områder:

• Miljø/økologi
• Sundhed (utilsigtet indtag)
• Landbrugsmæssig vurdering (fx hensyn til mere besværlig ukrudtsbekæmpelse, skader på insekter mm. Heri indgår også en foderstofvurdering)

På baggrund af en høring og 3 ekspertvurderinger laves der så en samlet indstilling til ministeren. Der har dog i lang tid ikke været foretaget indstillinger på grund af at et moratorium, som først vil stoppe, når der er et konkret forslag til sporbarhed og mærkning af GMO.

Der er lavet en ny genlov, på EU plan, som også sætter grænser for det spillerum, der er for udsætning af GMO’er i miljøet.

Skov- og Naturstyrelsen arbejder i dette efterår med EU forordningen vedrørende sporbarhed og mærkning, som der under det danske EU formandskab gerne skulle opnås enighed om. Parallelt med dette, arbejdes der med grænseværdier for hvor meget GMO der må være i afgrøder mm. Det overordnede formål med arbejdet er, at forbrugerne skal have chance for at vælge GMO fra.

Andre områder der arbejdes med i Miljøministeriet er Cartagena Protokollen, som er en FN aftale, der bl.a. handler om, at der ikke må eksporteres produkter indeholdende GMO uden, at modtager-landet ved det.

Fra udlandet kunne Gitte fortælle, at i Kina har man også en form for moratorium. Der har ikke været nogen markedsføring af GMO i lang tid, men der bruges penge på at lave gensplejsede afgrøder, og det er fuld fart fremad. I USA er ca. 75 % af raps gensplejset og i EU faktisk 0 % (til kommerciel dyrkning, der er dog nogle 1000 ha i Spanien).

Svend Pedersen er ansat i Plantedirektoratet, Fødevareministeriet. Svend fortalte, at Plantedirektoratet foretager de landbrugsmæssige risikovurderinger, som Gitte fortalte om. – Dem har der ikke været meget at lave på siden 1998, hvor moratoriet blev indført, men til gengæld er der mange andre aktiviteter i gang på dette område.

Aktiviteter på GMO området er bl.a., at nu vil man lave et regelsæt om, hvor meget utilsigtet GMO der må være i forskellige produkter.

Fødevareministeren har taget initiativ til at belyse spørgsmål om sameksistens mellem dyrkning af GMO afgrøder og ikke GMO afgrøder (her under økologiske afgrøder). Tre faglige grupper er nedsat til dette arbejde, – en udredningsgruppe, en strategigruppe og en kontaktgruppe. Arbejdet gælder alle arter indenfor dansk landbrug. Det der bl.a. skal komme ud af arbejdet er, at der skal fastsættes afstandskrav fra en GMO mark til andre marker, vurderinger af GMO-fri økologiske foderstoffer osv. osv.

Svend fortalte endvidere, at der i 2001 var 52,6 mill. ha. GMO afgrøder i verden, det er en 19 % stigning i forhold til 2000. Typiske afgrøder som kan være GMO-afgrøder er soja, majs, bomuld og raps. Endeligt fortalte Svend, at det kun er økologiske foderstoffer der kontrolleres for GMO, i konventionelt landbrug er der ingen regler eller kontrol for indhold af GMO-afgrøder.

Mette Meldgaard er ansat i Økologisk Landsforening. Mette fortalte om, hvorfor det for økologerne er et problem med GMO.

Forsigtighedsprincippet er vigtigt for økologerne, hvorfor de ikke kan acceptere GMO i deres produktionssystem. Økologerne har den holdning, at der bl.a. er en risiko for menneskers sundhed ved brug af GMO, og på nuværende tidspunkt, er der ikke tilstrækkelige forskningsresultater, der kan belyse denne problematik. Det er ikke kun menneskers sundhed som økologerne bekymrer sig for i denne sammenhæng, men også i høj grad miljøet og dyr og planter.

De bekymringer man kan have handler om den utilsigtede spredning ved brug af GMO, uheldigt genmateriale som vil replikere sig og spredes. Det frie valg pointerer Mette Meldgaard, er også i fare ved indførelse af GMO. Dette skyldes spredningsrisici, og at der på nuværende tidspunkt ikke mærkes for om animalske produkter er produceret ved brug af GMO. GMO-tanken og økologi-tanken er modstridende. Ved anvendelse af GMO tænkes der ikke i helheder, det bliver ren industri, hvilket ikke er foreneligt med økologien.

Økologien behøver ikke GMO, idet der fortsat er et stort udviklingspotentiale, og generelt er der international opbakning omkring, at økologi og GMO ikke skal kunne gå hånd i hånd.

For eksempel har de amerikanske økologer et stort problem med at dyrke raps og afsætte det i fx Europa, fordi det indeholder GMO. Dette er et eksempel på, at det også for økologerne i Danmark kan blive uheldigt, at det konventionelle landbrug indfører GMO.

Spørgsmål man kunne stille sig er, om samfundet får så store fordele ud af, at anvende GMO, at vi er villige til at løbe de risici der er ved GMO, og hvad kommer det til at koste forbrugerne, at kunne tage et reelt valg (omkostninger til mærkning mm.).

Endvidere fortalte Mette, at det er vanskeligt for økologerne, at få udsæd som er fri for GMO og hun sluttede af med at opfordre til at moratoriet blev forlænget.

Så var det tid til debat, og der var mange gode spørgsmål og svar. Nedenfor er gengivet mange af de bemærkninger og spørgsmål som blev rejst:

• Hvorfor er økologerne imod gensplejsede afgrøder, når forædling har været brugt i årtier. Afgrøder er fx blevet bestrålet, og man ved ikke hvad der sker ved det?
• Er det ikke en flot holdning at have, at vi ikke vil have GMO i vesten, når bonden i Afrika måske ville være glad for en afgrøde, som fx er pesticidresistent?
• Det er vel forbrugerne der kommer til at betale for, at vi nu skal holde tingene adskilt – ikke GMO og GMO varer. Er det rimeligt, når der generelt er en holdning om, at danskerne ikke ønsker GMO varer?
• Hvem skal betale i relation til miljøansvar, erstatningsansvar, hvis fx dyrkningsafstande ikke overholdes. Kan man fastholde ejendomsretten i forhold til spredning af GMO?
• Hvad med grundvandsbeskyttelse? Skal man fx bruge mere sprøjtemiddel til at bekæmpe spildfrø fra GMO soja i den efterfølgende afgrøde?
• Der er ting vi ikke har set, spørgsmål vi ikke har stillet.
• De fleste problemstillinger ved GMO knytter sig som regel til landbrugspraksis.
• Man får meget hurtigere resistens fx overfor larver, når man bruger GMO udsæd (med fx pesticidresistens) end ved almindelig udsæd.

Til sidst gav oplægsholderne deres bud på, hvad der i fremtiden kan være interessant for Økologisk Forum at se nærmere på i forbindelse med GMO. Man kan vist godt sige, at der er nok at tage fat på.

1. Spørgsmål om fremtidens landbrug, – hvordan vil vi gerne have det fremtidige landbrug skal se ud, – de diskussioner mangler vi i denne meget tekniske, men også holdningsprægede debat.
2. En seriøs diskussion af U-landenes nytte, på godt og ondt, af brug og import af GMO – kan og skal GMO være med til at løse U-lands problemer?
3. Økologisk jordbrug – skal de lege med tanker om, hvor GMO kunne bruges – forholde sig til, hvordan vi skal leve med det?
4. Vi lever i en verden hvor GMO er her for at blive – vi lever i et globalt samfund – hvordan skal vi forholde os til det?

TIL TOP

3. Formandens beretning

Af Lise Christiansen

Netværket Økologisk Forum er vigtigt og jeg kan som formand se tilbage på et år hvor netværket i høj grad har haft indflydelse på min personlige gøren og laden. Først og fremmest kommer jeg til generalforsamling nærmest direkte fra Økologi Kongressen på Fyn, hvor det var en fornøjelse at se "gamle" studie-, arbejds- og netværkskollegaer igen.

Men det var også en fornøjelse at møde nye med interesse for økologi og at blive inspireret til at arbejde videre med området. For der er mere end nok at tage fat på når vi nu arbejder med økologi.

Nogle af de mere centrale budskaber på Økologi Kongressen var, at vi skal være mere "fremme i skoene" – forstået på den måde, at vi skal blive bedre til at markedsføre de økologiske produkter under de samme former og vilkår som de konventionelle produkter.

Vi skal ikke holde os tilbage med at fortælle de gode historier omkring produktionsmetoden – blot det ikke bliver i detaljen. Forbrugeren kan ikke kapere komplicerede budskaber om fx antallet af udgangshuller til høns osv.

De detaljerede informationer må forbrugeren få over tid – det er ikke det varerne skal sælges på. Et andet vigtigt budskab var, at der skulle produktudvikles på varerne. Det er ikke nok de er økologiske – der skal være kvalitet og de varianter som forbrugerne efterspørger.

Der ud over var der debat omkring hvilke interessenter der skulle løfte hovedansvaret om at føre udviklingen af økologien videre – og væk fra den stagnation der pt kendetegner området. Afhængig af hvem der blev spurt blev både producenter, detailhandlen og forbrugere nævnt. Så der er nok at tage fat på!!

For Økologisk Forum er 2002 næsten suset til ende og vi kan se tilbage på mange spændende og forskelligartede aktiviteter. Ja - man bliver næsten helt forpustet. Planlægningsmøde i januar, april bød på informations- og debat aften om økologiske tekstiler hvor vi bl.a. debatterede livsstilen generelt, miljøet under den nye regering (møde arrangeret af Det Økologiske Råd), der blev fulgt op af et medlemsmøde om hvor vi i DK er på vej hen mht. landbrug og miljø anno 2002 og betydningen af et regeringsskifte for disse to områder, medlemsaften i maj om dyreuniversitet og nye syn på behandlingsmetoder, samt en udflugt til Søbogaard ved Borup, tur til Glænø og information om Kemink systemet i juni, "medicin i miljøet" i september (arrangeret af Det Økologiske Råd), og en storslået tur til Fyn i slutningen af september hvor vi besøgte Årslev forsøgsstation, naturgenopretningsområder på Egeskov og Refsvindinge Bryggeri. I oktober havde vi debat aften om GMO. Arrangementet pegede fremad mod områder/spørgsmål vi i Økologisk Forum kan være opmærksomme på i forbindelse med vores aktiviteter i 2003 på GMO området.

Der er sket mange ændringer for miljø- og økologiområdet i 2002. En af de mere alvorlige ændringer er lukningen af Den Grønne Fond og dermed en manglende mulighed for støtte til arbejde og løbende projekter om miljø og økologi. Derfor er det mere end nogen sinde vigtigt, at vi i Økologisk Forum arbejder videre med området og bruger den viden vi tilsammen besidder på en god måde til at støtte og bl.a. fremme økologien.

Netværket Økologisk Forum og at "netværke" generelt, har ikke bare betydning for udveksling af faglige erfaringer – men også i høj grad en social funktion. Hvem synes ikke det er rart, at der er et kendt ansigt hvis man dukker op til et møde eller i en større forsamling. Der skal vi også bruge hinanden. Det har vi arbejdet mere med i bestyrelsen i 2002 med succes. Vi bruger tid på at "opdatere" hinanden både på det faglige og arbejdsmæssige – men også på det sociale.

Hvad angår fremtiden ser jeg frem til at se nye ansigter i bestyrelsen og at erfare hvordan netværket Økologisk Forum kan spille en positiv rolle i den nye struktur som der arbejdes med i JAF.

TIL TOP

4. Referat fra generalforsamling og julefrokost

Af Freya Grossmann

Generalforsamling

Dorte Ernst bød velkommen, idet Formanden var forsinket.

1. Lars Kildested blev valgt som dirigent, og Freya Grossmann blev valgt som referent. Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt og gik så videre med dagsordenen
2. Dagsordenen blev godkendt med flg. ændringer:

Evt. kontingentspørgsmål tages under pkt. 4

Der tilføjes et pkt. 7 der hedder Indkomne spørgsmål.

3. Formandens beretning

Lise fremlagde sin beretning (gengives i medlemsorientering december 2002), der affødte et par spørgsmål om JAFs nye struktur og dens betydning for foreningen. Konklusionen blev at demokrati er godt, men også tidskrævende, og at det derfor er vigtigt at der sidder en person i bestyrelsen, der har interesse for fagforeningsarbejde.

4. Regnskab

Hanne fremlagde regnskabet, der viste et mindre overskud, og at størsteparten af foreningens udgifter går til medlemsaktiviteter. Foreningen har 51 medlemmer, hvoraf 46 har betalt kontingent. Hanne fremlagde også budgettet for 2003, der ikke indeholdt nogen kontingentforhøjelser.

Både regnskab og budget blev godkendt af forsamlingen.

5. Valg til bestyrelsen

En formand for ét år: Dorte Ernst
To bestyrelsesmedlemmer for to år: Lise Christiansen og Hanne Spühler
To suppleanter for ét år: Simon Wrisberg og Susanne Friis Pedersen.

6. Valg af revisor

Stine Buch Madsen blev genvalgt

7. Indkomne forslag

Bestyrelsen stillede forslag om at ændre §4 stk. 5, således at den fire ugers tidsfrist for indsendelse af forslag til generalforsamlingen nedsættes til to uger.

Dette blev vedtaget.

8. Fremtidige aktiviteter

Bestyrelsen ønskede, at følge op på GMO-arrangementet, når der er truffet nogle vigtige politiske beslutninger. Freya foreslog en tur til Lolland/Falster til foråret. Endeligt oplyste bestyrelsen om, at der vil blive afholdt brainstorm møde i januar hvor alle er velkomne til at deltage og komme med gode ideer til fremtidige aktiviteter.

9. Evt.

Julefrokost anno 2002

Af Dorte Ernst

Efter en veloverstået generalforsamling var sulten ved at melde sig, så der gik ikke mange øjeblikke før bordet var dækket til julefrokosten. Vi havde igen i år valgt at gentage succesen og bestille mad ude fra.

Der blev guffet godt af alle lækkerierne og rosinen i pølseenden var Annes herlige Ris a la Mande med kirsebærsovs og Refsvindinges mørke hvidtøl. Freja løb med mandelgaven! Så var vi klar til et par af julens sange, der ikke lod et øje tørt.

Da stemmerne var varme havde Freja sørget for et underholdende indslag. Vi blev inddelt på hold og udstyret med et ark fyldt med tegninger og så var det bare med at finde matchende sange. Reglerne ændredes undervejs, hvilket gjorde strategiske overvejelser umulige. Efter at have rundet en god del af den danske sangskat og vinderne var fundet gled aftenen over i Irish Coffee og Birgittes hjemmelavede chokoladefristelser – muumms -, snak og mere hygge.

Ud på aftenen/natten blev der tyndet lidt ud i folkemængden, og der var stemning for en tur i byen. For mit vedkommende sluttede aftenen omkring kl. 5 med en tiltrængt lur på Lises futon. Tak for en hyggelig julefrokost.

TIL TOP

5. Brev til JAF's hovedbestyrelse

- 29-11-2002

Kære Hovedbestyrelse

Netværket Økologisk Forum har med interesse fulgt debatten om ny struktur i JAF. Vores viden har vi fra Jord og Viden nr. 17 og 20 og hortonomernes generalforsamling. Det har affødt en række spørgsmål og overvejelser i netværket.

Vi ser det som en stor udfordring at få mulighed for at præge udviklingen af JAF, da det i forvejen ofte er et diskussionsemne i netværket. Snakken går om hvordan JAF kan markere sig, og hvilke ydelser vi savner fra vores fagforening. Til inspiration har vi bl.a. set på IDA og DJØF, der selvfølgelig er meget større foreninger, men med et hav af tilbud til deres medlemmer og står meget tydeligt i alles bevidsthed.

I bestyrelsen har vi diskuteret vores tidsmæssige ressourcer, og hvordan vi vil prioritere dem. Det er en tidskrævende opgave at få netværket til at fungere - nu på 5. år. Derfor skal vi vurdere, om vi kan afse ressourcer til fagforeningsudvikling, som vi ikke oprindelig har set som værende en del af netværkets opgaver.

Vi mener på den anden side, at vi har så mange gode ideer og tanker, at vi meget gerne vil i dialog om en mulig kombination af vores formål og de nye tanker i JAF.

Centralt i vores diskussion er, at vi mener netværkene er gode til at skabe en vedkommende debat blandt medlemmerne, og det derfor også er relevant at give netværkene mere indflydelse på JAF’s arbejde. Samtidigt er vi i tvivl om, hvad "prisen" er for denne indflydelse.

Mere konkret har vi nogle spørgsmål, som vi håber I vil afklare:

• I J&V nr. 17 står der: "Netværksindflydelsen er diskuteret i formandsgruppen og det er meningen, at der skal ske en større udveksling mellem netværk og bestyrelse".

• I dag er medlemskab af JAF ikke et krav for at blive medlem af Økologisk Forum. Det ser vi som en stor fordel, da vi netop er et netværk, og mener at det er meget givtigt at få indsigt i andre faggruppers viden og tanker. At hovedparten af vores medlemmer er jordbrugsakademikere og medlem af JAF er naturligt, da det er vores primære målgruppe. Vil vi fortsat kunne optage medlemmer, der ikke er medlem af JAF?

• Hvad betyder det for Økologisk Forum at blive en "valggruppe" under repræsentantskabet? Hvilke krav vil der blive stillet til os?

Vi ser frem til Jeres kommentarer/svar, og er interesseret i , at vi holder et møde, hvor repræsentanter fra såvel JAF som vores bestyrelse deltager.

På Økologisk Forum´s vegne og med venlig hilsen

Dorte Ernst

TIL TOP

6. Kalender

Januar
· Bestyrelsesmøde 16. januar kl. 18 hos Lise

· Brainstorm møde 28. januar kl. 19 i mødelokale 1 ved Gimle på KVL

TIL TOP