Kære alle

Så har forsommeren meldt sin ankomst, og denne udgave af medlemsorienteringen bære tydeligt præg af dette med informationer om mange spændende arrangementer i det ganske danske land som jeg håber mange af jer vil deltage i med stor fornøjelse.

Siden sidst har vi i bestyrelsen fået gang i flere forskellige ting som vi også har drøftet med Jordbrugsakademi-kernes forbund (JAF). Blandt andet er vi i fuld sving med at udarbejde en folder om foreningen der skal være at finde i "Snart kandidat mappen" der udleveres til studerende på KVL.

Vi har leveret informationsmateriale til virksomhedsmessen der fandt sted på KVL den 23. og 24. april, vi har drøftet økonomi (igen…!), vi arbejder med en ny tekst om foreningen til forbundets hjemmeside, og vi har over for JAF ytret ønske om at genoptage kontakt til arbejdsmarkedsudvalget i forbundet.

Alt sammen noget som vi ser frem til at få "på skinner", og som helt sikkert vil gøre foreningen mere synlig blandt vores kollegaer. Og her kommer du naturligvis også ind i billedet!!! Du er altid velkommen til at tage interesserede med til arrangementerne og henvise dem til hjemmesiden, hvor der er friske nyheder: www.subnet.oekoforum.dk.

En vigtig nyhed er, at foreningens webmaster Stine fået travlt som forfatter på et nyt website om havebrug der har set lyset: www.havenyt.dk.

Har du brug for gode råd og inspiration om planter kan du finde nytte i at tilbringe et par minutter på denne hjemmeside. Det er foreningen Praktisk Økologi, der har står bag siten. Hensigten er at fortælle om miljøvenligt havebrug i bred forstand til alle med interesse for planter.

Rigtig god fornøjelse!

Lise Christiansen

Næste Medlemsorientering: Hvis du har noget du gerne vil have noget med i næste medlemsorientering, der udkommer i juni, skal du sende det på mail til: lich@sol.dk senest mandag den 17. juni 2002.

Indhold:
1: Stof til eftertanke - Ecocentrica.com
2: Miljøet under den nye regering
3: Hvor er vi på vej hen - landbrug og miljø anno 2002
4: Kalenderen

TIL TOP

1. Stof til eftertanke - Ecocentrica.com

Af Freya Grossmann

Tirsdag den 2. april havde Økologisk Forum inviteret Lena Nyhus der ejer internetfirmaet www.ecocentrica.com til at komme og fortælle om økologiske tekstiler.

Hun lagde ud med, at vi nok ville sidde og klø os i pausen, når blev vidende om hvilke kemikalier vores tøj indeholder og fortalte en række fakta. Hun er 28 år, gift og har en søn på 3½, som indirekte blev årsagen til, at hun begyndte at interessere sig for, hvad vi putter i munden, og hvordan vores tekstiler fremstilles.

Udover netfirmaet, der sælger tøj, sengetøj og legetøj, er hun bestyrelsesmedlem i Grønne Familier og MATAS' miljøfond og medudgiver af Svanemærkets idébog.

Der er i EU registreret 100.000 forskellige kemiske stoffer. Heraf er de 47.000 i dag gennemgået mht. miljø- og sundhedsaspekter. Af dem er 20.624 registreret som farlige, mens 9.668 er allergifremkaldende. At stoffer er farlige betyder, at de

· giver akut dødelighed
· er skadelige for arveanlæggene
· kræftfremkaldende
· allergifremkaldende
· farlige for vandmiljøet

Listen er kun vejledende og der findes ingen standarder for tøj produceret udenfor Europa. I dag har hver eneste voksne europæer op til 500 forskellige menneskeskabte kemikalier i deres vævsfedt og de fleste af dem er pesticider.

Samtidig er vores forbrug af tekstiler på 22 kg/dansker/år, og der er ingen synlige tegn - heller ikke pris - at gå efter i forhold til kvaliteten af tøjet. En svensk forbrugerundersøgelse viste fx at det var den neongrønne t-shirt fra discountsupermarkedet, der havde det laveste indhold af miljøfremmede stoffer.

BOMULD
Bomuldsmarkerne er dels udsat for en høj grad af jordpakning pga kunstvanding. Der køres med tungt maskinel, og der bruges i gennemsnit 8000 liter vand til kunstvanding af et kilo bomuld! Somme tider op til 30.000 liter.

Derudover bruges der store mængder kunstgødning og pesticider. Bl.a. anvendes der afløvningsmidler og DDT, som har været forbudt i USA i 31 år, men som alligevel findes i indlandsisen og i brystmælken hos eskimoer. Stofferne kommer også ud i miljøet via spildevandet fra fabrikker, hvor det ledes urenset ud.

Udover den rene tekstilfremstilling bruges bomuldsfrøene også til bagerbrød, kalktabeletter og fastfood i Danmark samt til svinefoder i form af bomuldskage eller bomuldsskrå.

Der findes ingen pålidelige livscyklusanalyser for tøj, fordi det rejser så langt. Selve spindingen af bomulden foregår i andre lande, og der kræves store mængder olie for at få tråden til at køre hurtigt i maskinerne, der kører med hastigheder på 3000 omdrejninger i minuttet.

Derudover anvendes store mængder klor, idet 99,9% af tøjet er klorbleget. Det økologiske/ublegede bomuld op-fører sig dog helt anderledes, idet de først bliver kraftigere i farven, for derefter at blive hvide. I den økologiske produktion er klor ikke tilladt til blegning, i stedet bruges brintoverilte.

Udbyttet ved økologisk bomuldsproduktion er ca. 15% mindre, hvilket både skyldes tab i marken, ved transport og ved spinding.

For uld gælder, at fårene i mange lande (bl.a australien og NZ, som de største mængder kommer fra) dyppes i pesticidbad for at undgå parasitter. Hvis der vælges demetermærket uld kan man være sikker på, at lanolinen ikke er fjernet.

For hamp i Danmark gælder, at den skal produceres indenfor en radius på 30 km fra fabrikken, hvilket stort set umuliggør dyrkningen.

Et andet problem i tekstilproduktionen er azofarvestofferne. 60% af hyperaktive børn bliver kureret så snart de fjernes fra maden, men der er vist ingen der har undersøgt effekten af dem i vores tøj. Silke siges at være et naturmateriale, men det kan stort set kun indfarves ved hjælp af azofarvestoffer i kombination med tungmetaller. Især til de blå farver. Derudover anvendes tungmetaller (Cd) også i stor udstrækning til PVC-tryk, gummistøvler og regntøj (som også indeholder phtalater) og (Cr) i læder.

Formaldehyd bruges også til efterbehandling af tøj. Især til stryge- og krølfrit, og dette forsvinder ikke i vask, da det ikke er vandopløseligt. De mest giftige farver er turkis og evt. mørkeblåt, da der hertil anvendes mange tungmetaller. Cd udvaskes og er endvidere luftbårent, mens brom især anvendes som flammehæmmer. Begge stoffer er problematiske fordi de er meget flygtige.

Et af de værste eksempler på tekstil"forurening" er fra Levi's, der for nogle år siden præsenterede bukser med "glossy-finish" hvor emissionen af giftstoffer var så kraftig, at selv butiksansatte der ikke havde været i kontakt med tøjet fik åndedrætsbesvær og besvimede. De blev taget af hylderne igen…

Den eneste tommelfingerregel der er omkring tekstiler er: STINKER DET - SÅ LAD DET LIGGE! Og prøv så lige at bemærke lugten næste gang du besøger din tøjforretning… det skyldes nok ikke bare dårlig udluftning…

Der findes også en række mærkningsordninger:

· Demeter, der mærker biodynamisk produktion. Findes stort set ikke på tekstiler
· EKO (SKAL), som er en hollandsk mærkningsordning, med meget skrappe regler
· UMWELTS… Blaue Engel, tysk forbrugsmærke i samarbejde mellem stater, bundesländern, detail og forbrugerorg. i tyskland. Findes på alt muligt.
· KRAV, svensk økologimærke med streng kontrol
· EU-blomsten, der baserer sig på livscyklusanalyser. Ca. 1/3 produkter opnår denne.
· Svanen, Nordisk, 70% af tøjet af "naturlig oprindelse", dog ikke regntøj. Meget udbredt.
· Bra Miljöval, meget streng mærkningsordning. Samarb. Mellem den svenske naturfredningsforening og detail. Startede med kosmetik
Derimod er mærkningen "tiltro til tekstiler" vildledende, da standarden økotex 100 intet har med økologi at gøre.

En række vaskeråd:

· Vask tøjet rigtigt
· Undgå kemisk rensning
· Reparer i stedet for at smide ud
· Byt privat eller lav en bytteforening
· Giv væk i stedet for at smide ud
· Gendesign tøjet
· Undgå forvask, tøjet skal være meget snavset for at det er nødvendigt
· Vælg sæbe med miljømærke
· Undgå skyldemiddel
· Doser korrekt - ikke på øjemål - tøjet bliver ikke renere af det
· Fyld maskinen op
· Vask ved 40 eller 60 grader
· Undgå tørretumbler

STIL SPØRGSMÅLSTEGN VED DIN LIVSSTIL!!!!!

TIL TOP

2. Miljøet under den nye regering

Af Lise Christiansen

Onsdag den 3. april 2002 afholdte Det Økologiske Råd generalforsamling i Det Økologiske Selskab og offentligt møde med oplæg ved:

Eyvind Vesselbo (V), formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,
Poul Henrik Harritz, DN
Lars Georg Jensen,WWF og
Lektor Henning Schroll, formand for Det Økologiske Råd.

Se evt. www.ecocouncil.dk for andre arrangementer fra Det Økologiske Råd.

Arrangementet var et tilløbsstykke hvor ca. 150 mennesker deltog. Blandt deltagerne var en del af de kollegaer der i de forskellige ministerier er/bliver påvirket af nedskæringerne på miljø- og naturområdet.

Nedskæringer på natur og miljø
Ejvind Vesselbo (EV) var ikke tilbageholdende med at informere om, at regeringen reelt ikke har en miljøpolitik klar endnu. Han ville derfor få svært ved helt konkret at informere om klare planer for miljøet under den nye regering. EV informerede en hel del om funktionen for Institut for Miljøvurdering.

Ifølge EV har instituttet ingen politisk indflydelse, men skal alene være medvirkende til at danne grundlag for hvilke beslutninger politikerne skal træffe - altså hvilke områder politikkerne skal vælge ud fra. EV oplyste også, at den tidligere regeringsplan for bæredygtig udvikling stod for at skulle ændres væsentligt for, at den nuværende regering kan arbejde videre med den.

EV berørte dernæst emnet omkring nedlæggelser af råd og nævn. EV argumenterede med, at pengene skulle bruges bedre andre steder. Dette argument gjaldt både Den Grønne Fond, Den Grønne Jobpulje, Naturrådet og Vandfonden som var nogle af de råd/nævn som EV nævnte.

Regeringen forventer at de enkelte kommuner selvstændigt går ind og støtter de lokale grønne guider. Hertil blev der fra salen stillet stort spørgsmålstegn, idet de enkelte kommuner allerede finder det svært at finde midler til støtte af de grønne guider, og at det som følge af det generelle skattestop, ikke er/bliver nemmere.

Poul Henrik Harritz (PHH) fra Danmarks Naturfredningsforening udtrykte under den efterfølgende debat, at det er en klar signalværdi fra regeringens side at skære i de omtalte tilskud - kommunerne bliver ikke animeret til støtte af lokale grønne guider, idet regeringen jo ikke mener de bør støttes. Det blev også understreget, at opgaverne for en grøn guide der er ansat af kommunen ikke vil kunne bevare uafhængigheden som den er nu, og opgaverne der skal udføres vil også blive anderledes.

EV mente videre, at bl.a. de folk der havde været beskæftiget i Naturrådet i forvejen sad i "fede" stillinger hvorfra der sagtens kan arbejdes for naturen/miljøet uden at staten skal give ekstra løn for det!!!! Desuden mente EV, at Naturrådet var et af den tidligere miljøministers personlige mål, og at nedlæggelsen af dette råd intet havde med oprettelsen af Institut for Miljøvurdering at gøre.

EV udtrykte, at det da ikke var unaturligt at regeringen gerne selv udpegede folk der skal rådgive regeringen. Samtidig understregede EV vigtigheden af at instituttet var uafhængigt. Hertil blev der naturligt nok stillet spørgsmål, idet det var en smule vanskeligt at finde uafhængigheden i udpegningen af de personer der nu tegner instituttet.

Institut for Miljøvurdering
Som repræsentant for Det Økologisk Råd talte formanden Henning Schroll (HS). HS talte om hvilken rolle og opgave Institut for Miljøvurdering skal have/får. HS stillede spørgsmålstegn ved, om formålet for instituttet ikke allerede dækkes af andre institutioner, men at vi naturligvis må afvente udspil fra instituttest direktør, idet vi reelt ikke kender arbejdsopgaverne endnu.

Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om stillingen som direktør ikke allerede på forhånd var designet til Bjørn Lomborg, og om at regeringen introducerer "cost benefit analyser" for at legitimere de store nedskæringer på natur- og miljøområdet. HS nævnte, at cost benefit analyser ikke kan bruges som videnskabeligt "dække", men at der hellere skulle anvendes "cost effectiveness analyser".

HS advarede mod brugen af cost benefit analyserne idet de kan være urealistiske, og det vil give skæve billeder hvis der skal være "benefit" for alle pengene. Det er et problem at prisfastsætte ikke markdesomsatte produkter/elementer som f.eks., fugleliv og vandløb, og at brugen af cost benefit kan føre til en ubekymret form for miljøvurdering. HS var naturligvis enig i, at der skal prioriteres på et politisk niveau, og at dette skal være med et demokratisk grundlag.

"Vand på land"
Poul Henrik Harritz (PHH) fra Danmarks Naturfredningsforening talte bl.a. om VMP III. PHH oplyste, at DN mener at VMP III bør udvides til også at omfatte "vand på land", herunder de lokale vandoplande. DN mener at landbruget i disse oplande skal tilpasses områdets "bæreevne" mht, belastning af f.eks. kvælstof. Dette gælder ikke blot vandforsyningen men også naturen i området. PHH understregede samtidig vigtigheden af skrappere forpligtigelser i en VMP III end EV talte om.

Klimaet
Lars Georg Jensen (LGJ) fra WWF, talte om den klimastrategi han mente DK manglede at lave!! "Klima 2012" skulle have været en strategi, men blev det ikke pga. alvorlige mangler da flere gasser manglede i forhold til Kyoto protokollen. Det er et problem, at vi blot siger: "Bare vi sparer CO2 et andet sted - så er det ok". - hvordan skal det gøres? - der skal træffes beslutning om finansiering og hvem der skal betale.

LGJ mente, at Venstre bør diskutere langt mere internt. Der er tilsyneladende store problemer og spørgsmål i partiet, idet V stadig diskuterer om drivhuseffekten eksisterer, når Hans Chr. Schmidt lige har sagt ok til Kyoto. Dernæst skal vi alle være med til at genopbygge nationens renommé internationalt efter regeringens dispositioner på miljøområdet også i relation til ulandene.

Debat
Under den efterfølgende debat blev der bl.a. stillet spørgsmål til hvorfor miljøområdet ikke var kommet med i regeringens planlægning når alt andet i regeringen nu er gået så hurtigt. EV understregede, at han hellere ville deltage i den slags arrangementer uden at sige noget - end ikke at deltage. Han kunne ikke svare konkret på dette spørgsmål.

EV mente ikke nedskæringerne på miljøområdet ville få betydning for kommuner og Amter. EV beklagede at folk bliver arbejdsløse, men det er den eneste konsekvens af nedskæringerne. F.eks. vil vand og luft ikke blive påvirket. EV udtrykte altså indirekte, at vores kollegaers arbejde ikke havde/har den store effekt/betydning!!!

Der blev også stillet spørgsmål om hvorfor Venstre ikke havde fortalt om planerne for miljøet under valgkampen. Hertil fortalte EV, at V gentagne gange havde forsøgt at komme igennem med netop dette emne, men at det ikke havde været muligt, da ingen ønskede at debattere!!!

Arrangementet viste med tydelighed, at regeringen sidder med store planlægningsopgaver foran sig på natur- og miljøområdet. God arbejdslyst! Lad os se hvad der vil ske!

TIL TOP

3. Hvor er vi på vej hen - landbrug og miljø anno 2002

Af Dorte Ernst

Onsdag den 10. april var der lagt op til debat med agronom Jørn Jensen fra Skov- og Naturstyrelsens (S&N) Landbrugs- og Bioteknologikontor.

Med sin placering i Skov- og Naturstyrelsen har Jørn Jensen mærket resultatet af regeringens tiltag. Både i form af usikkerhed overfor den førte politik og konkret med fyring af kollegaer. Der skal sparer omkring 1 mia. kr. i S&N.

Jørn har været ansat i ministeriet under tre forskellige regeringer, men det er første gang at en regering har et så markant flertal for sin politik. Det er Jørns opfattelse, at vi er vant til et konsensussamfund med en lødig debat, med resultater der ikke er styret af ideologier. Dette er imidlertid erstattet af et konfrontationssamfund, hvor debatten er blevet væk! Konsekvenserne, der kan være vanskelige at dæmme op for, er desværre nok noget i retning af negativ virkning for natur og miljø.

Det kan blive spændende at se hvad Institut for Miljøvurderinger (Lomborg instituttet) vil tage fat på, og hvad der kommer ud af deres arbejde, mener Jørn. Det er muligt, at Bjørn Lomborg kan hæve niveauet for Danmarks natur- og miljøvurderinger.

Cost benefit metoden kan være anvendelig, hvis den anvendes lødigt og i respekt for, at ikke alt kan nås med dette redskab. Det kræver nøje overvejelser mht. valg af kapitalrentefod. Jørn henviste til Jørgen Birk Mortensen (Det Økonomiske Råd), der mener at naturprojekter er en evig investering, og dermed har en tidsubegrænset horisont! De økonomiske konsekvenser søges allerede afklaret i dag, men i sidste ende er det en politisk beslutning at anvende resultaterne f.eks. er der ingen tvivl om, at det er langt det mest omkostnings-effektive at nå vandmiljøplanernes mål via kvælstofafgifter, men dette har der ikke været politisk vilje til.

En uheldig konsekvens af instituttets arbejde kan blive, hvis miljøpolitikken kommer til at fungere efter substitutionsprincippet - med en type natur er lige så god som en anden type. Det kan være fatalt, da en gammel biotop ikke kan erstattes af en ny. Biologisk og rekreativt vil der gå et væld af år før en ny biotop bliver interessant og mangfoldig, hvis det overhoved sker!

Jørn sad i sekretariatet for Wilhjelmudvalget og mener, at det vil være ærgerligt, hvis ikke udvalgets anbefalinger bliver anvendt. Resultatet med enighed mellem de deltagende organisationer i 83 anbefalinger er så positivt, at det er vanskeligt at se bort fra. Han fortalte, at det havde været meget positivt at arbejde sammen med landbruget, der var gået meget konstruktivt til opgaven. Samtidig var der et meget positivt samarbejde mellem fødevare- og miljøministeriet.

På OECD´s liste over landenes bæredygtighedsniveau er Danmark nr. 24 efter bl.a. Kroatien og Costa Rica. Det er bemærkelsesværdigt set i lyset af Danmark er placeret på en 4. plads i forhold til rigdom, så der skulle være økonomisk mulighed for at vi kunne markere os i toppen, hvis viljen til det er tilstede.

Miljøet får skyld for mange ting, men Jørn mener, at det er ukorrekt, når landbruget og politikerne hævder, at det er miljøets skyld, at landbruget er presset. Han mener, at det er den økonomiske udvikling, der er årsagen til landbrugets problemer.

EU´s krav på miljøområdet, mente Jørn i mange tilfælde ville være til gavn for naturen og miljøet f.eks. dækker Habitatdirektivets krav der dækker 6 % af Danmarks areal. Der er ingen tvivl om, at markedsordningerne inden for landbrug i vid udstrækning bliver erstattet af og suppleret med krav om cross compliance og mere miljø og natur. Men indtil videre er regeringen imod cross compliance og har netop fået afskaffet det mellem 2-meter bræmmerne og ha-støtten.

Jørn anbefalede Clak Huntings bog: En grøn verdenshistorie fra 1991.

TIL TOP

4. Kalender

Maj
· "Vore hus- og kæledyr - stumme væsener? Eller hvad vi kan bruge snakken med dem til" torsdag den 16. maj 02 kl. 19.00 på KVL i mødelokale 1 ved DSR, Gimle.

Anita Bakkegård, Tove Due og Katrine Højring fra det nyetablerede Dyreuniversitet kommer og fortæller om en ny uddannelse til dyrekinesiolog. Man lærer at arbejde med dyr ud fra en lang række forskellige alternative metoder, samtidig med at man lærer at udnytte mulighederne for at kommunikere med dyrene selv. Læs nærmere om uddannelsen på www.dyreuniversitetet.dk/.

Ud over en præsentation af Dyreuniversitetet og dets arbejde, præsenterer foredragsholderne eksempler /erfaringer fra deres praktiske arbejde med husdyr, og hvordan bl.a. kommunikationen med dem giver mulighed for at løse problemer i besætninger mv.

Alle er velkomne. Kontaktpersoner: Andreas Höll, tlf. 4827 7014, e-mail: anh@fsl.dk og Birgitte Wendelboe, tlf. 3889 8998 , e-mail: biwe@sol.dk

· Udflugt med Økologisk Forum til Søbogaard i Borup søndag den 26. maj 02

Sidste år satte ØF fokus på den økologiske æbleavl, der på grund af skurvproblemer har en stor frasorterings-procent. Mange af de dansk frugter ender deres dage i form af lækker most eller saft på Søbogaard, og dette er din store chance for at stifte nærmere bekendtskab med Dyndet-Kimmerslev Æseldriverforening, udkonkurreringen af CocaCola, Søbogaards produkter, dyrkning af hyld i Nepal og bevarelsen af gamle danske husdyrracer.

Efter besøget går (eller kører ) vi de ca. 4 km gennem landskabet til Malerklemmen, hvor vi spiser frokost. Se evt.: www. Malerklemmen.dk

Turen er gratis, men du skal selv betale transporten (Borup er i HT-området) og din frokost. Der er gratis drik-kevarer på Søbogaard. Vi tager med tog er der afgang som følger:

København H 9.04 (vi mødes under uret kl. 8.50)
Valby 9.09
Høje Tåstrup 9.19
Roskilde 9.29
Borup 9.42 (for de øvrige stationer: forreste vogn om muligt).

Du må naturligvis også gerne køre i bil derned, hvis du har et plus på dit CO2-budget…. J tag evt. dine venner med.

Adressen er Kimmerslevvej 11, Borup. Tilmelding til Freya på 3677 0527 eller Freya@glossy.dk senest onsdag d. 22/5.

Juni
· Gårdbesøg hos Carsten Søgaard med hovedvægt på KEMINK søndag den 2. juni 02

Fra kl. 10.00 til ca. 13 tager vi til Glænø og besøger Carsten. Carsten er agronom og har i tre år forsket i Kemink på Landbohøjskolen. Han har sammen med to andre kørt forsøg for at klarlægge mekanismerne bag Kemink-Exact dyrkningssystemet. Nu driver han en del af sin ejendom på Glænø med Kemink.

Det specielle ved metoden er, at jorden bearbejdes til at være løs og let. Ideen er at udnytte jordens naturlige næringsstoffer bedre så gødning, pesticider og vanding bliver overflødig.

Der bliver også mulighed for at se resten af ejendommen og nyde den herlige natur på øen.

Adressen er Glænøvej 411, 4230 Skælskør. Der er en dæmning over til øen.

Der er mulighed for fælleskørsel. Kontakt mig venligst, hvis du enten har ledig plads i bilen eller mangler en plads senest den 27. maj.

Medbring: Madpakke og anden forplejning, gummistøvler og evt. badetøj - stranden er go´.

Dorte Ernst e-mail: dorte_ernst@sol.dk eller 4632 0608.

TIL TOP