|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Medlemsorientering - November 2001 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Kære alle Denne medlemsorinetering står i status, valgets, julens og nytårets tegn. Det er rart at mærke at verden ikke står stille selvom jeg personligt går rundt i min egen lille lykkelige verden - på forældreorlov. Men der er nu nok af ting at gå op i og valg at træffe når et lille nyt individ kommer til verden - hvilke slags bleer skal man bruge - hvad er mest økologisk, skal man bruge engangsvaskeklude med blødgører i, kan vi vælge økologien for vores børn, hvordan undgår vi at vi får alt for "kemiske børn" osv. osv.??? Men jeg synes at der er håb forude, og der er faktisk en del økologiske produkter at vælge imellem, så jeg er alligevel fortrøstningsfuld og hygger mig videre.... Det er tid til at gøre status endnu et år er gået og Økologisk Forum kan se tilbage på mange spændende arrangementer.Vi har været vidt omkring fra det sjællandske til det jydske og fra landmand til Fødevareminister. Alt sammen i økologiens ånd. Dette kan vi høre mere om på generalforsamlingen, det er fredag den 23. november, hvor der også er julefrokost. - husk at mød op, du kan sagtens nå det endnu. Ja, og så det kommende valg! Det er altid spændende med et valg (folketingsvalg) og betydning skal det nok få for vores fælles interesse - økologien. Økologisk Forum vil hermed gerne ønske medlemmerne et godt valg og forhåbentligt et grønt valg!! Julen står snart for døren og et nyt år begynder. I Økologisk Forum kan vi se frem til vores egen julefrokost, som selvfølgelig bliver hyggelig og julet som sådan en skal være. Det nye år bringer forhåbentlig nogle gode og givende arrangementer og vi har alle sammen mulighed for at sætte præg på dette - vi holder nemlig brainstormmøde i januar se nærmere herom i kalenderen. Medlemsorientering vil derudover indeholde referater fra besøg hos Ritt Bjerregaard og medlemsaften om bæredygtig udvikling. Der vil være orientering om kommende aktiviteter - Økologisk Forum's bidrag med artikel til Jord og Viden og kalenderen indeholdende aktiviteter frem til januar. Økologisk Forum vil gerne ønske alle medlemmer rigtig god jul og godt nytår - og vi ses til januar. Kitt Bell Andersen Indhold: 1. Besøg hos Ritt Bjerregaard, Stenstrup Old, søndag d. 30. sept. 2001 Af Hanne Spühler, Dorte Ernst og Birgitte Wendelboe Vi møder en gul regnfrakke-klædt fødevareminister en regnfuld efterårsdag på hendes hjemmebane, i æbleplantagen tæt på Kirke Eskildstrup på Midtsjælland. Der venter os en spændende rundvisning af en meget engageret æbleplantageejer i en meget varieret æbleplantage på ca. 1 ha. Der deltager i alt 8 foruden Ritts niece Metha, som er ny agronomstudende på Landbohøjskolen. (Deltagere: Freya Groosmann, Niels Bølling, Dorte Ernst, Hanne Spühler, Henrik Norholt, Simon Wrisberg, Birgitte Fertin, Birgitte Wen-delboe). Plantagens opstart fandt sted i 1988 på forældrenes jord, hvor der tidligere havde stået en sprøjtet bygmark. Plantagematerialet kom fra Årslev bl.a. til forskningsforsøg, samt sorter hos forskellig private. Frugttræerne er planlagt til at være der i 15 år. Noget særligt ved Ritts plantage er, at det er den æbleplantage i Danmark der har været økologisk i længst tid. Man kan studere den langsigtet, for at se hvordan æblerne udvikler sig mht. skurv, bæring og kræft. Æblerne plukkes af købere ved selvpluk, og en mindre del plukkes til Aarstiderne (frugt og grønt-abonnementsfirma). Omsætningen på plantagen var i 2000 på 80.000 kr. Som læhegn anvendes der egetræer. Læhegn er vigtigt for at undgå at storme sender æblerne ned for tidligt, idet plantagen ligger på en bakke. Dog bør der ikke være for meget læ mod syd, da frugttræerne ikke tørrer så godt ved regn og fugt. Skurv, som er en svamp på stamme, blade og frugter, kommer netop ved for megen fugtighed og varme. Der står således også i de gamle bøger, at der ikke bør stå læhegn mod syd. Egetræerne stammes op om vinteren. I en ny plantage vil Ritt hegne med nøddetræer og normannsgran som læ. Nød skal beskæres ligesom æbler. Hældningen på plantagen er lidt nordlig og da plantagen ligger midt på Sjælland betyder det, at der er forholdsvis køligt i forhold til plantagerne på Fejø, der nyder godt af den kystnære beliggenhed. Den gode lerjord på grunden skal muligvis drænes på et nyt areal Ritt er ved at inddrage, da vandet ikke kan trænge væk. Der er flis mellem alle frugttræer når de plantes. Nogle steder lægges der også græs mellem frugttræer. Det afgiver gødning til træerne. Der er mange fuglekasser sat op i plantagen, da fuglene æder de skadelig insekter. Ræve inviteres ind i plantagen for at æde musene mv., som skader træerne. Mellem trærækkerne har Ritt bede med skærmplanter, lupiner, ukrudt mv. der tiltrækker insekter som har en god nytte. Samtidig bryder det monokulturen. Ritt har erfaret at smittetrykket er for stort ved kun at have æbler, derfor plantes der nu kirsebær til forsøg. Skurv består af 7 svampe og forskerne ved endnu ikke, hvorfor resistensen brydes efter en årrække i de ellers resistense sorter. Nedenstående
oversigt viser et udvalg af de mange æblesorter Ritt har i sin plantage,
samt hendes kommentarer.
Ritt har bistader i plantagen. Ritt er desuden med i en ERFA-gruppe med Maren Korsgård som projektleder. Planen er at øge udnyttelsen af æblerne til mere end konsum, således at æblerne udnyttes fuldstændigt. Derfor arbejdes der på at få en most-maskine tilknyttet erfa-gruppen som kan gå på skift mellem plantagerne. Ligeledes arbejdes der på at øge anvendelse af æblerne til cider, mar-melade, calvados mv. for at øge indtjeningen. Ritts erfaring med anvendelse af plastik imellem æblerne er forholdsvis god, dog æder mosegrisen fortsat af planterne. Fiberdug anvendes ikke mere, da kvikgræsset blot vokser op gennem dugen, som derefter er umuligt at fjerne. Et stort problem er at skaffe arbejdskraft til plantagen, da det er korttidsarbejde. Ydermere er det et problem at der ikke foregår nogen videnskabelig forskning i Danmark. Der er ingen professor i frugtavl, men kun et lektorat. Ritt Bjerregaard sprøjter ikke med svovl og kobber, men støtter at økologer sprøjter med kobber som minister, da konkurrencen fra Holland, Frankrig og Italien ellers bliver for stor. Ritt mener, at plantematerialet er meget undervurderet, stammen er vigtig for frugttræets robusthed. Økologisk frugtavl er kun en niche-produktion. Nogle få producenter sælger til Aarstiderne, Dansk Kerne frugt, Irma og muligvis Brugsen. Det er nødvendigt med økologisk støtteordning til æbleproduktion, selv om Ritt principielt er imod flere støtteordninger. Ritts fremtidsvision er at undersøge muligheden for at sætte plantagen på andele. Hvor andelshaverne yder arbejdskræften og høster frugten. Alt i alt var det en utrolig interessant rundvisning i æbleplantagen, som viste os en minister der kender sine æbler til fingerspidserne og har et stort vidensgrundlag. 2. Bæredygtig udvikling - hvor står jordbrugsakademikerne i debatten? Af Kitt Bell Andersen Kl. 17.00 startede en spændende medlemsaften som var arrangeret sammen med Øko-net og jordbrugsakademikernes forbund (JAF). Mødet blev afholdt som et scenarieværksted og var ét ud af en række som Øko-net gennemfører i efteråret/vinteren. Temaet var Bæredygtig udvikling. Programmet for scenarieværkstedet så således ud:
Emnet er ikke ligefrem nyt og der er da også diskuteret mangt og meget vedrørende dette - man kan vist aldrig blive færdig med et sådant emne. Debatten på mødet tog udgangspunkt i tre scenarier - eller fremtidsbilleder - for et bæredygtigt Danmark år 2020. Fremtidsbillederne beskriver tre helt forskellige samfund og hverdagsliv, som i princippet er lige bæredygtige. De er ikke forudsigelser, og meningen var ikke at vurdere, hvilket der er mest sandsynligt. Fremtidsbilledernes formål var at lægge op til debat om, hvordan vi skaber en bæredygtig udvikling i Danmark, og hvilke konsekvenser en sådan udvikling kan få for vores hverdagsliv. Fremtidsbillederne adskiller sig fra hinanden ved måden, hvorpå den bæredygtige udvikling er opnået. I det første fremtidsbillede har en forstærket etisk bevidsthed og ansvarsfølelse i befolkningen skabt grundlag for en bæredygtig udvikling. I det andet har staten lagt kvoter på alt privat forbrug af knappe naturressourcer og forurenende aktiviteter. Og i det tredje fremtidsbillede er der gennemført en skattereform, hvor beskatningen generelt er omlagt fra skat på arbejdskraft til skat på ressourceforbrug og forurening. I kan læse mere om scenarierne og Øko-nets arbejde i Jord og Viden nr. 20 i artiklen; "BÆREDYGTIG UDVIKLING ER IKKE EN VIDENSKAB - Visionen om bæredygtig udvikling skal være både et politisk og et folkeligt projekt. - hvor står jordbrugsakademikerne i debatten?" Som hjælp til at holde diskussionerne på ret kurs havde Øko-net en værkstedsleder med - ekstern konsulent Trols Bom. Det var meget nyttigt og en fornøjelse at være med til et arrangement, hvor der bliver holdt fast i hvad mødet handler om, hvor der er en mærkbar proces gennem mødet og hvor der helt klart kom både et synligt og brugbart resultat ud af mødet.
Gruppearbejde under Visionsfasen
Det er tanken, at konklusioner fra debatmøderne skal formidles videre bl.a. til det politiske niveau. Opsamling og konklusioner fra alle møderne vil blive lagt ud på Øko-net's portal for bæredygtig udvikling (www.BæredygtigUdvikling.nu). Her kan I læse om konklusionerne fra medlemsaftenen og her kan I også læse mere om de tre omtalte scenarier. Nogle af de pointer som kom ud af mødet var blandt andet: For at nærme
sig et bæredygtigt samfund i år 2020 er det nødvendigt at: Alt i alt en rigtig god aften, hvor vi kom vidt omkring og fik sat en god diskussion i gang om bæredygtig udvikling på mange andre områder end landbrugsområdet, som dog var i fokus en del af aftenen. Økologisk Forum er blevet kontaktet af Jordbrugsakademikernes forbund (JAF) i forbindelse med et bidrag fra foreningen til Jord og Videns temanummer med arbejdstitlen - Liv i netværket. JAF fremhæver at netværk er vigtigt af mange årsager og blandt andet i forbindelse med opfyldelse af nedenstående tre behov:
Til de tre ovenstående behov kan man knytte ordene: Erfaringsudveksling, idéudvikling og fælleskabsfølelse. Vi kan i Økologisk Forum jo godt nikke genkendende og anerkendende til behovet og vigtigheden af netværk og hvad netværk kan betyde, så vi er i fuld gang med at give vores bidrag til Jord og Viden. Så medlemmer læs med i næste nummer af Jord og Viden, hvor foreningen giver bud på netværk og fremtiden, hvad får vi ud af netværk med mere. 4.
Kalender I år lykkes det at kombinere generalforsamling og julefrokost og det hele løber af stablen den 23. november i det Økologiske Inspirationshus. Det ligger på Allégade på Frederiksberg, lige bag musikbiblioteket ved siden af Lorry. Kl. 17.00 starter vi med generalforsamlingen og så fortsætter vi med de mere juleprægede aktiviteter. Har du lyst til at være med i bestyrelsen, er du meget velkommen til at stille op. Under alle omstændigheder håber vi du vil være med til en hyggelig aften sammen med andre fra Økologisk Forum og fra Miljø- og Økologi Gruppen fra KVL. Dagsorden: Foreningens vedtægter kan du se her. Julefrokost: Det var så den del, der er fastlagt med regler og paragraffer. Det er det slut med kl. 18, hvor det går løs med julefrokosten. Vi sørger for lækker og billig mad og julehygge i overflod. Du skal dog selv betale for maden og medbringe drikkevarer. Af begivenheder ved det sidste årtusindes julefrokoster kan nævnes økobingo, cha cha cha instruktion og et hav at det ypperste inden for morsomme selskabslege. Så medbring gerne et underholdende indslag! Tilmelding senest den 16. november til Lise Christiansen på mail: lich@sol.dk eller 33 25 43 63 Næste bestyrelsesmøde vil være den 5. februar 2002. December Januar Næste
Medlemsorientering:
Husk at orientere Økologisk Forum, hvis du skifter adresse, telefonnummer, mail eller lignende, vi har desværre haft lidt problemer med at sende medlemsorientering og girokort ud til et par medlemmer. Hvis du har ændret adresse eller lign., så ret henvendelse til formanden Lise Christiansen på mail. lich@sol.dk eller tlf: 33254363. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||