Kære alle

Så er efteråret så småt på vej med sit dejlige klare og kølige vejr og med det mest fantastiske skue af rødlige farver på bladene. Efter at have vandret en god lang tur i skoven skabes der en stemning af råhygge med duften af brænde fra pejsen og en god varm kop the…..

Det lyder dejligt, ikk'? Jeg ser frem til at opleve dette i Norge, hvor jeg i skrivende stund opholder mig. Jeg har været så heldig at få mulighed for nærmere at udforske forholdene for økologisk jordbrug og bæredygtig livsstil i Norge. Så denne medlemsorientering skrives af "jeres udsendte medarbejder fra Hvitsten i Norge".

Udover dette lille stemningsbillede fra Norge er der også andre ting at skrive om i denne medlemsorientering: Bestyrelsen kan fortælle, at Økologisk Forum nyligt har kontaktet Jordbrugsakademikernes Forbund (JAF) for at få afklaret den økonomiske fremtid for foreningen. Vi arbejder videre med dette med optimistiske tanker!

Der vil derudover være referater fra besøget på Barritskov Gods, besøget i Den Økologiske Have i Odder og opfølgning på paneldebatten om Principper for Økologisk Jordbrug.

I "kalenderen" beskrives i nærmere detaljer de kommende arrangementer med Økologisk Forum, som søndag den 30. september besøger Ritt Bjerregårds æbleplantage. I oktober arbejdes der på at arrangere et møde vedrørende bæredygtig udvikling.

Fredag den 23. november afholdes den årlige Generalforsamling med efterfølgende julefrokost!!

Hanne Weichel Carlsen

Indhold:
1: Besøg på Barritskov Gods
2: Den Økologiske Have i Odder
3: Principper for Økologisk Jordbrug
4: Kalenderen  

TIL TOP

1. Besøg på Barritskov Gods

Af Freya Grossmann

Besøget på Barritsskov Gods startede i deres personalekantine, hvor der til daglig serveres mad for medarbejderne i landbruget og i internetbutikken Aarstiderne, der også holder til på Barritsskov.

Svend Daverkosen, der selv er agronom, fortalte os kort om stedets rammer og historie, og sammenhængen med de to andre godser i "fællesskabet". Dels drives Barritsskov i dag som et almindeligt økologisk landbrug, men de afprøver også en del nye teknikker i de afgrøder de har valgt.

Grønsagerne til Aarstiderne kommer fortrinsvist fra andre økologiske landbrug, bl.a. fra Ny Ryomgård, hvor Barritsskov har en del forpagtning til brug for grønsager. På selve Barritsskov har de dog også nogle væksthuse, hvor der dyrkes krydderurter mm. Der var dog ikke så mange den dag vi var der. De har også en have hvor der dyrkes forskellige lægeurter.

Sven Daverkosen, der er udviklings- og rådgivningschef på Barritskov Gods, viser her et af væksthusene, hvor der dyrkes grønsager til Årstiderne.

Bygmark sået med en rækkeafstand på 38 cm.

I marken afprøver de rækkeafstanden i kornet. Fordelen er, at kornet ved dobbelt rækkeafstand får et øget proteinindhold, noget der er stærkt efterspurgt inden for økologi, da dette er afgørende for hvordan brødet hæver. Således var mølleren stærkt interesseret i at aftage det hele, men da det samtidig blev certificeret til udsæd, blev dette foretrukket, da prisen er højere.

Barritsskov sælger selv udsæd, og giver en andel af salgsprisen til LØJ. Udover kornet var vi også ude og se sukkerroerne. I rækkeafgrøderne nyder Barritsskov godt af at være nabo til et åbent fængsel. Direktøren dér er meget interesseret i at få fangerne ud i landbruget og arbejde, så det er bare at ringe :o)

Barritsskov har dog ikke lige meget held med alle deres afgrøder. Hvidkløveren til frø volder dem en del problemer. Den dyrkes dels som næringsafgrøde, hvor grønmassen høstes og gives til grønsagsafgrøder som f.eks. porrer og kål. Dels prøver de også at avle frø på den, og dette er ikke problemfrit.

Afpudsningen foretages, på tidspunkter der er optimalt for grønsagerne, men dette er ikke optimalt for blomstersætningen i kløveren, og derfor har de haft relativt lave udbytter i de forgangne år.

En tur i hvidkløvermarken kan ellers anbefales - om ikke andet så for udsigtens skyld! Som afslutning på turen fik vi et kig på Aarstidernes pakkehal og andre faciliteter. Vi fik også en lettere gennemgang af de forskellige kassetyper (frugt-, dogme-, kød, mixkasse mm.).

Firmaet leverer i dag 12000 kasser til private husstande - pr. uge! Markedet er generelt stigende, og det diskuteres om hvordan udvidelsen skal foregå. Enten skal det geografiske område udvides - til f.eks. Ålborg, eller også skal der opbygges en større kundekreds i de eksisterende områder.

Aarstiderne modtager ca. 1600 daglige opkald, og besvarer 600 e-mails fra kunderne! Servicen er gentagne gange blevet udvidet, og hver gang man føler, at man nu kan følge med efterspørgslen, er denne blot blevet øget. Firmaet har lige fået en større kapitaltilførsel fra en hollandsk bank, hvilket betyder at de har økonomiske muligheder for fortsatte udvidelser.

Trods det lidt søvnige vejr for juni måned blev det et rigtig godt besøg, på en af de største økologiske gårde i Danmark.

Vi ser på en beskeden roemark mellem de ellers store marker med rajgræs, kløver, ærter og byg.

2. Den Økologiske Have i Odder

Af Stine Bukh Madsen

Jens Theisen, bestyrelsesformand for haven, guidede os rundt i den 10 ha store have, der netop i år har 10 års jubilæum. Foreningen Praktisk Økologi etablerede demonstrationshaven under vanskelige forhold. Marken var bar og uden læ, så det var bare med at få plantet læhegn. Og jorden var en stiv lerjord, som i mange år har krævet ihærdig bearbejdning med grøngødning, kompost og jorddække. I dag glædes vi heldigvis over det gode resultat; haven er alsidig og planterne trives.

Jens Theisen og ØF i urtehaven.

Rude - en dekorativ urt. Men tag dig i agt, den kan give en smertefuld eksem.

Haven har mange emnehaver. I urtehaven mødte vi Porse, Baldrian, Rude, Tørst og ca. 150 andre planter voksende i sekskantede bede. Urtehaven er indrammet af en smuk bølgende hæk af dværgpil.

Staudehaven har både et vandhul, en bakke med steppevegetation og et kalkrigt område. Vinmarken er netop blevet etableret og frugthaven har mange sorter af æbler og pærer, sat i espalier.

Den store køkkenhaven demonstrerer mange forskellige urter i blandingskulturer og med jorddækketyper. Desuden er der en afdeling for grøngødning og dækafgrøder. I to væksthusdomer produceres planter af bl. a. agurk, tomat og chili.

Parcelhushaven kan inspirere folk, der skal anlægge have. Her findes blomsterbede, buske, urtebede, kompostbeholder, regnvandsopsamling, hønsehold, bålplads m.m.

Desuden er der en udstilling med mange forskellige slags kompostbeholdere, piledyrkning, æsler, biavl. Og så kan man lege i halmteltet!

I staudehaven er anlagt et lille vandhul. Forrest ses Mamutblad, der nu må være blevet gigantisk stor. Den orange sky bag til er de smukke Etageprimula, de trives godt ved vandhullets kant.

Læs mere om besøgshaven på www.ecogarden.dk og www.praktiskoekologi.dk.

TIL TOP

3. Principper for økologisk jordbrug

Af Lise Christiansen og Dorte Ernst

Teksten herunder er den 27. august 2001 sendt til Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) som opfølgning på forårets arrangementer i Økologisk Forum om "Principper for økologisk jordbrug". Arrangementerne fandt sted tirsdag den 27. februar 2001 og den 20. marts 2001, hvor Økologisk Forum havde inviteret følgende til at deltage i en paneldebat: Paul Rye Kledal, SJFI (Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske institut), Ole Tyrsted Jørgensen, konsulent ved Familielandbruget i Roskilde og Bo Læsøe, Næstformand i LØJ.

Oplægget til paneldebatten var Paul Rye Kledal's forskningsprojekt om: "Økologisk jordbrug for fremtiden? - en økonomisk analyse af de potentielle økologiske jordbrugere".

Ovennævnte to arrangementer er baggrunden for foreningens kommentarer til notatet om "Principper for økologisk jordbrug". Udgangspunktet for kommentarerne har været: Hvad skal der til for at en positiv udvikling for økologien fortsættes? Og hvordan sikres en fortsat klar forskel mellem økologisk og konventionelt jordbrug.

Kommentarerne er et forsøg på at sammenskrive de meninger og holdninger der kom frem under de to arrangementer i Økologisk Forum. Vi har valgt at dele vores kommentarer op i forskellige emner.

Økologi - samfundet og politik
Man kan ikke se den økologiske sektor løsrevet fra den samfundsmæssige kontekst. Det er derfor centralt med en faglig bevægelse, en forening og en politik som den økologiske sektor kan samle sig omkring. Kodeord for arbejdet i en sådan organisation må være bl.a. tillid til produkterne, rumlighed på markedet og både lokal og global handel.

LØJ er derfor central og bør være mere synlig i debatten. Opgaverne for LØJ er bl.a. fastholdelse og organisering af medlemmer i en reel økologisk forening hvor nærhed og netværk styrkes blandt økologer. Det er i orden, at omlægning til økologisk jordbrug sker af økonomiske årsager - at det er "turbo økologer" - der lægger om, - blot der er fælles organisering og dialog omkring hvad økologien handler om/står for.

Opgaverne for den økologiske organisation bør i endnu højere grad koncentrere sig om indarbejdelse/tydeliggørelse af mulighederne i et multifunktionelt økologisk jordbrug. Bl.a. vil det være vigtigt at arbejde med en øget andel af miljø og natur i det økologiske jordbrug. En af metoderne til udbredelse af det økologiske jordbrug vil være at arbejde for, at økologisk jordbrug implementeres i Agenda 2000. Det bør fremgå, at økologisk jordbrug er et multifunktionelt redskab til brug ved løsning af mange af de landbrugsskabte natur- og miljøproblemer vi i dag står overfor.

I Danmark er arbejdet omkring bedriftsudviklingsplaner (BUPL) og naturplaner i jordbruget et skridt på vejen til en større integration af miljø og natur i jordbruget. Økologisk Forum finder det vil være hensigtsmæssigt, at arbejde videre med disse initiativer og evt. arbejde på at sætte deciderede krav til at sådanne planer skal være udarbejdet på økologiske bedrifter.

Det er vigtigt at landmændene, ud fra en praktisk tilgang, får en dialog om hvilke mål og drømme der er for bedriften. Denne form for helhedsvurdering for udviklingsmulighederne på bedriftsniveau finder vi også er meget brugbare.

En anden mulighed for at bidrage til yderligere omlægning til økologisk jordbrug kan være, at udarbejde en seniorpolitik således, at seniorer der ikke kan "overskue"/har lyst til at lægge om til økologisk jordbrug, kan sælge bedriften på fordelagtige vilkår og unge omstillingsparate landmænd der er interesserede i økologisk jordbrug kan "komme til". En anden mulighed kunne være at etablere en ordning, hvor seniorer der ønsker at omlægge til økologisk jordbrug får et forhøjet tilskud, eller evt. et tilskud fra en anden kilde end staten (f.eks. kommunen).

En udvikling vil også omfatte en større grad af udvidede samarbejdsaftaler mellem økologer.

Ovennævnte tiltag omkring bl.a. naturplaner og bedriftsudviklingsplaner, vil give konsulenterne nye udfordringer. Det vil være nødvendigt med øget efteruddannelse i økologisk jordbrug. På nuværende tidspunkt er konsulenterne for specialiserede. Konsulenten bør endvidere påtage sig en større opgave omkring oplysning og opsøgende arbejde omkring økologi, og prisen på den slags opgaver bør diskuteres. Det vil være ideelt hvis alle havde mulighed for at få udarbejdet BUPL.

Afsætning
Det økologiske marked har været styret af "medvindseffekt/modvindseffekt", forstået på den måde at mediernes rolle over for udviklingen har været (fortsat er) meget dominerende.

Støtten til de økologiske produkter er på en måde et problem, idet støtten ikke relaterer sig til den reelle pris som hhv. økologiske og ikke-økologiske varer. Det er dog et vanskeligt område at arbejde med en internalisering af eksternaliteterne for de ikke-økologiske varer.

Nærhedsprincippet er ofte i konflikt med den moderne forbrugers ønsker og krav. Dette bør håndteres, så der opstår en kontakt mellem producent og forbruger.

På nuværende tidspunkt mangler der tillid til produkter og producenterne. En af årsagerne hertil er bl.a. distributionsleddet. De store detailkæder og virksomheder som f.eks. ARLA går ind og presser supermarkederne til at aftage deres og kun deres produkter. F.eks. ARLA har muligheden for at markedsføre nationalt, hvorimod et lille lokalt mejeri afsætter lokalt. Der bør reguleres i distributionsleddene i stedet for så meget i produktionen og her i gennem motivere lokal handel og dermed fremme af nærhedsprincippet.

Fremme af handel via abonnementsordninger er et bud på alternativer til den traditionelle detailhandel.

Der bør arbejdes for politisk at ændre markedsøkonomiske forhold således, at f.eks. EU´s åbne marked ændres, så der kommer "pro-økologiske" handelshindringer.

Der bør endvidere arbejdes mere for at hjælpe forbrugerne til at vælge. Forskellene mellem konventionelle og økologiske produkter skal tydeliggøres.

Det er grundlæggende, at afsætningen er helt central for en fortsat positiv udvikling, og afsætning er betinget af bl.a. en høj spisekvalitet. Derfor skal der arbejdes mere på at forbedre spisekvaliteten af de økologiske produkter. En tættere kontakt mellem producent og forbruger kommer også ind i billedet her, idet produkter der afsættes direkte mellem disse to led (producent->forbruger) har en bedre kvalitet.

Det skal sikres, at der vil være en indtjening/profit på varerne.

Forskning
Forskningen inden for økologi har langt fra været tilstrækkelig. Det er vigtigt med flere midler til den økologiske forskning og en omprioritering således, at der ikke kun forskes i det som der umiddelbart er penge i. Det skal klargøres, at forskning ikke nødvendigvis er lig traditionel naturvidenskabelig forskning. Der skal være mulighed for tværvidenskabelige forskningsprojekter.

Det bør diskuteres, og der bør tages stilling til, hvem der skal forske i økologi? Økologer eller ikke økologer? Hvem er mest troværdige? Det er derfor nødvendigt, at der indføres værdier i forskningen, hvilket er en modsætning til naturvidenskaben i traditionel forstand. Forskning i økologisk jordbrug er derfor i sagens natur modsætningsfyldt.

Forsigtighedsprincippet bør indgå som grundlæggende element i forskningen.

Ideologi
Et fælles værdisæt for økologerne er afgørende for en fortsat positiv udvikling. Et sådan værdisæt skal kunne rumme forskellige principper/værdier for økologien men det er afgørende, at der er overordnede fælles rammer/målsætninger. Inden for disse rammer skal der være plads til flere typer af økologer. Både dem der arbejder med "den gamle teknik" og dem der arbejder med den nyere teknologier.

Et fælles værdisæt for økologerne er afgørende for en fortsat positiv udvikling. Et sådan værdisæt skal kunne rumme forskellige principper/værdier for økologien men det er afgørende, at der er overordnede fælles rammer/målsætninger. Inden for disse rammer skal der være plads til flere typer af økologer. Både dem der arbejder med "den gamle teknik" og dem der arbejder med den nyere teknologier.

Det er vigtigt at fastholde disse overordnede rammer/målsætninger.

Hvis disse overordnede rammer/målsætninger følges, og der i øvrigt arbejdes med nærhedsprincippet i forbindelse med handel, således, at forholdet mellem producent og forbruger er tæt, er det vores opfattelse, at det vil være en fordel at afskaffe detailreglerne, der er for stationære og i stedet arbejde for tilliden til produktionen og produkterne.

4. Kalender

September
· Besøg i Ritt Bjerregaards æbleplantage
Søndag den 30. september 2001 kl. 10-12 besøger vi Ritt Bjerregaards æbleplantage. Der kan max. deltage 10 personer, og meget gerne studerende eller kandidater med særlig indsigt i æbleproduktion.

Frist for tilmelding er tirsdag den 18. september 2001 på biwe@sol.dk eller tlf. 38 89 89 98. Der vil være mulighed for fælles transport. Adressen på æbleplantagen er Stestrup Old 17, 4360 Kirke Eskilstrup. Bliver du forhindret, så afmeld i god tid, og lad andre komme med.

Oktober
· Medlemsdag/aften
Kom og vær med til et spændende scenarieværksted tirsdag d. 23. oktober. - Bæredygtig udvikling - hvordan kommer vi videre!!

Økologisk Forum holder medlemsaften/dag tirsdag d. 23. oktober. Det er en lidt udvidet medlemsaften, hvor vi skal diskutere bæredygtig udvikling i Danmark. Diskussionen tager udgangspunkt i et debathæfte med bæredygtighedsscenarier som Øko-net står for udarbejdelselsen og præsentation af.

Scenarierne bygger på Danmarks Deklarationens forståelse af bæredygtighed i Danmark, og mødet skal igangsætte og /eller styrke en dialog og debat om bl.a.:
- Hvordan kunne et bæredygtigt Danmark se ud - og hvordan ville det være at leve i?
- Hvor langt skal vi gå?
- Hvilket samfund og hvilken udvikling ønsker vi i Danmark?
- Hvad skal der til for at komme derhen - specielt hvilken rolle skal hhv. alm. borgere, lokale- og statslige myndigheder, virksomheder og andre aktører i samfundet spille? Skal vi have en stærkt styrende stat, skal markedskræfterne reguleres, eller skal vi sætte vores lid til folkeoplysning og udvikling af den folkelige bevidsthed?
- Hvilke dilemmaer og konflikter rummer visionen om en bæredygtig udvikling?

Værkstedet vil starte om eftermiddagen kl. 17.00 og fortsætte til kl. ca. 21.30 og foregå på KVL ved Gimle. Nærmere informationer kommer i Jord & Viden og ved tilmelding til arrangementet. Sidste frist for dette vil være tirsdag d. 9. oktober.

Vi glæder os til at se mange af jer til denne spændende dag.

Tilmelding foregår til formanden for Økologisk Forum, Lise Christiansen.E-mail: lich@sol.dk eller på: 33 25 43 63.

November
· Generalforsamling og julefrokost
I år lykkes det at kombinere generalforsamling og julefrokost og det hele løber af stablen den 23. november i det Økologiske Inspirationshus på Allégade på Frederiksberg, lige ved siden af Lorry.

Vi starter med generalforsamlingen kl. 17.00.

Dagsordenen er:
1. Valg af dirigent og referent
2. Formandens beretning og godkendelse af denne
3. Kassererens gennemgang af regnskab for 2000/01 og budget for 2001/02
4. Behandling af ændringsforslag til vedtægterne: 1. §4 stk. 3 og 7 ændres så generalforsamlingen og en ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes med 4 ugers varsel.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Kun medlemsskab giver stemmeret.
6. Evt.

Kl. 18.00 går det løs med julefrokosten, hvor vi sørger for lækker billig mad og julehygge i overflod. 

Tilmelding senest den 9. november til Lise Christiansen på mail: lich@sol.dk eller 33 25 43 63.

Næste Medlemsorientering:
Det var så alt for denne gang, hvis du har noget du gerne vil have med i næste medlemsorientering, der udkommer i starten af november, skal du sende det på mail til: lich@sol.dk senest mandag den 29. oktober 2001.

TIL TOP