Medlemsorientering juni 2001
Kære alle!
April og maj har været nogle gode forårsmåneder. Både for Økologisk Forum og for økologien generelt.
I april var der i foreningen fokus på Permakultur med både foredrag og ekskursion.
I maj var Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vært ved en stor europæisk konference om økologi. Mange centrale aktører i økologien deltog i konferencen, der er endnu et vigtigt skridt i retning af en positiv udvikling for økologien.
Økologisk Forum har for nyligt været til møde med Arbejdmarkedsudvalget under Jordbrugsakademikernes Forbund (JAF). Det var et godt møde hvor vi var tre fra bestyrelsen der deltog. Vi fik en god snak med udvalget om hvad vi har lavet i foreningen, hvordan vi er organiseret, hvilke planer vi har for fremtiden og hvordan vores samarbejde med JAF fungerer og måske kan ændres.
Udvalget udtrykte tilfredshed med foreningens arbejde og understregede bl.a. betydningen af Økologisk Forum som netværksorganisation idet, det er vigtigt at have et tæt og godt netværk i en jobsøgningssituation. Vi er i bestyrelsen glade for opbakningen fra udvalget og ser frem til et fortsat godt samarbejde.
Hvis du har ideer til samarbejdet med JAF eller andet som du kunne forestille dig foreningen kunne tage op, er du meget velkommen til at kontakte en fra bestyrelsen. Hvis du skulle have lyst til at deltage i et bestyrelses-møde for at se hvad vi laver og måske selv deltage i bestyrelsesarbejdet er du også meget velkommen til at kontakte en fra bestyrelsen.
Jeg håber vi ses på turen til Jylland! Hvis ikke, ønskes I alle en dejlig sommer.
Lise Christiansen
Indhold:
1: Foredrag om Permakultur
2: Tur til Reerslev
3: Økologi Konference, maj 2001
4: Kalenderen
Af Lise Christiansen
Hvad er Permakultur?
Den 19.
april 2001 var vi 21 der mødtes for at få svar på dette spørgsmål. Tony
Andersen fra Permakultur Danmark/Vestergror holdt oplæg, der i dagens
anledning var på engelsk, da en del af aftenens deltagere bestod af internationale
studerende fra SOCRATES kurset Ecological Agriculture I på KVL.
Ordet permakultur stammer fra permanent agriculture - eller permanente (vedvarende) kulturer (menneskeskabte systemer) og handler ud over direkte jordbrug også om bygninger, byplanlægning, affaldshåndtering, vandforsyning og - rensning samt alternative økonomiske modeller.
Permakultur stammer oprindeligt fra Australien og omhandler læren om de 5 elementer: Jord (materialer), ild (energi), luft, vand og det åndelige (organisation - den menneskelige organisering), der står for de kulturelle, sociale og politiske betingelser der bestemmes af vort samvær og bestemmer vores samfund.
Det er permakulturens opfattelse, at de problemer som vi kender i dag vedrørende f.eks. luftforurening, ørkenspredning, skovdød osv., stammer fra den måde vi som mennesker organiserer os på. Det grundlæggende i permakulturen er, at de 5 elementer og problemerne knyttet hertil, skal analyseres, hvorefter der skal arbejdes mod en øget bæredygtighed for hver af de 5 elementer. Permakulturen handler om at forbedre situationen for de 5 elementer på lokalt/regionalt plan uden, at forringe situationen på det globale plan.
Tony Andersen havde en række lysbilleder med til at understøtte sit foredrag. Der var billeder fra mange egne af verden, men i sær fra Australien, New Zealand, Indien og Danmark hvor der er gennemført succesfulde projekter med permakultur. Billederne var typisk af landområder hvor der havde været udført projekter for at vise hvordan et område så ud før brugen af principperne i permalkulturen og efter noget tid hvor permakulturen havde haft tid og mulighed for at gøre sig gældende.
Mærket for permakulturen er "Solhjulet", der repræsenterer alle de 5 elementer. Det er i grænsefladerne mellem elementerne (f.eks. på kanten mellem det levende hegn og marken/marken og søen mm.) der arbejdes med løs-ning af ovennævnte problemer og i alle permakultur-systemer forsøges det at skabe så mange grænseflader som muligt.
Permakultur
i praksis
Ved etableringen af et permakulturprojekt defineres et velafgrænset
geografisk område (f.eks. en gård) inden for hvilket ressourcekredsløbet
undersøges grundigt og der gennemføres et grundigt "grønt-regnskab". Bl.a.
foretages en landskabsvurdering hvor det bl.a. vurderes hvor det er hensigtsmæssigt
at etablere (reetablere) en sø eller et vandhul, der bruges til opsamling
af regnvand til vanding, samt hvor der med fordel kan plantes skov og
hvor egentlig dyrkning af afgrøder er bedst egnet.
Basis i permakultursystemet er plantesystemet. Planterne er de grundlæggende skabere af rent vand og luft, de oprindelige energiressourcer samt det materialemæssige grundlag for fornybare byggematerialer og fortsatte dyrkningsmuligheder. Her forsøges det at lave en "sol-fanger" - altså at fange solens energi - det er her afgrøderne dyrkes. For at vise effektiviteten i systemerne forsøges det af og til at inddrage afgrøder fra meget varmere klimaområder. Hvis de kan gro viser det effektiviteten af systemet.
Det biologiske system
opdeles i permakulturen i zoner fra 0 til 5. Herunder er nævnt hvad der
typisk findes i de forskellige zoner.
Zone 0: Her er huset placeret.
Zone 1: Have zonen. Her dyrkes de fødevarer der dagligt skal bruges.
Zone 2: Grøntsags og frugtdyrkning. Dette er områder hvor man ikke kommer
dagligt.
Zone 3: Dyr i løsdrift.
Zone 4: Her kommer man kun få gange om året. Her hentes energi (træ).
Zone 5: "Gen-bank". Her er det naturlige system, "vildnisset" hvor flere
forskellige arter findes.
Generelt blandes zonerne. Zone 0 - 4 er manipulerede zoner forstået på den måde, at planter og dyr reguleres. Man dyrker sjældent korn i permakultur systemer. Hvis man gør det vil man typisk vælge en alternativ sort, som f.eks. en buskhvede. Almindelige kornsorter er alt for krævende i et permakultursystem. Kompostering er et vigtigt element i permakulturen. Hertil bruges meget hø, der endvidere også anvendes til afdækning af bar jord i bede.
Permakulturen arbejder med forholdsvis små enheder med udbytter der for mange afgrøders vedkommende lig-ger en del under udbytter fra det konventionelle produktionssystem. Det er dog Tony Andersens klare opfattel-se, at der ikke er for mange mennesker på kloden til at have permakultur. Verden kan godt brødfødes gennem brug af permakultur principper. Det handler blot om at "gentænke" systemerne, og sætte ind de rigtige steder med de rigtige projekter.
Når der arbejdes med energielementet er det hensigten at benytte biobrændsler. I de tilfælde hvor der endnu bruges benzin, diesel og kwh omregnes forbruget heraf til forbrug af træ og dermed CO2, og store mængder træ er derfor en vigtig del af permakultursystemerne.
Permakultur
i byerne
Permakulturen er udviklet i fattige landdistrikter og senere forsøgt overført
til byområder. I Denmark er der bl.a. en permakulturhave i Valbyparken
der blev etableret i forbindelse med Kulturby 1996 (i enden mod Enghave).
På Vesterbro i København er etableret "Vester-Gror" - en forening der arbejder med permakultur og byøkologi, og som i den forbindelse har vundet flere forskellige udviklingskonkurrencer. Et af disse udviklingsprojekter omhandlede bl.a. planer om hvordan storbyøkologi kan "gøres bæredygtigt" ved at arbejde med et såkaldt "ressourceområde" til forsyning af stort set alle nødvendige produkter undtagen energi og byggematerialer. Hvad angik disse produkter var det nødvendigt at gøre "ressourceområdet" større.
I permakulturen arbejder man også med såkaldte "keylines" i byerne, der er de områder hvor det er bedst at bygge boliger. Det er steder hvor der er skov, vand og mulighed for at skaffe føde. I nogle systemer har man også arbejdet med løsrivelse af det internationale pengesystem, fordi man mener det er en af årsagerne til ovennævnte miljøproblemer.
Det internationale pengesystem er relateret til elementet omkring menneskelig organi-sering. Som alternativ arbejdes der med "Green-dollar" systemet, der i sin enkelthed består af at udveksle arbejdskraft uden betaling men mod modydelser eller ved betaling i egentlige produkter. F.eks. Hvis du hjælper med at grave min have en hel dag kommer jeg og hjælper dig med at male dit hus i næste uge.
Man kan spørge sig selv hvad forskellen er mellem økologisk produktion og permakulturen? Hertil svarede Tony Andersen, at permakulturen i langt højere grad end økologien arbejder med bæredygtighed - at genskabe ressourcer der bliver forbrugt.
Den første internationale konference for permakultur blev afholdt i 1991 i Australien og er blevet gentaget flere gange siden. På konferencerne fastsættes standarder for permakulturen. For tiden er det store debat emne alter-nativer til den nuværende økonomiske og politiske organisering, og der er næppe tvivl om, at vi vil komme til at høre mere om permakultur i fremtiden.
Af Freya Grossmann
Lørdagen
efter foredraget på KVL, var vi en mindre gruppe ude og se på et permakulturprojekt.
Vejret var med os i det ellers kolde forår der endnu ikke havde bidt sig
fast i planterne.
En gruppe beboere på Vesterbro har - med Tony Andersen i spidsen - startet en mindre permakulturgård i Reerslev udenfor Hedehusene. Den ligger på et stykke jord, der er ejet af Johannes Thulesen, som nogen måske kender som økologisk ægproducent.
Gården fungerer som en slags nyttehave for deltagerne, hvor de kan hjemføre grøntsager til eget forbrug. Den har dog visse andre spændende elementer.
Først så vi huset, der dog ikke anvendes til beboelse, men derimod som kombineret væksthus og mødelokale. Foran huset var etableret et stort bassin, der dels bruges som pool på varme sommerdage, dels som regnvandsbassin til kunstvanding.
Vi fik en præsentation af sædskiftet der består af 4 års lucerne, der nedpløjes, for at sikre bedst mulig jordfor-bedring, fulgt af et år med grøntsager (en agronom tænker måske på kvælstofudvaskningen???).
Udover
lucernen tilføres jorden en del kompost der stammer fra deltagernes køkkener
(samt lidt urin, i mangel af et toilet på stedet). Det var tiden for udbringning
af komposten, noget vi tog aktivt del i. Især var et par af drengene imponerede
over den lille maskine der blev brugt til udbringningen.
I
sammenligning med Johannes Thulesens store traktor, der arbejdede bagved,
syntes den ikke af meget, men den bliver fremstillet af Ferrari, og er
meget praktisk til formålet, idet den også er økonomisk. En af deltagerne
ville meget gerne eje sådan én, så han kunne "cruise i Swansea"… en rigtig
pigemagnet?
Alle bedene er runde, idet det synes nemmere at køre rundt med traktoren end frem og tilbage på de små arealer. Dette sparer diesel.
Der var også etableret en relativ stor sø, med tilhørende kanal, der opsamler regnvand fra vejene, på området. Søen var naturligvis etableret på det laveste område (vandet pumpes op med en mindre vindmølle), og kanalen skaber sammen med den store mængde træer der er plantet langs med den, en randzone - keylines - både mellem vand og træer, og mellem træer og det åbne land (marken). Alle der er har lyst må plante træer i læhegnene, og alle deltagerne får træer på deres fødselsdage.
Som eksempel på bæredygtigt landbrug var besøget meget spændende. Man får klart fornemmelsen af, den måde, der arbejdes med elementerne i projektet. Som agronom vil man måske se skævt til sædskiftet (og den mulige udvaskning) og manglende udbytte i 4 år. Endvidere manglede der - efter min mening - nogle flere frugt og bærbuske/træer i hegnene og nogle husdyr (disse kræver dog en pasning, som deltagerne ikke overkommer pga. afstanden til Kbh.), men den enkelte har jo lov til at eksperimentere indenfor rammerne efter egen interesse.
Såfremt
nogen har lyst til at besøge gården i løbet af sommeren (hvor der nok
er mere grønt end billederne antyder), ligger den skråt over for skolen
i Reerslev. Man kan se den fra vejen. Drivhuset af gamle vinduer er ikke
til at tage fejl af. Deltagerne er der for det meste onsdag og lørdag
sommeren igennem.
3. Økologi Konference, maj 2001
Af Lise Christiansen
Den 10 og 11. maj 2001 var Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vært ved en stor europæisk konference om økologisk jordbrug (ØJ). Titlen på konferencen var: "Organic Food and Farming, Towards Partnership and Action in Europe". Hoved formålet med konferencen var at få sat gang i arbejdet for udarbejdelsen af en europæisk aktionsplan for udviklingen af ØJ i Europa. Konferencen var en opfølgning på den første af slagsen i EU regi der blev afholdt i Wien for ca. 2 år siden.
Ritt Bjeregaard (RB) var initiativtager til konferencen og det var også hende der holdt det første indlæg på konferencen. RB begrundede bl.a. vigtigheden af at se på ØJ som en alternativ dyrkningsform ved at pege på, at de seneste fødevareskandaler der har været i Europa (f.eks. BSE og mund- og klovsygen) er et resultat af den intensive måde det konventionelle landbrug har været drevet på i gennem mange år. RB pegede også på ØJ som et multifunktionelt værktøj der kan medvirke til løsning af mange af de problemer som det konventionelle landbrug i dag skaber. Her tænkes bl.a. på forurening med pesticider og næringsstoffer, faldende biodiversitet og lav dyrevelfærd.
RB pegede bl.a. på græsrøddernes betydning for den udvikling der har været i det økologiske jordbrug og det mod, det i flere omgange har krævet at sige nej til anvendelsen af f.eks. pesticider og gå i mod "strømmen" og arbejde med holistiske og innovative løsninger.
RB pegede på vigtigheden af at kontrollen af ØJ er i top, og at der foregår udveksling af informationer mellem de forskellige kontrolorganer. Tilliden til ØJ er essentiel for en fortsat positiv udvikling for ØJ, og tilliden er delvist betinget af et troværdigt kontrolsystem. Endvidere nævnte RB vigtigheden af en sammenhæng/kontakt mellem forbruger og producent, via detailleddet og evt. via alternative salgskanaler (som f.eks. Aarstiderne).
RB sluttede af med at understege, at hendes ønske for konferencen var, at det gennem de mange temaer, som var kernen i konferencen, skulle være muligt at finde hovedpunkterne for en europæisk aktionsplan for fremme af ØJ.
Nic Lampkin (NL), der er tilknyttet universitet i Wales, Aberystwyth, afsluttede konferencen med at lave opsamling på samtlige temamøder og plenum samlinger. Meget overordnet blev der peget på følgende temaer som vigtige for en kommende aktionsplan for ØJ i Europa:
- ØJ skal være en væsentlig og integreret del af en revideret CAP-reform (Common Agricultural Policy).
- ØJ er et multifunktionelt værktøj og bl.a. skal det accepteres, at et af elementerne er en positiv effekt på sociale forhold (her tænkes der bl.a. på fortsat bosættelse af landområder osv.).
- Handel med økologiske produkter skal fremmes som et led i at øge den økologiske produktion. Barriere for handel skal fjernes og "fair trade" skal være gældende.
- Forbrugerne skal sikres produkter, deres tillid til ØJ skal fastholdes/opbygges. Forbrugerne skal måske også "uddannes" i forståelse af de økologiske principper i stører grad.
- Ensartede standarder og regulering af ØJ skal udvikles.
- Forskningen skal styrkes.
- Der skal udarbejdes regionale Aktionsplaner for Central- og Øst Europa med henblik på udviklingen af ØJ.
- Udviklingen af selve Aktionsplanen er betinget af en interaktiv proces hvor alle aktører på den økologiske "arena" har pligt til at deltage, herunder institutioner i både nationalt og EU regi.
- ØJ skal indarbejdes som et centralt element i en midtvejsevaluering af Agenda 2000, i CAP reformen og i WTO.
På konferencen talte også Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, den svenske landbrugsminister; Margareta Winberg, den tyske minister for forbrugerbeskyttelse, ernæring og landbrug; Renate Künast, den østrigske land- og skovbrugsminister; Wilhelm Molterer og den norske landbrugsminister; Bjarne-Håkon Hansen. Alle ministrer underskrev Københavns Deklarationen, der bl.a. skal sikre, at der arbejdes videre med Aktionsplanen. Den svenske minister lovede også, at Aktionsplanen vil blive sat på dagsordnen næste gang EU kommissionen mødes i juni.
4.
Kalender
Juni
· Jyllandstur
Lørdag
den 16. juni
Vi tager fra København tidligt om morgenen mod Vejle Fjord, hvor vi om formiddagen skal besøge Barritskov gods. Barritskov gods er bl.a. kendt som leverandør af grønsager til Aarstiderne, der er den internetbaserede forhandler af flere forskellige økologiske produkter.
Landbruget drives med økologisk planteproduktion uden husdyr og har været fuldt omlagt siden 1998. Barritskov omfatter 270 ha agerjord, 15 ha enge, 30 ha kyst og veje og 375 ha skov - i alt 690 ha. Vi vil få rig lejlighed til at se produktion på stedet og diskutere økologiske principper. Vi spiser økologisk frokost på Barritskov.
Om eftermiddagen skal vi se "Den økologiske demonstrationshave i Odder". Haven er 10 ha stor og etableret af Landsforeningen Praktisk Økologi i 1991. Her kan du bl.a. hente inspiration, gå på opdagelse i urtehaven, frugthaven, to store væksthusdomer, kompostudstilling, pileplantninger, parcelhushaven, grønsagshaven, skovhaven samt en ny staudehave.
Hvis vejret og stemningen er til det, slutter vi dagen af med fællesspisning i en have i nærheden af København. Du kan tilmelde dig turen hos Lise Christiansen på mail: lich@sol.dk eller på telefon: 33 25 43 63. Seneste tilmelding er den 5. juni 2001.
Juli/August
·
Sommerferie :-))
September
·
Besøg i Ritt Bjerregårds æbleplantage
November
· Generalforsamling
og julefrokost den 23. november
Næste
Medlemsorientering:
Det var så alt for denne gang, hvis du har noget du gerne vil have med
i næste medlemsorientering, der udkommer først i september, skal
du sende det på mail til: lich@sol.dk
senest den 27. august 2001.