Medlemsorientering november 2000
Her ved årets afslutning kan vi se tilbage på Økologisk Forums andet sprudlende leveår, hvor der har været næsten lige så mange aktiviteter som i det første.
Og vi er mange til at fortsætte den linje i 2001, for ved den netop afholdte generalforsamling blev bestyrelsen udvidet med to suppleanter, cand.agro Kitt Bell Andersen og stud.agro Dorthe Christensen. Vi trækker spændingen ud med præsentation af bestyrelsen til næste medlemsorientering. Bestyrelsen beklager i øvrigt meget, at sted for generalforsamlingen ikke var oplyst i forrige medlemsorientering.
Lidt om foreningens struktur: Foreningens 55 medlemmer fordeler sig således: 40 kvinder - 15 mænd. Heraf er 29 kandidater (primært agronomer, nogle hortonomer og resten lidt blandet) og 26 studerende.
Det kan godt være at der er flest kvinder i foreningen, men til gengæld kan man konstatere at de mandlige medlemmer er langt mere trofaste kontingentbetalere!
Absolut sidste frist for de 14 (navnlig kvinder), der mangler at betale kontingent er derfor: 31. december 2000.
Husk endelig: ÅRETS JULEFROKOST vil blive afholdt fredag den 8. december fra kl. 18 i det ØKOLOGISKE INSPIRATIONSHUS på Frederiksberg, Allégade 5, ved siden af Lorry. Ring til Lise eller mail til Lise lich@sol.dk eller Dorte Ernst DER@arf.dk og meddel at du kommer og hvad du tager med at spise. Der vil være mulighed for at købe drikkevarer.
Birgitte Wendelboe
Indhold:
1: Orientering fra Økologisk Samling 2000
2: Økologi Kongres 2000
3: Indvielse af Inspirationshuset på Frederiksberg
4: Økologisk Byggeri
5: Generalforsamling
6: Kalenderen
Orientering
fra Økologisk Samling 2000
Økologi og økonomi - mellem lokal økologisk "drøm" og global økologisk
virkelighed
Båring Højskole på Fyn dannede den 6-8. oktober rammen for dette års Økologiske
Samling. Temaet var Økologi og økonomi - mellem lokal økologisk "drøm"
og global økologisk virkelighed. En række foredragsholdere gav i løbet
af weekenden inspiration til livlige diskussioner og nye visi-oner for
samfundsudviklingen. I dette indlæg fremføres kortfattet de centrale budskab
i de enkelte foredrag.
Økonomi
og moral i praksis - Økologisk finansmand og formand for Gaia Trust,
Ross Jackson
Ross Jackson indledte sit foredrag med at fremføre to generelle synspunkter
(fordomme?) vedrørende globaliseringen.
1) Globalisering er en uundgåelig historisk proces
2) Globalisering forbedrer livsbetingelserne for alle mennesker
I løbet af sit foredrag modbeviste Ross Jackson sidstnævnte synspunkt med "tørre" faktuelle tal. Med hensyn til globalisering som en uundgåelig proces, påpegede Ross Jackson, at der både findes negative og positive konsekvenser af globaliseringen. Det positive er den kulturelle udveksling, medens det negative er kommercialiseringen.
Kommercialiseringen kan forhindres ved at skabe lokale samfund med egen lokal valuta. Lokal valuta styrker infrastrukturen i lokalsamfundet og skaber arbejdspladser. Lokal valuta forhindrer de store multinationale selskaber i at eksploitere lokalsamfundets ressourcer.
Hvad er
økologisk økonomi? - Lektor på Institut for teknologi og samfund,
DTU, Inge Røbke
Efter en gennemgang af den historiske udvikling af økonomisk tænkning,
fremførte Inge Røbke fire centrale forskelle på økologisk økonomi og miljøkonomi.
Ifølge Inge Røbke arbejder miljøøkono-mer stadig indenfor det neoklassiske
paradigme, medens økologisk økonomi endnu ikke er helt veldefineret.
1) Hvordan
ses på bæredygtighed?
Miljøøkonomer betragter naturen ud fra et økonomisk perspektiv. Hvad er
naturen værd i penge? Alt beregnes i penge. Økologisk økonomi betragter
økonomi ud fra naturens perspektiv. Hvor meget fylder mennesket i naturen,
hvor meget udnytter vi naturen? Alt beregnes i natur.
2) Hvordan
ses på fordelingen?
Miljøøkonomer ønsker at bage den størst mulige kage og derefter fordele
den jævnbyrdigt. Økologisk økonomi ser de snævre grænser for vækst og
en akkumuleret historisk ulighed i forde-lingen af ressourcer. Nogle lever
på bekostning af andre. En lige byttehandel i kroner kan være en ulige
byttehandel i areal eller i olie. Derfor bør fordelingen ske i natur og
ikke i penge.
3) Hvorfor
opstår miljøproblemer og hvor dybt stikker de egentlig?
I miljøøkonomers verdensbillede opstår miljøproblemer som en konsekvens
af markedssvigt, idet noget, eksempelvis luft, ingen pris har.
Økologiske økonomer mener at problemerne skyldes akkumulerede falske forudsætninger og eks-terne effekter, og de kan derfor ikke løses ved en prisfastsættelse.
4) Hvordan finder vi ud af hvad noget er værd? I miljøøkonomien fastsættes prisen ved princippet om udbud og efterspørgsel. Økologisk økonomi ønsker at fastsætte prisen efter varens egentlige værdi.
En økonomisk
tilgang til bæredygtig udvikling - Økonomisk vismand og lektor
på Økonomisk In-stitut, KU, Jørgen Birk Mortensen
I
december 1998 udkom Den Økonomiske Vismandsrapport og det var primært
denne rapport Jør-gen Birk Mortensens foredrag byggede på. I den efterfølgende
diskussion blev rapporten stærkt kri-tiseret for kun at omfatte Danmark
- kan man overhovedet tale om national bæredygtighed? Jørgen Birk Mortensen
er miljøøkonom, og var delvist uenig med Inge Røbke om forskellen på miljøøkonomi
og økologisk økonomi.
Ifølge Jørgen Birk Mortensen tillægger miljøøkonomien naturen værdi i det omfang den bidrager til menneskers velfærd eller afspejler menneskelige hold-ninger. Miljøøkonomiens begrundelse for en bæredygtig udvikling er at sikre velfærden for fremti-dige generationer. Modsætningen til miljøøkonomien er den mere naturcentrerede økonomi (økologisk økonomi) som tillægger dyr og planter en selvstændig værdi.
I sit foredrag rejste Jørgen Birk Mortensen en række centrale spørgsmål i forbindelse med økonomi og bæredygtighed: Kan bæredygtighedsbegrebet præciseres og gøres operationelt? Hvad er de centrale elementer i en analyse af bæredygtighed? Kan der konstrueres et sæt indikatorer for bæredyg-tighed? Kan disse indikatorer indgå i økonomiske modeller? Er økonomi overhovedet interessant i forbindelse med bæredygtighedsproblemet?
Grøn skattereform
i Danmark - Sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, Christian Ege
Christian Eges fordrag omhandlede det hensigtsmæssige i at have grønne
afgifter på miljøskadelige produkter. Der er to måder at lave grønne afgifter
på:
1) Afgift som adfærdsregulering (fra miljøskadelig til mindre miljøskadelige
produkter) og indtjening for staten (grøn skat).
2) Afgift
til afskaffelse af de miljøfarlige produkter.
Afgift som adfærdsregulering anvendes på forbrugsgoder, hvorom det vides
at befolkningen ej vil ophøre med at købe dem, eksempelvis benzin, biler,
cigaretter.
Og sådanne afgifter virker efter hensigten - eksempelvis er antallet af
biler pr. person meget mindre i Danmark end i nabolandene, og bilerne
er mindre.
En anden fordel ved afgifterne er at de fremmer virksomhedernes innovationsevne
og dermed konkurrenceevnen. Det pres der opstår idet de miljøfarlige produkter
bliver dyrere, tvinger virksomhederne til at udvikle alternativer.
Hvor går
grænsen mellem markedet og rettighederne? Direktør i Merkur, Lars
Pehrson
Lars
Pehrson fremførte Rudolf Steiner's tregreningstanke som en model for et
bæredygtigt sam-fund.. I denne model opdeles samfundet i tre områder som
holdes skarpt adskilte med hensyn til opgavefordelingen:
1) Marked: Markedet er stedet for erhvervsliv og økonomi. Her foregår
produktionen af forbrugsgoder og borgeren er derfor i dette område et
behovsvæsen. Aftaleøkonomi fremfor markedsøkonomi og prisfastsættelse
fremfor markedsstyret pris.
2) Stat: Staten er det demokratiske område. Staten er stedet hvor retslivet sikres. De nødvendige lo-ve, (trafikregler mm.) fastlægges og de sociale rettigheder (sundhedsvæsen, uddannelse mm) sikres. Borgeren er i dette område et myndigt væsen.
3) Civilsamfund: I civilsamfundet er borgeren et individuelt væsen. Civilsamfundet er stedet hvor det enkelte menneskes personlige liv udformes. De rettigheder som stilles tilrådighed af staten (ud-dannelse, sundhedsvæsen mm.) kan frit forvaltes i det civile område.
Lars Pehrson illustrerede betydningen af at holde områderne skarpt adskilte med et par eksempler: Jorden er en rettighed som ikke bør kunne købes eller sælges, derfor bør rettigheden til jorden be-finde sig i statsområdet. Produktionen derimod, foregår i markedsområdet.
Et andet eksempel fra sundhedssektoren: Behandling af sygdom er en borgerrettighed som sikres gennem statsområdet, men hvilken sygdomsbehandling borgeren skal have (gængs, homøopatisk, akupunktur mm.) er et individuelt spørgsmål, og afgøres derfor i civilsamfundets område.
Frihandlens
fordele - realiteter eller dogme? - Økonom, Handelshøjskolen i
København, Lars Meldal
Lars Mehldal fortalte om en række problemstillinger vedrørende frihandel.
Det er f.eks.et problem at miljøomkostninger forbundet med produktionen
ikke betales af producenten. Der er desuden grænser for hvor meget et
land kan producere uden at belaste miljøet. En sådan grænse har Danmark
(vist nok) overskredet på svineproduktionsområdet!
WTO, frihandel og miljø - phd. stipendiat på Teksam, RUC, Ole Kirkelund WTO's opgave er at sikre varernes fri bevægelse (frihandel)!
Hvordan
ser verdenssituationen egentlig ud? - Chefredaktør på dagbladet
Information, Jørgen Steen Nielsen
Jørgen Steen Nielsen indledte sit fordrag med at illustrere to paradoksale
tendenser i samfundet. Den ene tendens er "H.C Andersen-romantik" i halmhuse
på Økotræf 2000, hvor der bl.a. blev ud-arbejdet en Danmarksdeklaration
for et bæredygtigt samfund. Den anden tendens er "funky business", domineret
af "dot com'er" som er sig selv (og deres penge) nok! "Dot com'erne" betragter
Danmark som et firma, hvor statsministeren bør skiftes ud med en højtlønnet
virksomhedsleder.
Jørgen Steen Nielsen fortalte om det nye samfund - videnssamfundet: Den ny kapital er viden. Medarbejderne besidder virksomhedens viden - derfor går en moderne virksomheds kapital bogstaveligt talt hjem om aftenen! De nye produkter er viden. Jo mere viden der findes i et produkt jo hurtigere forældes det - derfor vil forbruget ikke nødvendigvis blive nedsat. En proptrækker er der ikke megen viden i, den samme proptrækker kan snildt anvendes gennem hele livet. En computer derimod, eller et høreapparat er der meget viden i, hvorfor de skal udskiftes jævnligt.
Referent: Lise Christiansen
Læs mere
Økologisk Samling på http://www.eco-net.dk/exp-eco-zone.
TIL
TOP
Økologi
Kongres 2000
Den 1-2.
november 2000 blev der afholdt Økologikongres 2000 under temaet: Troværdighed
og succes. Kongressen er arrangeret af Forskningscentret for økologisk
Jordbrug, Landbrugets Rådgivningscenter - sektion for økologi, Landsforeningen
Økologisk Jordbrug, Vestsønderjyllands Er-hvervsknudepunkt og Økologisk
Landscenter. Kongressen var opbygget med plenummøder og 17 temamøder fordelt
over to dage.
Der var mange interessante temamøder og plenumoplæg. Mange oplægsholdere, herunder Fødevareminister Ritt Bjerregård var inde på, at man i den økologiske kreds ikke skal hvile på succesen inden for økologiområdet. Der skal ses fremad og arbejdes videre med økologien, bl.a. skal der forskes, og der skal arbejdes på at opretholde tillid til de økologiske produkter. Der vil her blive givet et kort referat af de temamøder som jeg deltog i under kongressen, og samtidig henvise til hjemmesiden: www.økologi-kongres.dk.
Tema 7: "GMO -
risici og udviklingsveje".
Oplægsholdere
var: Terje Travik, professor, Institute of Medical Biology, Universitetet
i Tromsø - "GMO og sundheden", Jesper Toft, forskningsbibliotekar, RUC
- "GMO og miljøet", Morten Dige, mag. art., Institut for Filosofi, Århus
Universitet - "GMO og etikken".
Om anvendelsen af GMO blev det præciseret, at der ikke er en generel modstand imod teknikken, men modstanden retter sig imod anvendelsen af teknologien (f.eks. findes det som udgangspunkt i orden at anvende GMO i forbindelse med produktion af medicin).
Det blev understreget af professor Terje Travik, at der helt grundlæggende mangler videnskabeligt grundlag for at diskutere risiko og risikovurdering ved anvendelse af GMO, og at 90-95 % af de kompetente forskere på området er mere eller mindre direkte ansat af producenterne - de store mul-tinationale selskaber. Behovet for offentlig støttet, uafhængig forskning skønnes derfor at være stort.
Forskningsbibliotekar Jesper Toft understregede blandt andet, at diskussionen omkring anvendelsen af GMO også bør foregå blandt de konventionelle producenter, der skal tage del i ansvaret omkring adskillelse mellem GMO-afgrøder og GMO-fri afgrøder.
Filosoffen Morten Dige berørte årsagerne til modstand mod GMO. Det blev præciseret, at deontologiske indvendinger fra befolkningen, som f.eks. "Det kan ikke accepteres at lege Gud" og "Det er unaturligt" bør accepteres som argumenter. I det hele taget bør "den politiske forbrugers" ønsker efterkommes og opfattes som et positivt engagement fra borgernes side.
Der var generelt stor tilslutning og opbakning omkring oplægsholderens indlæg.
Tema E: "Sundhed
og økologi".
Oplægsholderne var: Jens Peter Mølgaard og Hanne Nygaard Larsen,
Danmarks JordbrugsForskning Foulum - "Vidensyntese om økologiske fødevarer
og menneskets sundhed", Kirsten Brandt, forsker, Danmarks JordbrugsForskning,
Foulum - "Forudsætning for kvalitet - hvordan påvirker dyrkningen planternes
indholdsstoffer", Jens-Otto Andersen, forsker, KVL - "En biodynamisk vinkel
på sundhed", Bjarne F. Knudsen, dirketør, EMP A/S - "Økologisk dyrkning
af medicinalplanter".
Mølgaard og Nygaard Larsen fortalte, at deres arbejder har vist, at økologiske planteprodukter har et øget indhold af tørstof og C-vitamin, samt et reduceret indhold af nitrat. For animalske produkter er der fundet en forbedret fedtkvalitet i økologisk kød. Endvidere oplyste de, at i dyreforsøg med økologisk fodring ses en gavnlig eller ingen indflydelse på fertiliteten, men at dette ikke kan påvises hos mennesker. Det blev understreget, at der er meget sparsom viden om helbredseffekter, men at miljø og sundhed hænger sammen, og at fravalg af konventionelle varer kan medvirke til forbedret sundhed idet flere sociale effekter spiller ind og ændrer sig, når man starter på at købe og spise økologisk.
Kirsten Brandt fortalte, at økologiske frugter og grøntsager indeholder lidt større mængder sekundære metabolitter end tilsvarende konventionelle produkter, hvorved nogle politikker og forskere mener, at økologiske planteprodukter er giftige fordi de indeholder disse stoffer. Brandt understre-gede, at det kan være et sundhedstegn for organismen, at indtage moderate mængder af "giftstoffer" (sekundære metabolitter), og på den måde leve længere. Grundlæggende handler det om, at vi skal se på hvordan dyrkningssystemerne kan indrettes, så der kan produceres sunde varer. Vi ved gene-relt uendelig lidt om, hvad der er for meget og for lidt af i fødevarerne, hvilket kan skyldes for få midler til forskning og for lidt plads til forskning på alternative områder.
Jens-Otto Andersen talte i denne forbindelse om planterne livskraft. Blandt andet blev det forklaret, at det ikke er DNA'et, som forklarer livet - det er livet, som forklarer DNA'et. Hver levende organisme er karakteriseret ved rytmer og dette kædes sammen med den livskraft alle levende organis-mer besidder. Han sagde, at livskræfterne i fødevarerne stimulerer og ernærer vore livskræfter. Kort kan dette eksemplificeres ved, at de kemiske forbindelser, som fx. vitaminer, er fysiske bærer af livskraft.
Bjarne F. Knudsen fortalte om økologisk dyrkning af medicinal planter. På verdensplan dyrkes ca. 70.000 hektar med medicinalplanter, hvoraf ca. 10 pct. dyrkes økologisk. Der anvendes et system GAP (Good Agricultural Practice), hvorved der bl.a. lægges stor vægt på sporbarheden af alle an-vendte stoffer i produktionen. Det er et krav at alle anvendte stoffer noteres. Der er et stort marked for økologisk produktion af medicinplanter.
Referent: Lise Christiansen
Indvielse
af Inspirationshuset på Frederiksberg
Fredag
den 10. november 2000 blev Jytte Abildstrøms økologiske inspirationshus
på Frederiksberg indviet ved et pressemøde og reception, hvor hovedgæsten
og -taleren var miljø- og energiminister Svend Auken.
På dagen var der naturligvis mulighed for at se huset med alle dets spændende økologiske og miljørigtige byggeprincipper. Se huset beskrevet i forrige medlemsorientering fra oktober. Bagefter var der økologisk reception med små spændende godbidder og drikkelse.
Indvielsen var desværre ikke særlig besøgt, til gengæld var der god plads og masser af mad og drikke. Men stedet er nu åbent for alle interesserede, og man kan se nærmere på eller leje lokalet til forskellige arrangementer, kontakt blot den grønne guide på Frederiksberg, Nils Ørum.
Referent: Birgitte Wendelboe
Økologisk
byggeri - fremtidens byggeri?
Foredrag på generalforsamlingen 15.november 2000 ved arkitekt Charlotte
Henckel. Charlotte Henckel er uddannet arkitekt fra Kunstakademiet i 1997,
og har siden bl.a. arbejdet på en tegnestue i Kolding.
Indledningsvis fortæller Charlotte at hun er meget interesseret i økologisk byggeri og har studeret det såvel under som efter sin studietid. Hun drives bl.a. af den problematik inden for dagens bygge-ri, at der foregår et utroligt stort miljøsvineri ved boligbyggeri som er større end såvel fødevareproduktion som samfærdsel.
Iflg. Charlotte er der stadig mange arkitekter som tager afstand fra økologisk byggeri. De anser det for banalt og romantiserende og disse arkitekter har "græs på taget"-fordomme, som Charlotte ud-trykker det.
Gennem 1990-erne er der set mange dårlige eksempler på miljøvenligt - eller økologisk byggeri. Det har generelt været overfladiske tiltag resulterende i grimme huse. Men heldigvis er der i dag i bygningsreglementet indlagt det krav, at der ved nyt byggeri skal projekteres miljørigtigt.
Oprindeligt kom inspirationen til det økologiske byggeri i 70'erne bl.a. fra en gruppe fra arkitektskolen, kaldet Frejagruppen. Denne gruppe prioriterede hensynet til økologi, transport og selvforsyning m.v. i sine arkitektoniske projekter.
Nu 25 år efter er vi blevet bedre til at håndtere det miljørigtige og bæredygtige, samtidig med at der også stilles krav fra bygherrer, beboere og myndigheder om miljørigtigt byggeri.
Charlotte opdeler herefter sit foredrag i en præsentation af det hun kalder alternativ økologisk byg-geri sat overfor konventionel økologisk byggeri.
Alternativ
økologisk byggeri
Her er flere kendte tiltag f.eks. Frejagruppen, landsbyfællesskaber, Frøstruplejren,
Andelssamfundet Hjortshøj ved Århus og Det økologiske landsbysamfund ved
Torup i Hundested.
I Torup er drivkraften at værne om naturen. Der er selvforsyning med strøm via vindmølle, anven-delse af bioenergiovne, masseovne, solvarme, solceller og rensningsanlæg til spildevand m.m. Man har flere steder prioriteret at anvende genbrugsmateriale som papiruld i stedet for glasuld. Glasuld er meget energikrævende ved fremstillingen.
Af de arkitekttegnede huse i landsbyen har bl.a. arkitekten Flemming Abrahamsson været inddra-get. Han er en af de få arkitekter, der er kendt for sine økologiske huse.
I Torup findes bl.a. et fælleshus bygget af halmballer med trækonstruktion. Man har efterfølgende opdaget at halm har den fordel at være meget lydisolerende. Halmhuse skaber et godt indeklima, og en arkitekt der byggede huse af halm, blev så begejstret, at han besluttede at bygge sit eget hus af halm.
Ved alternativ økologisk byggeri ses også anvendelsen af f.eks. ubrændte lersten, mursten som op-tager og afgiver fugt, og derved skaber et miljøvenligt indeklima, der er meget behageligt bl.a. for allergikere.
En i landbrugskredse kendt økologisk bygherrer er Steen Møller. Han viste sammen med sangerinden Daimi i et tv-program, hvordan man på 14 dage kan bygge et lille halmhus, pudset med ler og uden en bærende konstruktion for kun ca.15.000 kr. ekskl. installationer af vand og el.
Kravet fra de danske byggemyndigheder til halmkonstruktioner er dog, at halmhuse skal have en anden bærende konstruktion end halm for at blive godkendte, dette skyldes brandhensyn. Man me-ner simpelthen at halmhusets vægge vil brase for hurtigt sammen i tilfælde af brand, hvis ikke der en indvendig bærende konstruktion i form af træ ell.lign.
Konventionelt
økologisk byggeri
Der er i 90'erne udskrevet flere arkitektkonkurrencer for at fremme det
konventionelle økologiske byggeri. De forslag der har vundet gennem tiden,
har været projekter der udgør en forlængelse af den moderne stil indenfor
arkitektur - den minimalistiske stil. Oftest huse med flade tage og kold
byggestil. Vi ser dem f.eks. i bybilledet som kasseagtige bygninger med
mørke facader af glas.
Mange af projekterne inddrager dog gode miljøvenlige tiltag som anvendelse af solceller, solvarme og er materialebesparende. Der er eksempler på at bruge grus som lydisolering og træ såvel indven-digt som udvendigt. Træ er et CO2-neutralt (optager samme mængde CO2, som det afgiver ved an-vendelse) og fornybart materiale. Men ofte må man gå på kompromis med det miljøvenlige, hvor stil, praktiske hensyn for byggeriet og økonomi kommer ind i prioriteringen. Ofte isoleres der f.eks. med rockwool og anvendes beton til fundament og vægge.
Konklusion på fremtidens økologiske byggeri Det er et problem at mange arkitekter ikke har modet og interesse i at bygge alternativ økologisk byggeri, dvs. gennemført økologisk byggeri. Økologisk byggeri anses blandt arkitekter ikke for at være "tidens tone". En byggeform, der kræver et miljøvenligt og økologisk indhold, tror man ikke er forenelig med den i tidens ånd minimalistiske byggestil, med stilrene lige linjer som f.eks. an-vendelsen af glasfacader. Derfor appellerer økologi ikke til moderne arkitekter, der ønsker at følge med tidens trend. Og da arkitekter er meget afhængige af at yde bidrag til og vinde arkitektkonkur-rencer med prestigebetonede projekter, ser vi så få projekter og så lidt byggeri, hvor økologien er vægtet højt.
Mange fremtidige boligejere efterspørger imidlertid økologisk byggeri, hvilket er uforeneligt med arkitekternes indstilling.
Referent: Birgitte Wendelboe
Yderligere information om økologisk byggeri, økologiske byggematerialer m.m. kan du finder på landsforeningen økologisk byggeris hjemmeside www.lob.dk. I Praktisk Økologi nr. 6/2000 findes en spændende artikel om isolering af huse med papirhør, hamp, uld og sten. Ring eller mail til Birgitte på 38 89 89 98 / bw@ens.dk. og få en kopi af artiklen.
Generalforsamlingen
d. 15. november
Dagsorden
for generalforsamling:
1) Valg af dirigent og referent
2) Gennemgang og godkendelse af dagsorden
3) Formandens beretning og godkendelse af denne
4) Fremlæggelse og godkendelse af regnskab
5) Valg af bestyrelsen: Formand (Lise), kassér (Hanne), næstformand (Birgitte),
suppleant (Erik), suppleant (Malene). Følgende er ikke på valg: 2 bestyrelsesmedlemmer
(Hanne W. og Dorthe E.)
6) Valg af revisor
7)
Aktiviteter i fremtiden
8) Eventuelt
Ad1) Dorte C. blev valgt til dirigent. Referent Kitt Bell Andersen.
Ad2) Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger.
Ad3) Formanden, Lise berettede om diverse arrangementer som økologisk forum har holdt i det for-gange år. Det blev nævnt, at det har været forskellige mennesker der i året løb er dukket op til arrangementerne og ofte dukker nye folk op, som blev betragtet som positivt.
Arrangementer siden forrige generalforsamling i november 1999:
December:Julefrokost.
Januar: Aktivitetsplan for året blev diskuteret og fastsat.
Februar: Niels Tvedegaard fra SJFI holdt oplæg om omlægning til økologisk
svineproduktion - som oplæg til det besøg hos en større svineproducent
i nordsjælland (Esrumgård), som senere på året var arrangeret.
Marts: Livet og intelligens bag plantens ydre form - oplæg af Eskild Tjalve
som berettede om devaer (sjæle i planter).
April: Besøg på Esrumgård, som ønsker at udvide en allerede meget stor
svineproduktion.
April: Arrangement i mediehuset, hvor bl.a Ritt Bjerregaard holdt oplæg
om bearbejdning af fødevarer.
Juni: Tema om økologisk frugtavl, bl.a. Simon Wriesberg berettede om økologisk
cider-produktion - her var nogle rigtig gode smagssprøver.
Juni: Tur til Fejø og Lolland. Fejø forsøgsplantage blev besøgt, Asker
Ballevig som har en stor gammel frugthave, Thorkild Bajer som har en gammel
og en ny frugthave/plan tage kombineret med grønsagsproduktion og til
sidst Bent Jensen som har traditionel frugtavl omlagt til økologi med
høns. Freya lagde hus til så alle kunne overnatte på Lolland.
Sommerferie...........
August: Økotræf 2000 i Roskilde, hvor NGO'er var samlet og diskuterede
bæredygtig udvikling, som modspil til regeringens oplæg.
September:Økologisk inspirationshus. Niels Ørrum holdt oplæg om økologiske
initiativer i byg-gebranchen.
Oktober: På tur til Verner Andersen som har en biodynamisk frugtplantage.
Frokost blev indtaget hos Camilla Plum og derefter var der rundvisning
af Per Kølster bl.a. i en ny-etableret frugtplantage.
November: Økologikongres i Brædstrup - økologi i udvikling.
Formanden fortalte, at der er blevet afholdt 9 bestyrelsesmøder i 2000 og at der er 55 medlemmer i økologisk forum. Bestyrelsesmøderne har været brugt til at planlægge de mange arrange-menter, holde styr på økonomien, forestå kontakt til diverse interessenter, medlemskontakt mm. Formanden pointerede også, at det forløbne år havde været præget af et godt samarbejde, et højt fagligt niveau til diverse møder og arrangementer og at der bestemt er grund til at føre foreningen videre.
Formanden sluttede af med at sige, at økologisk forum er et godt sted for at dyrke netværk in-denfor økologi og miljø hvilket er afgørende for en økologisk udvikling og at det er væsentligt at økologisk forum er med i udviklingen.
Ad 4) Hanne W. berettede om foreningens regnskab - foreningen har en sund økonomi. Foreningen har et overskud på 2939,25 kr., noget af overskuddet er bl.a. blevet til ved at foreningen har spa-ret penge på udsendelse af medlemsorientering som nu sendes elektronisk.
Vi har fået tilskud fra vores forbund (JAF Jordbrugsakademikernes Forbund) som bruges til at aflønne oplægsholdere mm.
Ad 5) Formanden berettede at alle bestyrelsens medlemmer var villige til at stille op igen, og der var fuld opbakning til at den nuværende bestyrelse skulle fortsætte. Stud.agro. Dorthe Christensen og cand.agro. Kitt Bell Andersen blev valgt ind i bestyrelsen, som hermed blev udvidet med to suppleanter. Disse fungerer også som opbakning for suppleant Malene, der pt. er bortrejst.
Ad6) Stine blev genvalgt som revisor. Stine står for Økologisk Forums hjemmeside og opfordrede andre til at deltage i dette arbejde.
Ad7) Næste bestyrelsesmøde var 21. november.
Aktiviteter i fremtiden er emnet for det første møde i foreningen. Mødet afholdes d. 9. januar kl. 19 i Gimle, KVL. Det er et brainstormmøde for det næste års aktiviter. Julefrokosten er også nært forestående og afholdes 8. december. Lokaler til arrangementet er ved at blive planlagt, det kan evt. lade sig gøre at holde det i Inspirationshuset på Frederiksberg.
Endnu et arrangement som er under overvejelse er oplæg af Poul Kledahl som er forfatter på en rapport fra SJFI vedrørende udvikling indenfor økologisk jordbrug. Eventuelt kunne foreningen stable et mere politisk arrangement på benene.
Ad8) Lisbeth Jacobsen, formand for JAF var fremmødt til generalforsamlingen og sagde flere rosende ord til foreningen. Bl.a. blev det nævnt, at Lisbeth var imponeret over alle de arrangementer som foreningen har afholdt i 2000, med et så højt fagligt niveau.
Endvidere blev det diskuteret, at ideen bag netværksgrupper står højt på forbundets dagsorden og, det er vigtigt med grupper som denne. Forbundet er bevidste om vores identitet og støtter formålet fuldt ud. Det blev bemærket, at jo mere synlig foreningen er jo bedre, det betyder at der er grobund for at foreningen kan leve videre.
Næstformand i Økologisk Forum, Birgitte takkede for de rosende ord og pointerede at foreningen er glad for, at der er plads til netværksgrupper, og at foreningen er tilfreds med de rammer og regler der er for at støtte til foreningens aktiviteter, og at det er vigtigt at foreningens arbejde støttes.
Generalforsamlingen blev afholdt i en hyggelig og god atmosfære og bestyrelsen havde på bedste vis sørget for, at alle de fremmødte fik lidt godt til maven og halsen.
Referent: Kitt Bell Andersen
December
· Fredag
den 8. december 2000: Julefrokost
Planlægningen af årets julefrokost er ikke så fremskreden endnu, men der
bliver noget at leve op til, hvis år 2000 skal komme på højde med det
sidste årtusindes arrangementer. Det plejer at være noget med at alle
medbringer en ret efter gastronomisk formåen. Dette bliver blandet med
grin, øl, underholdende indslag, vin og musik. Sidste år blev øko-bingo
introduceret. Det ville være hyggeligt, hvis det blev en tradition, men
det bliver nok lidt vanskeligt, da halvdelen af duoen slår sine folder
i det Nordnorske. Har du lyst til at være med til arrangere årets julefrokost
så giv venligst et praj til bestyrelsen (se forsiden).
Januar
· Tirsdag
den 9. januar 2001:
Brainstorm omkring aktiviteter i 2001
Som medlem har du mulighed for at få indflydelse på hvilke aktiviteter
der skal være i Økologisk Forum i 2001. Kom og vær med det sædvanlige
sted, i Gimle, mødelokale 1, kl. 19.
Medlemsorientering: Det var så alt for denne gang, hvis du har noget du gerne vil have med i næste medlemsorientering, der udkommer midt i december, skal du sende det på mail til: lich@sol.dk senest den 8. december 2000.