Medlemsorientering maj 2000

Kalenderen er spækket med arrangementer både i regi af Økologisk Forum men også årets store aktiviteter på økologi området nærmer sig med hastige skridt. Økologisk Forum vil gerne gøre opmærksom på Miljøudstillingen "Det grønne spor" i Øksnehallen fra den 8. til den 11 juni 2000.

Også til en rigtig god nyhed !
JAF har endelig meddelt Økologisk Forum, at de vil støtte foreningen økonomisk med 15.000 kr. i indeværende år og 10.000 kr. til næste år. Herefter er det JAF's opfattelse, at vi som forening må være så godt i gang, at vi kan klare os uden ekstra støtte. Netop det at vi er organiseret som en forening er tillagt stor betydning for JAF's beslutning. JAF understreger samtidig, at de synes Økologisk Forum tager gode initiativer som er værd at støtte. JAF har yderligere etableret en speciel "netværksspalte" i Jord & Viden som vi skal komme med input til. Fremover vil der blive skrevet om alt lige fra orientering om foreningen til referater fra arrangementer. Måske har I allerede set den?

Økologisk Forum kan bestemt være tilfreds med denne støtte. Hvordan vi skal takle situationen i de kommende år må vi diskutere på et senere tidspunkt, men vi skal ikke se på det som en stopklods for foreningens arbejde – tværtimod. Det er meget motiverende, at der bliver bakket op om foreningen på alle måder. Men har du gode ideer eller forslag til hvordan vi fremover skal takle økonomien må du endelig kontakte bestyrelsen.

Økologisk Forum bliver kontaktet af mange forskellige mennesker og grupper/foreninger. Bl.a. er foreningen blevet kontaktet af Per Fosgrau, redaktør på Kbh's Miljø TV. Han opfordrer alle der er interesserede i at lave TV til samarbejde. Kontakten er: miljoe_tv@yahoo.dk

Også er foreningens hjemmeside blevet opdateret ! Vi arbejder fortsat på at udvide brugen og standarden af hjemmesiden. Har du ideer eller gode forslag så sig endelig til.

På snarligt gensyn i Økologisk Forum.
Lise Christiansen

Indhold:
1: "Livet og intelligens bag plantens ydre form". Foredrag den 29. marts 2000
2: Besøg på Esrumgård den 3. april 2000
3: Mad eller manipulation. Debatmøde tirsdag den 4. april 2000
4: Beskrivelse af "Hegnstrup"
5: Kalenderen
 

"Livet og intelligens bag plantens ydre form"

Eskild Tjalve (ET) har en fortid som civilingenør fra DTU, hvor han arbejdede frem til 1983. En række hændelser af åndelig natur fik ham imidlertid til at skifte spor og i stedet arbejde med den åndelige verden frem for den materielle verden.

Et udsnit af den åndelige verden er devaerne. Eller feerne, som de ville blive kaldt i det nordiske sprogunivers. Gennem meditation og koncentration har ET udviklet en evne til at kommunikere med disse væsener, som vil være usynlige for de fleste mennesker.

Foredraget var specifikt rettet mod devaernes samvirke med planter og dyr, ikke mindst set i forbindelse med økologisk jordbrug.

Grundtanken i deva-universet kan inddeles i mindst to afsnit. For det første er der devaernes samvirke med planter og dyr. For det andet er der devaernes interne samarbejde og hierarki.

Ifølge ET er plantevækst ikke mulig uden assistance fra en deva. Der vil som udgangspunkt være en specifik deva for hver enkelt plantes kimblad og en for dens rod. Disse små, ikke særligt avancerede devaer henter deres energi og vejledning fra et hierkai af mere overordnede devaer. For den enkelte art vil der være en arts deva, som "overser" al vækst inden for arten. Arts devaerne arbejder sammen med den lokale "landskabs-" eller "område-deva", som sikrer, at al vækst foregår inden for landskabsdevaernes "lokalplan".

Devaernes funktion er at skabe et æterlegeme for den enkelte plante, som så nærmest tiltrækker fysisk materie og bidrager til at skabe en stoflig plante, som almindelige dødelig dyr og mennesker kan udnytte. Ifølge ET er der mange forskellige devaer for den enkelte plante. Nogle er ansvarlige for stængler, andre for blade, andre igen for blomstersætning, etc. Denne type devaer har begræsnet bevidsthed. Des højere man kommer op i hierarkiet, des højere bevidsthed. En plantes livskraft afhænger af den energi, der er tilført den via æterlegemet. Æterlegemets styrke afhænger igen af styrken af devaerns indsats.

Mange af artsdevaerne – hvad enten det er for planter eller dyr, vil – for den synske – have udseende, der minder meget om den art, den er ansvarlig for. Dette blev udtrykt i nogle morsomme malerier, som ET havde medbragt af bl.a. mosegrisedevaen og egedevaen.

De mere overordnede devaer har ydermere den egenskab, at de ikke er begrænset af tid og rum, da de tilhører et andet univers end det fysiske. Endvidere har de den – for mennesker – positive egenskab, at de godt kan lide at kommunikere med mennesker, hvis altså disse – menneskene – er åbne overfor kommunikation med devaer.

Og det er her samspillet mellem dyrkningsformer og planternes indbyggede livsenergi kommer ind i billedet. ET var af den klare opfattelse, at der var færre devaer på marker, hvor der anvendtes kunstgødning og pesticider. Devaerne hælder meget til frodighed og mangfoldighed. Det er også denne opfattelse, der ligger bag mange af de forskrifter, som bio-dynamikerne anvender på deres landbrug. Rudolf Steiner forsøgte at lave en række forskrifter, der skulle tjene til at tiltrække devaer, selv for landmænd, som ikke evnede selv at kommunikere direkte med devaer.

ET nævnte forskellige eksempler fra det virkelige liv, hvor ham med overraskende resultater havde forsøgt at kommunikere direkte med de stedlige devaer med henblik på at løse specifikke lokale dyrkningsmæssige problemer eller problemer med skadedyr. Vigtigt i denne sammenhæng er at kunne stille sit sind i bero og åbne op overfor kommunikation med de lokale devaer. Så vil disse kunne komme med svar, der hjælper til at løse pågældende problemer.

I den forbindelse henviste ET til de faktisk utroligt mange kontrollerede forsøg, der er lavet med denne form for kommunikation og deres effekt i det fysiske univers.

Den grundlæggende tanke, set i forhold til økologisk jordbrug, var behovet for først at fremmest at være villig til at dele med naturen og have åbenhed over for den frodige mangfoldighed. Dernæst afhang plantens livskraft også af den mængde af kærlighed, den havde modtaget fra dens mange devaer, som igen responderede på den mængde af kærlighed, som de modtog fra menneskene i deres omgivelser. Eksemplet med det næsten fortærskede udtryk "grønne fingre" blev bragt ind her.

Den grundlæggende pointe i foredraget var, at det er muligt at kommunikere med devaer og få deres hjælp til at løse specifikke dyrkningsmæssige problemer – dette gjaldt såvel ukrudt, kulturplanter, som skadedyr. Vigtigt var at kommunikere med respekt og ydmyghed.

Yderligere litteratur om emnet:
Eskild Tjalve. Devaer – naturåndernes og englenes verden. Bogens Forlag.
Findhornhaven. Findes på DVJB.
 

Besøg på Esromgaard

Mandag den 3. april 2000 besøgte Økologisk Forum Esrumgaard i Nordsjælland. Hele den spændte skare på sån ca. 20 personer blev ved indgangen til stalden udstyret med overtrækstøj, vist mest for vores egen skyld!

Det første vi kom til var en løsdrift stald, med en stor halmmadras og foderautomater til fri afbenyttelse, dog doseret vha. ørechip. Derefter gik vi ned langs de mere traditionelle stalde med farepladser, 2-klimasmågrisestalde osv. Bedriften er på 328 ha og en svineproduktion på ca. 370 årssøer med et årligt salg af 9.700 smågrise. Efter rundvisningen blev der lagt op til diskussion over en forfriskning af både kold, varm og sød karakter. Der var mange spørgsmål som ejeren Carl Bruun og fodermesteren Tom svarede flittigt på.

Vi fik en god diskussion bl.a. ud fra ansøgningen til amtet og kommunen om tilladelse til at udvide produktionen med opfedning af smågrisene. Udvidelsen kræver regionplantillæg med VVM-redegørelse og miljøgodkendelse. Jeg tror, at vi alle sammen havde et mere nuanceret syn på konventionel svineproduktion efter besøget. Og hvordan så med de økologiske svinebedrifter? Hvis alt går efter planen, er der snart mulighed for at besøge en af slagsen med Økologisk Forum.

Dorte Ernst
 

Mad eller manipulation

Debatmødet startede med oplæg fra panelet der bestod af Fødevareeksperten Orla Zinck, direktøren for FødevareIndustrien i Dansk Industri - Ole Linnet Juul og fødevareminister Ritt Bjerregaard. Aktuelt skrev: Debatten om vore fødevarer spidser til og inviterede derfor alle til at være med i debatten ved et stort læsermøde.

Emnerne var: Hvor går grænsen for, hvor meget fødevareindustrien må pille ved vores mad?
Skal makrel kunne smage af pizza? Kan man skelne mellem skidt eller kanel, når man står nede i supermarkedet? Er varedeklarationer overhovedet brugbare? Hvor tit skal vi opleve madskandaler?

Orla Zink (OZ) langede hårdt ud mod industrien der blev beskyldt for at lave produkter uden sammenhæng til virkeligheden, - forstået på den måde, at f.eks. en omgang pulver sauce aldrig har set skyggen af reel sauce. Dette gør forbrugerne forvirrede, det skaber mistillid til administrationen og en efterspørgsel til loven om at udtrykke bestemmelser for området klart og tydeligt. Endelig opfordrede OZ til større åbenhed, gennemskuelighed og reel information således, at det er muligt at se levnedsmidlets reelle oprindelse.

Ole Linnet Juul (OLJ) lagde ikke skjul på, at han "bekendte sig til markedskræfterne", under forudsætninger om, at der skal være en sammenhæng mellem produkt, pris og fødevaresikkerhed.

Ritt Bjerregård (RB) tog udgangspunkt i Hvidbogen for fødevaresikkerhed i EU (og DK) og nævnte bl.a. problemerne omkring de store sager der har været omkring kogalskab, dioxin og GMO diskussionen. Det blev understreget, at det er "sundt" med en skepsis, der gør, at vi får tid til at se på industriens måde at behandle vores fødevarer på. RB gjorde det også klart, at hun ikke er landbrugets minister, ikke fiskeriets minister, men en Fødevareminister som vil være præget af en langt større helhed. Endvidere talte RB om åbenhed på fødevareområdet og det blev debatteret hvorvidt det ville have en positiv eller negativ effekt om eventuelle restaurationer der overtræder fødevarelovgivningen skal "hænges ud" offentligt. Det var der ikke helt enighed om !

I den efterfølgende debat, der til tider var temmelig højrøstet og spændende blev der diskuteret om bl.a.: -Nitrit i fødevarer, og der var uenighed om hvorvidt det var industriens ansvar at sørge for at købere ikke fik giftige stoffer, eller om vi alle skulle tage et ansvar og i hvor stor grad. -Smagen bør indbygges som kvalitetsparameter i fødevarene. -Vi bør diskutere de moderne produktionsformer og deres betydning på de færdige fødevarer. -Vigtigheden af et samarbejde mellem Miljøministeriet og Sundhedsministeriet idet ¾ af den danske befolkning dør af ernæringsrelaterede sygdomme. -Økologiske varer bør også kunne findes på hylderne i de små brugser på landet og ikke kun midt i byerne. -Ifølge medierne er der ved at ske en kriminalisering af økologien? -Centralisering af forarbejdnings- og afsætningsled er et voksende problem for de små producenter. RB mente, at supermarkeder skulle aftage lokalt producerede varer.

Alt i alt var det en spændende aften hvor paneldeltagernes holdninger og meninger ikke kom som den store overraskelse, men hvor der alligevel blev stillet skarpe og spændende spørgsmål.

Lise Christiansen

Beskrivelse af Hegnstrup

Den nuværende situation er at Allan sammen med to praktikanter tager sig af arbejdet på gården. Gården består af 17,6 ha hvoraf 12 ha dyrkes. Den dyrkede andel er delt op i 3 sædskifter:

Lavlands sædskiftet: 5 marker på omkring 0,8 ha Jordtypen er JB11 (med et højt lerindhold) Vårhvede med kløvergræsudlæg 1. års kløvergræs 2. års kløvergræs 3. års kløvergræs Grønsager

Højlands sædskiftet: 6 marker på omkring 1,2 ha Jordtypen er JB6 Vårbyg/ærter med kløvergræsudlæg 1. års kløvergræs 2. års kløvergræs 3. års kløvergræs Grønsager Rug og havre

Tidlige sædskifte: består af 4 marker på ca. 0,25 ha. Jordtypen er JB6 Grønsager Herefter grøngødning

Produktionen på Hegnstrup er baseret på salg af grønsager på markedet i Helsingør (hver lørdag). Derudover er der en gårdbutik, som har åbent hver fredag (der vil være rig mulighed for at forsyne sig ved vores besøg). Kornproduktionen er til forsyning af 5 ammekøer (+kalve) hvoraf den ene malkes til eget forbrug. Derudover er der et par grise, som går på 3. års kløvergræsset fra juni til november, ca. 150 slagtekyllinger på 3. års kløvergræsset fra ca. 1. maj til 1. oktober, 70 æglæggende høner, 6 får med lam samt 3 heste.

For første gang i mange år har Allan ændret sin afgrøde rækkefølge. Men det vil der være rig lejlighed til at høre mere om den 26. maj sammen med Allans mange spændende ideer om ukrudt, biodiversitet og forbindelsen mellem land og by. Derudover giver Hegnstrup, netop på grund af diversiteten, masser af indtryk for både synet, hørelsen, smags og lugte sansen.

Malene Jakobsen

Kalender for Økologisk Forum

Maj
· Fredag den 26. maj kl. 16 besøger vi for første gang i år den økologiske gård "Hegnstrup" ved Slangerup. Det er et blandet brug med planteavl/grøntsager og dyr. Gårdbutikken har åben. Tilmelding senest den 22. maj til Dorte Ernst.

· Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) afholder økologiske markvandringer i maj og juni. Program findes på www.foejo.dk. Som endnu en optakt til foreningens tur til Fejø, skal Økologisk Forum især gøre opmærksom på den 31. maj kl. 13.00 hvor der fra Agrovej 10 ved Højbakkegård på KVL vil være fokus på planteavl, grøntsager, frugt og bær.

Juni
· Som optakt til turen til Fejø afholder Økologisk Forum et aftenarrangement om økologisk ciderproduktion i Danmark med prøvesmagning af forskellige typer cider.
Foredragsholder er cand. hort. Simon Wrisberg.
Tid og sted: Torsdag den 8. juni 2000 kl. 19.00 på KVL, DSR's mødelokale 1 (ved Gimle). Alle er velkomne, tilmelding ikke nødvendig. Yderligere informationer fås ved henvendelse til Freya Grossmann. E-mail: freya@dsr.kvl.dk

· I weekenden d. 17-18. juni 2000 arrangerer Økologisk Forum tur til Fejø og Lolland. Vi vil bl.a. besøge en skovfrugthave hvor vi skal høre om biodiversitet og økologi, besøge Fejø Forsøgsplantage hvor vi skal se deres økologiske forsøg og besøge en frugtavler med frugthaver med forskellig alder og dermed forskellige produktionsforhold. Vi skal også besøge en økologisk producent der benytter høns til ukrudts- og skadedyrsbekæmpelse.

Turen vil koste ca. 150 kroner, der dækker transport, overnatning og forplejning. Overnatning indendørs (eller i medbragt telt). Medbring sovepose. Alle er velkomne.Yderligere informationer om arrangementet, samt tilmelding (senest fredag den 9. juni), kan fås ved henvendelse til Freya Grossmann. E-mail: freya@dsr.kvl.dk