Medlemsorientering - Januar 2009
- Målt i vægt er mængden af økologiske fødevarer steget med 36 pct. på blot fem år - fra 2003 til 2007. Særligt interessant er frugt, der er steget med 207 % og svinekød der er steget med 152 %.
- Lige nu er vi i gang med et økologisk eksporteventyr. Fra 2003 til 2006 er eksporten steget med 94 % og importen er i samme periode steget med 16,22 %.
Glædelig jul og godt nytår – velbekomme ved det økologiske bord!
Lise Walbom
Økologisk Forum - Bestyrelsens beretning 2008
Bæredygtig bydel ved Carlsberg
Linnés have i Råshult og Tirups Örtagård i Sverige
10 år med Økologisk Forum
Kalenderen
Økologisk Forum - Bestyrelsens beretning 2008
Af Dorte Ernst
Foreningen tæller: 109 medlemmer
Bestyrelsen har bestået af:
Formand: Dorte Ernst
Ordinære medlemmer: Lise Christiansen Walbom, Hanne Spühler, Anne Gravsholt Busck
Peder Gabrielsen
Suppleanter: Henrik Norholt, Trine Olsen, Elin Winther, Anne Marie Friis Jørgensen
Arrangementer:
Januar: Braistormmøde med efterfølgende cidersmagning og netværking
April: Eskild Tjalve "Ånden i naturen - og i det økologiske jordbrug"
Maj: PJD generalforsamlingen
Økologisk Forum har gennem det sidste 1½ års tid fulgt debatten omkring etiske investeringer tæt. Tre medlemmer (ikke i foreningsregi) stillede tre forslag til generalforsamlingen.
Forslag
Forslag 1: Etisk screening af investeringsportefølje (negativ screening)
De virksomheder PJD investerer i skal respektere kodeks for FNs Global Compact
Forslag 2: Tilvalg af virksomheder med grøn profil (positiv screening)
En anden strategi som Pensionsmarkedsrådet fremhæver i sin rapport om etiske investeringer er tilvalget af virksomheder med bevidst etisk strategi. Vi foreslår, at 3% af PJDs samlede investeringer foretages indenfor følgende miljøvenlige teknologier:
- vedvarende energi
- bæredygtigt byggeri
- økologisk produktion
I praksis gennemføres dette ved brug af de screeningsfirmaer som er nævnt ovenfor.
Forslag 3: Profilering af PJDs investeringsprofil
For at PJD kan anvende sin etiske investeringsprofil offensivt foreslås, at der etableres større gennemsigtighed på PJD's hjemmeside omkring PJDs investeringsstrategi herunder den etiske profil.
Resultater
- Forslag 1 og 3 blev vedtaget uden afstemning.
- Forslag 2 blev nedstemt med stemmerne: 2 blanke, 24 for og 43 imod.
- Vi fik en god og interessant debat, der helt sikkert har gjort bestyrelsen opmærksom på vigtigheden af at se nærmere på etiske investeringer. Etiske investeringer er bl.a. på programmet til strategiseminar blandt bestyrelserne i administrationsfællesskabet til efteråret.
Bestyrelsen har ikke pligt til at følge indstillingerne fra generalforsamlingen, men de var meget interesserede i at gå videre med forslagene sammen med deres nye samarbejdsparter (arkitekterne og Magistrenes pensionskasser).
Maj: Debatmøde om etiske investeringer
I starten af maj fulgte vi op på arbejdet med etiske investeringer med et debatmøde i Økologisk Forum. Vi havde aktuelle og inspirerende oplæg ved Lars Pehrson, Merkur bank og Søren Ring, DanWatch.
De centrale spørgsmål vi diskuterede var:
Information om hvordan pensionskasserne i dag investerer dine pensionspenge
Viden om mulighederne for at investerer etisk
Inspiration til etiske investeringer af dine pensionspenge
Juni: Tur med arkitekten til det gamle Carlsberg område
August: 1. Jubilæumsarrangement
Det første jubilæumsarrangement var en tur d. 23. august, helt i tråd med foreningens virke, til en af økologiens grundlæggere Carl von Linnés hjem i Sverige med turistbus og efterfølgende 3 retters økomiddag.
September: 2. Jubilæumsarrangement
Det andet arrangement var en festlig jubilæumsreception, hvor vi på selve jubilæumsdagen tirsdag d. 23. september 2008 markerer foreningens 10 års jubilæum i de selvsamme lokaler, hvor foreningen blev stiftet i 1998 - Den Store Sal på Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24.
Ved receptionen var der en præsentation af ICROFS’ (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer - tidligere FØJO) nye økologiske vidensyntese, hvorefter der var en aktive drøftelser om fremtidens økologiske produktion først i grupper og derefter i plenum. Efter denne proces var der en hyggeligt samvær over en let økologisk anretning.
Diverse:
Møde med JA og netværk (2 fra bestyrelsen deltog) i november! Tanken med mødet var dels erfaringsudveksling mellem netværkene og dels at finde ud af hvordan det går med de faglige holdninger i JA. Mest spændende for vores medlemmer:
- Dansk Hortonomforening (DH) Mentorordningen, der blev etableret for et år siden. Ordning er rettet mod medlemmer, der ønsker afklaring i forhold til karriereskift. (Alle JA medlemmer har mulighed for at deltage).
- Dansk Agronomforenings generalforsamling holdes næste år på Dalum Landbrugsskole 17/4 - igen som en stor fest.
- Nye hjemmesidemuligheder på JA´s side
Andre aktiviteter
- 9 Bestyrelsesmøder
- 2 Medlemsorienteringer
- Hjemmesiden er blevet løbende vedligeholdt
- Pensionsgruppen (Christian, Anne, Paul, Peder, Lise og Dorte) har holdt en række møder. Resultatet blev at Christian, Lise og Dorte indstillede 3 forslag til PJD´s generalforsamling i april.
- Netværksmesse på KU LIFE
Tak for inspirerende og hyggeligt samvær i 2008.
Til top
Bæredygtig bydel ved Carlsberg
Af Henrik Norholt
Referat fra foredrag og rundvisning på Carlsberg’s (Valby) ny-planlagte bæredygtige bydel v. arkitekt Dorte Sørensen, Entasis.
Torsdag d. 22. maj fik medlemmerne af Økologisk Forum chancen for at høre om planerne for Københavns nyplanlagte bydel på Carlsbergs gamle bryggeriområde - et af Danmarks mest historiske industrimiljøer. Denne bydel vil (forhåbentligt) adskille sig fra nogen af Københavns andre nyligt etablerede bydele, hvor der hersker delte meninger om, hvorvidt disse nye bydele indfrier det moderne menneskes ønske om et levende og inspirerende nærmiljø. I Carlsbergs tilfælde har Københavns kommune for første gang i nyere tid fået udarbejdet en usædvanligt detaljeret lokalplan, hvor man før byggeriets begyndelse har fastlagt rammer, som bør sikre, at nærmiljø, æstetik, bæredygtighed og blanding af erhverv og bolig tilsammen vil bidrage til at skabe en levende og inspirerende bydel.
Arkitekt Dorte Sørensen fra tegnestuen Entasis, som har bidraget til udviklingen af lokalplanen på vegne af Københavns kommune, lagde ud med et foredrag om de mange spændende tanker, der ligger bag det kommende byggeri. Hvor byplanlægningen i stort omfang hidtil har været baseret på relativt høje huse med store ”luftige” fri-arealer, ud fra den filosofi, at det ville give størst trivsel for beboerne – store plæner, hvor man kan boltre sig, er tanken bag Carlsberg, at der skal være mindre fri-arealer á la indre by. Erfaringen har vist, at de store luftige arealer sjældent bliver brugt efter hensigten, og at folk foretrækker mindre lukkede arealer (helst med solindfald) og gerne uregelmæssige vinkler og overraskende forløb i gadeforløb og facader. Som man kender det fra det verdensberømte Gotiske Kvarter i Barcelona, Gamla Stan i Stockholm og vores egen indre by i områderne omkring Lars Bjørnstræde.
Foredraget gennemgik gadeforløb, solindfaldsberegninger (hvor meget sol, der vil skinne ind på et givet areal på forskellige tider af dagen og året), facader og forskellige tegnede ”synsvinkler” på de individuelle byafsnit, så vi kunne få en fornemmelse for den nye bydel. Der blev også fra publikum spurgt til hvilke overvejelser, tegnestuen havde gjort sig vedrørende bæredygtigt byggeri. Svaret gav indtryk af, at det ikke havde været en af de største prioriteter, og at selv en progressiv tegnestue som Entasis ikke har den store faglige ballast på dette område. Som et kuriosum kan nævnes, at Entasis har som udgangspunkt for sin byplanlægning brugt de eksisterende relativt store underjordiske anlæg på Carlsberg som en form for matrix for den planlagte bydel.
Efter foredraget var der en guidet gåtur gennem de industriarealer, som skal danne udgangspunkt for den nye bydel. Nogen af bygningerne, som regnes for bevaringsværdige, omdannes til boliger, mens en stor del af det moderne og knapt så interessante industribyggeri nedrives. Husbryggeriet Jacobsen bevares, og vil være en del af den besøgsrute, som Carlsberg’s internationale kunder gennemgår ved introduktionsbesøg på virksomheden Carlsberg.
Det skal blive spændende at se i løbet af det kommende årti, om Carlsbergs intentioner om at styrke sit brand gennem udviklingen af en unik og banebrydende bydel, kommer til at stå mål med intentionerne. Det første byggeri forventes ved arrangementets afholdelse igangsat ca. 2010, men det kommer til at afhænge af den finansielle situation, som jo p.t. tegner noget dyster.
Til top
Linnés have i Råshult og Tirups Örtagård i Sverige
Af Elin Winther
Referat af 10 års jubilæumstur for Økologisk Forum lørdag d. 23. august 2008.
Vi mødtes i regnvejr på parkeringspladsen ved KU Life's bibliotek klokken ti om formiddagen. Alle 25 deltagere krøb i store mængder regntøj ombord i en bus, der var et stort turnerende band værdigt. Havde busselskabet ikke den lille bus til rådighed, som vi havde bestilt? Der var ingen decideret grund til at brokke sig. I stedet var der langt mere grund til at brede sig og nyde den gode plads, mens regnen piskede mod ruden udenfor.
Vi ankom til Carl von Linnés barndomshjem, Råshult Södregård, til frokosttid. Nogle spiste dagens ret i den hyggelige café, der blev solgt til meget overkommelig pris. Os med madpakker havde mulighed for at sidde i havemøbler under halvtag. Vi skuttede os lidt. Men man er vel friluftsmenneske. Flere af os tillod os dog den rare luksus at hente en kop varm kaffe i caféen.
Rundvisning
Klokken 13 var der rundvisning. Guiden gik i gang.
- Hej, jag hetter Stefan…..
Og så fortalte Stefan om Carl von Linnés ophav og liv. At familien oprindelig hed Ingemarsson til efternavn men skiftede til Linnaeus, da Carls far, Niels, var meget begejstret for lindetræer. Om hvordan hans far flyttede til gården i 1705 og renoverede stedet under vinteren 1705-06, hvorefter den 31-årige præst Niels Linnaeus flyttede ind sammen med sin unge 17-årige kone. Og hun var ikke bare ung, hun var også så skøn, at Niels Linnaeus i hyldest anlagde hende en lysthave, hvilket var ganske uvant for tiden.
Lysthaven blev udført over temaet: Spisestue. I centrum af haven var der et bed, der skulle symbolisere spisebordet og rundt omkring var der bede, der hver især repræsenterede de mennesker, der sad rundt om bordet. I præstens eget bed var der blandt andet de skovjordbær, som han holdt så frygtelig meget af. I konens bed var der krydderier og velduftende blomster til at tørre og lægge i salmebogen. Deres dufte blev brugt til at holde sig vågen under den tids fire timers lange gudstjenester.
Den 23. maj 1707 fødtes Carl, og vi begav os sammen med Stefan ud i de haver, hvor Carl i sine drengeår brugte tid sammen med præstefaren, som lærte ham en afgørende del om botanik.
Lavendel og tobak
Man kan sige meget om regnvejr og en af tingene er, at det skærper dufte. Så da vi gik gennem haverne med krydderier, lægeplanter og andre nytteplanter duftede det, så regnvejret næsten forsvandt. Næsten. Flere af bedene var omkranset af lavendel. Dels blev det brugt til at lægge i klæderne men også til at holde utøj fra planterne i bedene.
Der blev dyrket Virginia tobak. Det skulle blandt andet lindre tandpine (tandværk). Og fjeldkvan var der også til at undgå skørbug.
Humlen til skat
Humle skulle der dyrkes, for det man drak var: ØL. Det var et vigtigt tilskud af dagens kulhydrater, og en voksen person drak op til 3 liter om dagen.
Man havde kun hunplanter. Var der hanplanter til stede, blev hunplanterne mindre produktive. Ja, den problematik kendte Stefan nok til.
Skat til staten blev betalt i form af humle. Af den grund findes der nøje gamle oversigter over, hvor mange og hvilken slags humle, der fandtes på den tid, så man ikke kunne snyde i skat. Var man ikke i stand til at betale sin skat i form af humle, fik man en bøde: Man skulle betale endnu mere humle!
Vi gik gennem køkkenhaven, som på svensk kaldes kålgården, hvilket ikke kan være helt tilfældigt. Her dyrkede man nemlig kål og rodfrugter og løg. Da vi igen stod foran familien Linnés gamle træhus, pegede vores guide Stefan på en spand, der hængte på siden af en gammel trækvogn. - Hvad tror I, man havde i den spand? Vi vidste det ikke. Men det gjorde Stefan da heldigvis. Svaret var snegle til at smøre hjulene med. Sådan kommer man måske af med dræbersnegle?
Lægen Carl von Linné
Carl skulle have været præst. Men hans underviser insisterede på et alvorsord med faren. Han opfordrede ham til at sætte drengen til noget andet. Snedker, skomager hvad som helst bare ikke præst.
Valget faldt på læge. Carl brugte i hele sin barndom masser af tid i haven, og det kom en dag til ham, at man kunne reducere hele plantesystemet til bare to inddelinger, art og familie. Æblet falder ikke langt fra stammen. Carls far havde ind til da arbejdet med fem til seks inddelinger.
Via sit studie som læge kom Carl på et tidspunkt til Holland. Her blev han den første, der fik bananen til at blomstre og bære frugt i et væksthus.
Senere i livet blev Carl von Linné ansat af staten til at rejse Sverige rundt og lave en oversigt over, hvad der dyrkedes. For det der fandtes i Sverige, behøvede man jo ikke importere fra andre lande.
Eng er agers moder
Fra krydderhave til kålgård kommer vi til agergården, hvor man dyrkede en to-årig rug. Det første år var det foder til køerne. Det andet år blev det høstet.
Efter agergården kommer engen, hvor man slog hø. Engen gav hø til dyrene i stalden og dyrene gav gødning til agergården og deraf udtrykket: Eng er agers moder.
I dag er Råshult 42 hektar store område kulturreservat, og engen bevares som en form for frøpulje. Mange frø ligger og hviler i jorden, nogle kan ligge der i 100 år, for så pludselig at springe i blomst. Eksempler på planter der er dukket op efter mange år er svinerod (julerosen) og ensian.
Vi bevæger os længere og længere væk fra gåden og står til sidst på mere åbent land. I 1700-tallet var der stort set ingen træer i Småland. Der gik meget træ til at lave jernmalm til danskerne. Vi siger pænt undskyld.
Tiden er overskredet og flere i selskabet begynder at dvæle ved enkelte planter. Sådan er det med sådan nogle som os. Vi kan altid bruge længere tid, end der er. Hanne træder med sin røde tur-paraply i karakter og får stoppet og takket guiden. Han havde helt sikkert endnu mere viden og flere anekdoter i ærmet, men vi skulle fange en bus.
Urter, kaffe og kage
Næste stop i regnen er Tirups Örtagård en planteskole med over 600 svenske plantearter. Mange af os går rundt under halvtaget og i drivhuset i den piskende regn og ser, og ikke mindst dufter til, alverdens krydderurter. Der var navne på alle planterne, så det var nemt at gå rundt på egen hånd. Ananassalvie, chokolademynte og mange flere. Det bliver også til et smut i den hyggelige dagligstueagtige café, hvor der blandt andet tilbydes chokoladekage med chili.
Trætte og mætte sætter vi os ind i tourbussen og kører tilbage til KU Life, hvor selskabet spredes. Nogle tager hjem, og andre begiver sig videre mod aftenens arrangement med økologisk middag på en café på Vesterbro.
Til top
10 år med Økologisk Forum
Af Birgitte Wendelboe og Lise Walbom
Tirsdag den 23. september 1998 var en festlig aften - det var det også i 2008. 10 år efter dannelsen af Økologisk Forum var vi igen samlet i de dejlige lokaler på Borups Højskole.
Vi var ca. 30 økologi interesserede, der fik en inspirerende præsentation af Vidensyntesen fra ICROFS af Niels Halberg.
De fire strategiske indsatser der i syntesen peges på kredser om følgende udfordringer:
- Styrke positiv dynamik i forarbejdning og afsætning
- Styrke økologisk omlægning, som halter efter økologisk efterspørgsel
- Styrke og opretholde forbrugertillid
- Skabe synergi mellem økologi og samfund
- Indfri behov for ny viden
For at tage godt imod de kommende 10 år med økologien, tog vi alle fremtidsbrillerne på og kastede drømme og mål for økologien de kommende 10 år op. Udgangspunktet var de strategiske områder udpeget af ICROFS.
Der var mange gode diskussioner og ideer, bl.a. blev der peget på, at økologisk jordbrug kan blive netto energi eksportør og altså sigte mod energi uafhængighed. For at nå disse visioner er det afgørende med mere skub på de initiativer der allerede er i gang med forskning og produktudvikling på bl.a. DJF, KU Life og fokus på området helt overordnet fra EU.
Der blev også peget på området for undervisning. Økologisk jordbrug har en særlig rolle i forhold til at skabe inspiration og sikre vidensdeling og formidling. Det vil være nødvendigt at involvere Undervisningsministeriet, kommunerne og gerne EU.
I forhold til omlægning til økologi blev der peget på behovet for øget samarbejde mellem konventionel og økologisk landbrug. Det vil være nødvendigt med øget viden om økologi hos såvel landmænd som rådgivere. Endelig blev der talt om rentabilitet i økologien.Matrixsamarbejde blev nævnt som et relevant værktøj, hvor landmænd går sammen om at dele maskiner til høst, udveksle viden mv.
Der blev også kigget ud over de danske grænser og peget på vigtigheden af at forske i økologisk produktion i ulande. Konkret vil det være relevant at etablere forskningscentre i ulande så der kan forskes lokalt/regionalt og støtten til dette kan fx komme via Danida og ICROFS, og evt. i mindre skala kan mikrolån være et relevant virkemiddel.
Endelig er det afgørende at støtte nye firmaer med ny viden om forskningsresultater.
Mange deltagere var gengangere fra 1998 (for 10 år siden) og mon ikke vi ses igen om 10 år – hvis ikke før :-)
Til top
Januar
Onsdag d. 7. januar kl. 19
Idémøde på KU Life
Til top