Vinteren buldrer fortsat derudaf, dog med ganske beherskede temperaturer, men mørkt og med sjældne kig til solen. Så er det godt at tænke tilbage på mere solskinsmættede dage i selskab med andre Økologisk Forum-medlemmer, hvor spændende faglig videnserhvervelse gik hånd i hånd med højt humør og nye bekendtskaber. Og vide, at det nye år sikkert også vil byde på endnu en perlerække af gode arrangementer. Dette nummer af Medlemsorientering omhandler bl.a. Økologisk Forums tur til Samsø, hvor vi så vedvarende energi i mange afskygninger, årets generalforsamling og endvidere det nyligt afholdte årlige ide-møde, hvor alle interesserede kan byde ind med ideer til det kommende års arrangementer. Undertegnede redaktør havde også fornøjelsen af en tur til Bruxelles i begyndelsen af december af 2007, hvor alle koryfæerne fra europæisk økologisk jordbrug var samlet i anledning af det bebudede midtvejs-check af den europæiske landbrugs-politik. Nedenfor kan du læse referaterne fra disse forskellige arrangementer.

 

De bedste hilsner

Henrik Norholt

 Indhold

 Referat fra Ekskursion til Den Vedvarende Energi-Ø Samsø, 28.-30. september

Referat fra Generalforsamling i Økologisk Forum 16.11.2007

Referat fra Bruxelles European Organic Congress 3-5. December 2007, IFOAM EU

Referat fra Ide-møde 10. januar 2008

Kalenderen

NB: for den travle læser… indholdsfortegnelsen har link til de enkelte emner i medlemsorienteringen. Brug ctrl+klik på musen eller blot klik på musen – alt efter hvilken version af tekstbehandlingsprogram du sidder med.

Ekskursion til Den Vedvarende Energi-Ø Samsø, 28.-30. september

Referaterne fra denne tur blev nedskrevet af en række forskellige referenter, så formaterne og sprogbrug varierer lidt fra referat til referat, men de dækker de mange forskellige oplevelser, vi havde på turen.

Referat af første indlæg ved Frank fra Energi akademiet

ref. Simon Wrisberg

Energi øen Samsø

I 1997 blev Samsø i konkurrence med en række andre øer udtaget til at være energiØ målsætningen var at øen skulle være selvforsynende med varme, el og brændstof i løbet af 10 år. Der fulgte ikke nogen penge med ved udnævningen det var et prestige projekt.

Strøm

I dag er Samsø mere 100 % selvforsynende med el på grund af deres vindmøller og nogle enkelte solcelle projekter. Overskuddet af elproduktionen eksporteres fra øen. De regner med, at deres strøm kan sælges som højkvalitetstrøm da der allerede er en nogle jyske hospitaler, som efterspørger grøn Samsø strøm.

Varme

I dag er Samsø 85% selvforsynende med varme det er de blevet ved etablering af en række halmfyrings og flisfyrings –anlæg der levere fjernvarme til andelshaverne. Derudover er der ved flisfyringsanlægget udlagt et område med solfanger og mange private husstande har ligeledes fået solfangere. En del har valgt at lave masseovne i deres boliger. Der er dog stadig enkelte der får deres varme fra oliefyr.

Brændstof

Brændstof til køretøjer og færger har været lidt svært at omlægge til selvforsyning da der ikke har eksisteret en moden teknologi der umiddelbart kunne indføres. Nogle landmænd anvender dog rapsolie som de selv har produceret i deres traktorer. Der er ved at blive etableret et forsøg med en båd der skal drives med brændselsceller og energi akademiet har ligeledes en truck der anvender brint til brændselsceller. Brint til brændselsceller kan laves ud fra simpel spaltning af vand hvor energien hentes fra vindmøllerne. (jeg mener det var hensigten at lave et par tankstationer med brint i de kommende år på øen).

Økonomien

Igennem de 9 – 10 år projektet har kørt er der ialt investeret 430 millioner kroner i projektet med et indbyggertal på 4000 er det ca. 100.000 pr. Person. Samsø er det sted i verden hvor man har investeret mest i vedvarende energi over en så kort periode. Når det kan gøres for så lidt penge på Samsø burde det også kunne gøres i resten af landet.

Sammenhold og vilje

I følge Frank er grunden til at det har kunnet lade sig gøre” at folk har været villige til at spise tonsvis af kage og har drukket flere hundrede liter kaffe” Det har krævet at folk havde viljen til at holde møder og snakke om tingene gang på gang trods uenigheder etc. Da slagteriet lukkede og der forsvandt 110 arbejdspladser blev folk nødt til at stå sammen.

Det er befolkningen på øene, der er skyld i, at energiakademiet eksisterer i dag -alle investorerene, de lokale håndværkere, som har udviklet ny teknologi og de lokale initiativer. etc.

I de kommende år vil energi akademiet blandt andet arbejde på at de bliver selvforsynende med brændstof og prøve at trække energiforskere til øen.

top

Referat fra besøg på Energiakademiet

ref. Torben

……….Efter gårdejer Jørgen Tranbergs højtravende fremvisning af sin Bonus vindmølle – i 50 meters højde, med åbne luger og en fantastisk udsigt over Samsø, fortsatte dagens program på Samsøs nye Energiakademi, hvor Frank Mundt, leder af Energilejrskolen, fortalte mere om selve byggeriet af akademiet. Herefter fortsatte han med at redegøre for baggrunden for samsingernes succes med at være selvforsynende på energiområdet.

Huset

Energiakademiet er opført på pæle på en strandeng lige nord for Ballen havn. Akademiet består af to næsten identiske huse, som er forbundet og placeret forskudt og i forlængelse af hinanden. Bygningernes arkitektur har hentet inspiration i jernalderens langhus og de nærliggende tre gamle sommerhuse, fra 20érne, og på denne måde indgår huset i harmoni med omgivelserne.

Bygningerne er beklædt med en blanding af dansk træ og tysk genbrugszink. Under halvdelen af taget skjuler zinkbeklædningen integrerede solvarmepaneler. Den anden halvdel af zinktaget bærer diskrete solcellepaneler. Begge anordninger bidrager naturligvis til selve husets energiregnskab, og tanken er, at huset skal være selvforsynet. ´

Husene er isoleret med papiruld i gulv, vægge og tag. Væggene består af kraftværksgips – gips fra røgvask, og gulvene er lagt i flotte, brede planker af dansk douglasfyr.

Inde i husene er der i midten opført rum som selvstændige kasser uden forbindelse til resten af bygningen. Rummene er opført i sten, som bidrager til lagring af passiv varme. Rummene huser toiletter i stueetagen, mens trapper fører op til klasserum, som er indrettet ovenpå. I stueplanet ligger spredte kontormiljøer, foredrags- og fremvisningssal samt udstillingsafsnit.

Regnvand bliver opsamlet af en faskine, og bliver ledt ud til en lille sø, som tjener som reservoir for forbrugsvand, der går til toiletter. Vinduerne i bygningernes rytterlys regulerer automatisk indeklimaet efter en nøje afstemning mellem bl.a. CO2-, fugtighed-, og temperaturbalance.

Selvom akademiet fremstår som et komplekst byggeri, har arkitekten ’dekonstrueret’ husene til elementer, som de lokale håndværkere har været i stand til at opføre. De respektive håndværkere, murere, tømrere, vvs, installatører m.fl. har i de senere år deltaget på forskellige kurser, så de er i stand til også at bygge ved hjælp af økologiske løsninger. Man har ønsket, at byggeriet både skulle bidrage til at genoplive elementbyggeriet for at forenkle byggeprocessen og bidrage til at fremme kompetencer indenfor energibesparende byggemetoder, som de lokale håndværkere herefter kunne gå ud at rådgive omkring. Vidensdeling skulle være så stor som mulig.

Det hedder sig, at Samsø har professionaliseret økologien, hvilket giver en større tillid mellem kunder og håndværkere.

Akademiets historie

Akademiets historie begynder tilbage i 1996, hvor Samsøs største arbejdsplads lukkede. En af de lokale smede havde hørt om regeringens VEØ-konkurrence (vedvarende energi ø) og foreslog Samsø. På trods af en vis skepsis begyndte samsingerne at mødes og planlægge slagets gang - og vandt. Målet var at blive fuldstændig selvforsynende på energi indenfor 10 år. Efter 6 år havde Samsø etableret 11 vindmøller på øen, som sammen med 8 havmøller siden er kommet til at forsyne hele øen med strøm og mere til. Der eksporteres strøm til fastlandet. Fire fjernvarmeværker blev opført på lokalt initiativ og baseret på henholdsvis på halm, flis og solvarme. Det sværeste er få løst energiforbruget ved transport. Til det er opført en vandmøllepark med eksport af overløbsstrøm, som i starten kan kompensere for energiforbruget ved transport, og som senere skal levere strøm til biomasse- og brintanlæg. Byggeriet af Energiakademiet blev færdigt i maj i år. Bygningen fungerer som center for energiudviklingen på øen, som et slags videnscenter, der både skal huse rådgivere og forskere i energispørgsmål.

Frank Mundt fortæller entusiastisk videre om eksempler fra øens stræben efter at blive energineutrale, eksemplificeret på historien om en bonde, der satte en lidt kraftigere mølle op end tilladt. Efter at strømmen havde været igennem bondens privatforbrug stemte møllens eksport af kW med det tilladte, og denne viden er nu gået hen og blevet en eksportvare i sig selv. Det er efterhånden blevet sådan, ”at hvis noget kan lade sig gøre, så får man ofte lov”, for når private investerer egne penge, så bliver det ofte også lavet ordentligt. Det har resulteret i, at det på Samsø er mere prestigefyldt at have fem solfangere på taget, end en Mercedes i garagen.

Akademiet er også begyndt at tænke ud over øens og landets grænser. I den forbindelse holder akademiet en international konference i uge 40, hvor man har inviteret deltagere fra 10 forskellige lande. Direktør Søren Hermansen er for tiden i Greensberg, USA,, hvor han deltager i byplanlægningen, der skal gå forud for genopbygningen af byen, der blev ramt af en tornado. Greensberg ønsker at tænke vedvarende energiløsninger ind og har blandt andet vist stor interesse for Samsøs halmfjernvarme.

Om Samsøs fremgang

Til spørgsmålet om hvorfor Samsø er blevet sådan en succes, svarer Frank Mundt, at det nok er en blanding af mange ting. Frem for alt har Samsøs udvikling været en konsekvens af, at samsingerne var truet på levebrødet på grund af lukning af øens slagteri.

Samsø er en ø, som i kraft af sin ’isolation’, skaber nærhed og inddrager alle. Man kan så at sige dagligt følge resultaterne af ens indsats.

Som gårdejer Jørgen Tranberg udtrykker det: ”Vi er nogle grove karle”.

Vi her fra Økologisk Forum ønsker Energiakademiet og ”de grove karle” alt mulig held & lykke. Og så gik turen videre rundt til nogle af øens fjernvarmeværker med Frank Mundt som guide……

top

Referat af besøget på halmfjernvarmeværket

ref. Anne Marie Friis Jørgensen

I mellem Brundby og Ballen ligger et af øens fjernvarmeværker. Det er et andelsfjernevarmeværk, og det leverer varme til ca. 260 husstande. Der brændes halm i værket. Halmen bliver snittet og bliver derefter brændt i forbrændingsanlægget. Den aske, der bliver tilbage efter forbrændingen, bliver brugt i jordbruget som gødning. Røgen renses mekanisk ved hjælp af et filter.

Der bliver dyrket elefantgræs på øen med tanke på at bruge det som energiafgrøde. Der er imidlertid problemer med at få det høstet. Elefantgræsset var tiltænkt et biogasanlæg, men det er ikke kommet op at køre. Det har også været på tale at brænde elefantgræsset i fjernvarmeværket, men de har ikke lært at bruge elefantgræs i anlægget endnu. På fjernvarmeværket har de et backupanlæg, som er et dieseloliefyr.

top

Referat Nordby-Mårup kraft-varmeanlæg

ref. Anne Gravsholt Busck og Peder Gabrielsen

Anlægget er bygget i 2001-2. Det forsyner en stor virksomhed (Kjeldal), samt 200 husstande med energi og varme. Kjeldal er ’virksomheden’, som alle er afhængige af på en alle anden måde. De har bl.a. produktion af frilandsgrøntsager, transport, logistik, maskinforsøg samt tørringsanlæg – så de er storaftagere af el.

Anlægget er fuldautomatisk og består af to dele: et flisfyret anlæg (2,3 Megawatt) der er baseret på kontinuerlig tilførsel af flis samt en række solfangere (1,6 Megawatt), og begge anlæg leverer udelukkende varme til fjernvarme. Desuden er der oliefyrede kedler som backup og man benytter en 800 m3 stor tank til oplagring af alt det varme vand. Området med solfangere afgræsses med får for at holde græsset nede.

Indtil nu har øens skovdistrikt leveret flis fra stormfældninger. Der er ikke taget stilling til, hvilke kilder der kan bruges til anlægget efterfølgende. Fx kræver det højere varme og dermed større forbrændingskamre, hvis der skal fyres med affald eller elefantgræs.

Røgen fra anlægget renses til ’vanddamp’ som recirkuleres. Rensningen foregår dels ved fysiske filtre og dels gennem vand. Efter rensningen består røgen udelukkende af vand og CO2.

Da anlægget blev bygget, var der en del debat om, hvorvidt man lokalt ønskede etableringen. Derfor blev det aftalt, at der lægges penge fra til at fjerne anlægget igen, når det ikke skal anvendes mere. Tilslutningsprocenten i området er 66 %. Jo højere denne bliver jo bedre økonomi – særligt for fjernvarmedelen. For at få mange med fra begyndelsen var tilslutningsafgiften 100 kr. det første år. Pt. er prisen 10.000 kr/m ledning der skal etableres.

På spørgsmål om, hvorvidt det er den billigste løsning, der er blevet valgt, fik vi et lidt henholdende svar. Det var en OK pris, men der er ikke blevet taget forskellige tilbud. Desuden spiller det ind, at der er en evig ’prestige-krig’ mellem nord og syd på øen – så hvis syd har et anlæg, så skal nord have noget, der er mindst ligeså godt. Det kan nogle gange give lidt dobbelt-arbejde, men det er også med til at holde tingene i gang.

top

 Referat af generalforsamling i Økologisk Forum 16.11.2007

Ref. Rikke Andersen

Tilstede:

Henrik Norholt, Anne Marie Friis Jørgensen, Mikkel Høst, Jan Teinborg, Peder Gabrielsen, Anne Gravsholt Busck, Hanne Spühler, Dorte Ernst, Vibeke Langer, Elin Winther, Birgitte Wendelboe, Rikke Andersen, Sten Larsen

 

1. Valg af Dirigent:

Trine Olesen blev valgt som dirigent.

 

2. Valg af referent

Rikke Andersen blev valgt som referent.

3. Aflæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning for det forløbne år

Dorte Ernst forelagde bestyrelsens beretning:

Et af de tilbagevendende emner i år har været hvordan vi skal fejre 10-års jubilæet til næste år. Der har været mange ideer oppe, men én ting er sikkert – det skal ikke gå stille af! Vi har i år været den største bestyrelse indtil nu med 11 medlemmer – dog trak en af suppleanterne sig allerede tidligt grundet flytning.

Januar

• Brainstormmøde – gamle ideer blev pudset af og nye kom til
• Fair-trade oplæg med chokoladesmagning og chokoladefondue

Februar

• Besøg hos Det Europæiske Miljøagentur (EEA) – introduktion til EEA og netværket EIONET (European Environment information and Observation Network), projektet IRENA (Indicator reporting on the integration of environmental concerns into agricultural policy) og Elena Cebrian Calvo fra Spanien gav en præsentation vedr. EU’s fælles landbrugspolitik med titlen ”EU agriculture policy in perspective”.

Maj

• Ekskursion til Bornholm - økologi, nicheproduktioner og landdistriktsudvikling

LEADER+ oplæg på Gudhjem Mølle, Lehnsgaard Rapsolie, Kjaerstrup chokolade, Svaneke bryghus og Thor Kure Mønstergård

Sang: Bornholm, Bornholm, Bornholm…..

September

• Samsøtur – Energiakademiet, vindmølle, halmværk, solceller og kemink drevet landbrug.

Sang: Jeg ser de bøgelyse øer…

November

• Generalforsamling
• Julefrokost

Øvrigt

• Møde med JA i foråret om vores holdninger til deres faglige holdninger, som bestyrelsen fik opdrag til at forfølge på den seneste generalforsamling.
• Møde med JA og netværk (3 fra bestyrelsen deltog) i november! Tanken med mødet var dels erfaringsudveksling mellem netværkene og dels at finde ud af hvordan det går med de faglige holdninger i JA.
• Kommenterer på et medlemsbrev som JA ville sende ud – dette blev ikke til noget!

• 9 Bestyrelsesmøder
• 3 Medlemsorienteringer
• Hjemmesiden er blevet løbende vedligeholdt
• Pensionsgruppen (Christian, Anne, Paul, Peder, Lise og Dorte) har holdt3 møder og er ved at være klar med en række forslag til årsmødet i PJD i april – de håber at få rigtig stor opbakning til forslagene ved at så mange som muligt deltager i mødet og støtter forslagene.
• Deltagelse i stormøde om Farmer’s Market d. 3. marts
• Deltagelse i Arrangementet ”Jorden er dejlig” om fødevarer.

2007

Januar: 

• 10. januar. Første møde i bestyrelsen

• 10. januar. Brainstormmødet med hyggesmagning af forskellige tilberedninger af æble

Bestyrelsen har bestået af 5 faste medlemmer: Anne G. Busck (kasserer), Lise Walbom (næstformand), Hanne Spühler (menig), Peder Gabrielsen (menig) og Dorte Ernst (formand) og 5 suppleanter: Henrik Nordholt, Jan Teinborg, Mikkel Høst, Paul Ryge Kledahl, Anne Marie Jørgensen

Til sidst var der en stor tak til medbestyrerne for super go´ energi og masser af hyggelige stunder!

Beretningen blev godkendt af forsamlingen.

4. Forelæggelse og godkendelse af regnskab for det forløbne år

Årets resultat er et overskud på 9.851 kr. Det er fortsat foreningens politik, at der ikke skal spares op i foreningen. 2007/2006 regnskabets overskud er, ifølge kasserer Anne Gravsholt Busck, især af regnskabsteknisk karakter, da en del af aktivitetstilskuddene fra 2005/2006 først blev udbetalt i det nye regnskabsår. Således var der underskud på ca. 6.000 i regnskabet for 2005/2006.

Regnskabet er godkendt af revisor Birgitte Wendelboe.

Regnskabet blev godkendt af forsamlingen.

5. Forelæggelse og godkendelse af budget, inkl. forslag til kontingent

Bestyrelsen foreslår at fejre 10 års jubilæum og budgetterer en udgift på 20.000 kr. til denne post, der finansieres via aktivitetstilskud fra JA samt egenbetaling.

Kontingent for medlemmer af Økologisk Forum, der ikke er medlem af JA, foreslås af bestyrelsen fortsat at være 150 kr. for folk i arbejde og 75 kr. for studerende og arbejdsløse.

Budgettet og kontingent blev godkendt af forsamlingen.

6. Forslag om uddeling af årlig ”Økologisk Forums Pris”

Der var på forhånd udsendt en præsentation af ideen. Hanne Spühler fremlagde formålet og de tanker, som bestyrelsen har omkring en Økologisk Forums Pris. Formålet er at anerkende en særlig indsats indenfor økologi, herunder formidling, forskning, produkt- eller konceptudvikling.

De fremmødte på generalforsamlingen støttede op om ideen. Prisen og proceduren for udvælgelse blev diskuteret, og det blev bl.a. nævnt at foreningens hjemmeside og e-mail netværk kan bruges aktivt mht. at foreslå og vælge kandidater, samt at foreningens årlige ’ide-møde’ også kan omfatte generering af ideer mht. kandidater til prisen. Ide-mødet finder sted d. 10. januar i 2008. Det blev besluttet, at bestyrelsen arbejder videre med prisens udformning og prisniveau.

7. Forberedelse af foreningens 10-års jubilæum i 2008

Bestyrelsen foreslår, at jubilæet afholdes d. 23. september (som er datoen for foreningens oprettelse), og at der nedsættes en styregruppe for planlægning og udførsel af arrangementet. Hanne Spühler, Birgitte Wendelboe og Anne Marie Friis Jørgensen meldte sig til dette arbejde. Det blev besluttet, at bestyrelsen sender en e-mail til foreningens medlemmer og forespørger, om andre gerne vil deltage i styregruppen, dog bør gruppen ikke være for stor, og 5 medlemmer blev forslået som maksimum antal.

Ideer til jubilæumsfesten kan fremlægges på foreningens årlige ide-møde, som finder sted d. 10 jan. i 2008.

8. Indkomne forslag

Der var ingen indkomne forslag.

9. Valg af formand

Dorte Ernst blev genvalgt som formand.

10. Valg af medlemmer og suppleanter

• Anne Gravsholt Busck og Peder Gabrielsen blev genvalgt som bestyrelsesmedlemmer.
• Henrik Norholt og Anne Marie Friis Jørgensen fortsætter som suppleanter sammen med Elin Winther og Trine Olesen.

11. Valg af revisor

Birgitte Wendelboe blev genvalgt som revisor.

12. Eventuelt

Ingen emner.

top

 

Bruxelles European Organic Congress 3-5. December 2007, IFOAM EU

Deltagere fra Økologisk Forum: Henrik Norholt og Anja Cuznar

EU-Komissionen har for nylig bebudet en midtvejsevaluering af den samlede europæiske landbrugspolitik – et såkaldt sundhedscheck, hvor der kan laves fornødne justeringer i landbrugspolitikken. IFOAM EU afholdt i den forbindelse en konference i Bruxelles. Denne bestod af en blanding af generelle plenardiskussioner med ledende politikere og embedsmænd og mere specifikke interne workshops, der omhandlede en række af de udfordringer, europæisk økologisk jordbrug står over for.

Blandt deltagere i plenardiskussionerne var den danske EU-kommissær Marianne Fischer-Boel, samt flere af hendes kabinetsmedlemmer. Ambitionen om at synliggøre økologien overfor det politiske system blev således indfriet.

Emnerne for workshop’ene var bl.a. økologisk jordbrug og den fælles landbrugspolitik, det nye EU-regulativ for økologisk jordbrug, visioner for forskning i økologisk jordbrug, etik, principper og markedet. Af højdepunkter kan nævnes et plenumindlæg fra direktøren for FIBL i Schweiz, Urs Niggli, som omhandlede en større review-artikel om miljøeffekterne af økologisk jordbrug, hvor det blev tydeligt, at der er mange og meget forskelligartede fordele ved den økologiske driftsform, herunder en væsentligt større CO2-binding.

Det selskabelige aspekt blev også tilgodeset ved en festmiddag i centrum af Bruxelles, hvor alle konferencens deltagere og frivillige assistenter overværede et debatarrangement mellem bl.a. kabinetschefen (Landbrug) Poul Skytte, præsidenten for de europæiske forbrugersammenslutninger, Rasmus Kjeldahl, direktøren for Soil Association Patrick Holden, lederen af det amerikanske ”standards board” Andrea Caroe, m.fl. Man fik her – desværre - et indtryk af, hvor lang vej der er igen, før den økologiske driftsform vil blive anset for at være et fuldgyldigt alternativ til den konventionelle kemi-drevne driftsform. Den efterfølgende fine middag og det sociale program med forskellige sangere og danseundervisning i salsa hjalp dog til at løfte humøret igen…

Undertegnede referent havde fornøjelsen af at deltage som frivillig assistent, og oplevede den fine korpsånd blandt alle de mange europæere, der af nysgerrighed og entusiasme havde meldt sig under fanerne. Ikke mindst de øst- og sydeuropæiske frivillige gjorde en fin figur. Mange af de praktiske aspekter af konferencen var fortrinsvist arrangeret af studentermedhjælpere, der havde arbejdet i nærmest døgndrift de sidste par måneder forud for arrangementet. De var tapre og havde lagt en kæmpeindsats i projektet, men ikke desto mindre var det selvfølgelig nødvendigt med lidt improvisation her og der. Men så absolut en anbefalelsesværdig oplevelse.

top

Ide-møde 10. januar 2008

ref. Anne Gravsholt Busck

Aftenen begyndte med smagning af cider og calvados under kyndig vejledning af Simon Wrisberg. Det var et godt afsæt for ide-mødet, hvor vi fik følgende på tavlen (ansvarlig nævnt i parentes):

Sommertur (Anne)

• Skærtofte gård – melets mysterier
• Stort økolandbrug i Sdr. Jylland
• Forsøgsstation Årslev – planter og menneskers sundhed
• Besøge Bodil Søgård og Richard og Annemette de Visser

Foredrag

• Biodynamisk jordbrug - marts / april (Peder)
• Økologi i den store verden - inden sommer + ’letbenet billedshow’ til generalforsamling (Paul)
• Jørn Jensen vol. 2 (Peder)

Økologi og gastronomi – alt fra fast food og gourmet slow food (Trine og Simon)

• Frokost hos Rasmus Kofoed – Geranium
• Det nye nordiske køkken
• Økologi og fast food
• Hvor bevæger økologien sig hen i fbm dem nye interesse for top kokke?
• Ost og osterier

Økologisk byggeri (Anne)

• Lav-energihuse
• Besøge den økologiske landsby Torup + willing workers on organic farms (maj)

Besøg hos Entarsia – Carlsberggrunden som øko-bydel (Henrik og Anne)

• juni / september

CO2 og økologisk jordbrug (Anne og Peder)           

• Biobrændsler i øko-brug DK
• Transport og økologisk varer / produktion (NB: tema på ØL’s generalforsamling)
• Oplæg til Momentum – bl.a. udfra FØJO udredning

Øko-fisk (Paul)

• Øko-fisk – dambrug ved Villy
• Tur?

Økologisk æble-cider og æble-eddike (Simon og Anne)

• besøg på virksomhed på Frederiksberg

Diverse løse fugle

• Økohonning – besøg i nordjylland
• Økohvidløg – besøg på Stevns
• Øko-øprodukter – Strynø marmelader, Sejerø gæs, Skarø
• Catering fra Geranium til 10-års jubilæum
• Etiske investeringer
• Øko-tøj

top

Kalenderen (datoer er endnu ikke fastlagt)

1. Foredrag med civilingeniør Eskild Tjalve om de skjulte åndelige kræfter i naturen
2. Oplæg om etisk investering ved Christian Coff                                                          top