Medlemsorientering - Maj 2006
Økologisk revolution!! Vi vil i dette nummer af medlemsorientering favne bredt. Der er således fokus på forbrugeren og hvilke markedskræfter der er afgørende for udvalget af fødevarer i det lokale supermarked. Beretning fra Biofach-messen i Nürnberg, indlæg om lys og økologi, lidt om pensionskasse amoral, en frisk oversættelse af IFOAMS principper for økologisk jordbrug, beskrivelse af medlemmerne i bestyrelsen anno 2006, referat fra brainstormmødet i januar og til sidst kalenderen for de kommende måneder.
Inden vi tager dig med på en rejse gennem ovenstående emner har vi gode nyheder fra forskningens verden. Efter flere års forskning, peger nyeste resultater på, at økologisk jordbrug er vejen frem for fødevare produktionen i verden. Der er således en mulighed at konvertere til økologisk fødevareproduktion på et globalt plan. Niels Halberg, der er seniorforsker ved Danmarks Jordbrugsforskning, skriver: ”Det er en myte, at økologi er en vestlig luksus, som forringer mulighederne for at mætte verdens fattige og sultne. Tværtimod kan udbredelse af økologiske dyrkningsmetoder bekæmpe sult.” Dette synspunkt støttes af den internationale anerkendte landbrugsøkonom Professor Per Pindstrup-Andersen. Så hermed en opfordring til at få gjort noget ved sagen, op på barrikaderne - vi skal have en økologisk revolution!!
Go´
fornøjelse Mikkel og Jan
1. Brainstormmøde
den 11 januar 2006 (referat).
2. Konference om
magtudredning i fødevarekæden 12 januar 2006 (referat).
3. Biofach økologimesse i Nürnberg
6. IFOAMs principper
for økologisk jordbrug
7. Præsentation af bestyrelsen i Økologisk Forum
NB:
for den travle læser… indholdsfortegnelsen har link til de enkelte emner i
medlemsorienteringen. Brug ctrl+klik på musen eller blot klik på musen – alt
efter hvilken version af tekstbehandlingsprogram du sidder med.
1.
Referat fra Brainstormmøde 11. januar 2006
Ref.: Jan Teinborg
På en ganske
kold, rimelig våd, og temmelig mørk vinterdag afholdte vi årets første møde –
vores brainstormmøde. Der var indkøbt forskellige økologiske øl, hvis mørke
dråber skulle tjene som inspiration til et større stormløb på hjernen. Om det
var mængden af øl, den gode stemning, eller måske en kombination, vides ikke,
men resultatet blev et vælg af idéer til arrangementer for det kommende år. Idéerne
fordelte sig i flere kategorier, hvilket meget fint afspejler de mange
forskellige interesser som foreningens medlemmer er i besiddelse af. Der var en
særlig fokus på årets potentielle udflugtsmål, hvilket er en unik mulighed for
at hente inspiration og viden fra fjerntliggende egne af landet. Måske tager vi
til Strynø i år, eller til den mest solbeskinnet del af Danmark, her tænkes
selvfølgelig på Bornholm. Foruden at besøge eksotiske egne af kongeriget var
der en mængde gode forslag til spændende arrangementer i København. Bl.a. var
der stor interesse omkring markedet og forbrugeren, økologi og fremtiden, samt
økologi og sundhed.
Følgende
lister viser de emner der blev valgt til videre research, og hvilke person der
meldte sig:
Medicinplanter og Naturmedicin → Anne B. + Hanne.
Økologisk butik i Roskilde
Fairtrade
Nærmarked + økologi → Rikke, Anne G.B, Dorte, Jan.
Århus gårdbutik
Forbrugernes dobbeltmoral
Carbon sink → Peter, Dorte, Anne G. B.,
Henrik, Jan.
Dyreetik / svin
Fjerkræ / høns → Marie, Dorte.
Bornholm → Mikkel.
Økologisk jordbrugs fremtid
Hvad nu??
Aktionsplan for ØJ? → Lise, Peder.
Gode argumenter for ØJ.
Økologisk skolemad. → Lise, Henrik.
Strynø (sejle)
Natur og DN → Rikke, Anne G. B.
Ørbæk
2. Referat fra konference om magtudredning i
fødevarekæden
12. januar 2006, ref.: Mikkel Engset Høst
Hvem
bestemmer, hvad vi skal spise?
Akademiet for de tekniske videnskaber (ATV) afholdt den 12. januar konference på Landbohøjskolen med titlen ’Magtudredning i fødevarekæden - Hvem bestemmer, hvad vi skal spise?’. Konference forsøgte at belyse emnet med en række spændende oplæg om den nyeste forskning på området og til sidst blev det hele afsluttet med en paneldebat, hvor bl.a. COOP Norden, Arla Foods, Dansk Landbrug og Forbrugerrådet var repræsenteret.
”Flaskehalsen”
Ansvaret for, hvad der ligger på hylderne i butikkerne, koncentreres på stadig færre hænder. Således er der opstået en ”flaskehals” i fødevarekæden, som hastigt snævres ind. Flaskehalsen består af de få personer, som køber ind for supermarkedskæderne. I Danmark står 14-16 personer for indkøb af madvarer til alle de store supermarkedskæder. Det vil sige at 14-16 personer indkøber 85 pct. De fødevarer vi danskere spiser. Dette led, flaskehalsen, har enorm betydning for hele kæden på både forsynings- og afsætningssiden. Dvs. at 14-16 personer er placeret centralt i kæden fra jord til bord og dermed udgør det altafgørende bindeled mellem ca. 60.000 landbrug og ca. 5 mio. danske forbrugere.
Med udgangspunkt i økologisk fødevareproduktion var særligt Lektor Katherine O’Doherty Jensen’s oplæg interessant. Hun er ansat på Institut for Human Ernæring ved KVL og har blandt andet arbejdet med salg af økologiske fødevare fra små producenter til forbrugeren.
Hun mener generelt at forbrugerne er utilfredse med udbudet i supermarkederne. En undersøgelse af folks opfattelse af deres tilværelse og måling af ’tilfredshedsfølelsen’ i forbindelse med forskellige situationer gennem døgnets 24 timer har således vist at indkøb er det mest upopulære. Der er således mange negative følelser forbundet med det at besøge et supermarked! Noget man alt for godt kender fra en selv når man sent på dagen en almindelig hverdag på vej hjem fra arbejde har forvildet sig ind i et supermarked for at købe ind.
Katherine O’Doherty Jensen forklarede videre,
at interessen i at bevare fødevarekæden, som den ser ud i dag, er størst blandt supermarkedskæderne
selv. Mens interessen i at ændre de eksisterende forhold er størst i
begge ender af kæden. Dvs. blandt små primære producenter, som har svært ved
at koble sig på kæden, samt blandt forbrugere/borgere, som er utilfredse med
forsyningen gennem kæden.
Det kan anbefales, at man besøger ATV’s hjemmeside (www.atv.dk). Under ”Møder og konferencer” finder man link til flere af konferencens spændende oplæg bl.a. det ovenfor beskrevne.
3. Oplevelser fra BIOFACH-økologimesse
i Nürnberg
16.-19. febuar 2006
ref.: Dorte
Ernst
Der var dømt
øko-overflod i højeste gear på Biofach i Nürnberg i fire februardage. Et hav af
lande var repræsenteret med alle typer af varer: duftende krydderier, eksotiske
frugter, herlige oste, urtemedicin, lækre creme, slik, tøj, senge der kunne
fjerne stråler, stof af brændenældefibre, nødder, kød i alle udskæringer, vin,
spiritus, øl, nyt design i indpakning … Jeg gik meget efter alt der kunne
kurere en omgang forkølelse og fremkalde noget stemme lige fra de lækreste
smooties, underlige piller til noget med promiller i. Når benene og maven
skulle slappe af var der spændende debatter om alverdens emner i de tilstødende
konferencesale.
Standene præsenterede sig meget forskelligt. På en kunne man med hovedtelefoner
på, blive instrueret i pizze-bagekunsten af en yderst engageret italiensk dame,
de østeuropæiske var fyldte med folkedragter og håndarbejde, men de travleste
stande var nok dem med udskænkning af vin og øl og den behageligste var vist
den hvor man for 10 euro kunne få 10 min. massage - på det tidspunkt synes jeg
faktisk det var lige ved at være billigt!
På den danske stand i lys nordisk stil med birk og tykke glas i montrerne, var
der desværre ret få repræsentanter. Naturmælk, Thise Mejeri, Diverse Raavarer,
Kokken og Køkkenhaven, Mølle Skovly, Crispy Foods, Le Blé d´Or, Sun Projuice og
så Skee Is som jeg besøgte flittigt. Fødevareministeriet havde også en stand.
Der blev også tid til at besøge et økosupermarked i Nürnberg - Basics, der bare
havde det hele og i et hav af varianter - håber snart det lykkedes i Danmark.
Hjemturen var faktisk lidt af en oplevelse. Tænk engang at det kan tage 17
timer af at komme fra Nürnberg til Roskilde, men det kan det faktisk hvis man
starter med at tage 1½ time sydpå venter lidt over en time og tager 1½ nordpå
til … Nürnberg ...og skifter tog 4 gange. Men i selskab med 25 økologer var det
virkelig underholdende, og bestemt ikke fremmende for stemmen. Jeg fandt
desværre ikke noget på Biofach, der kunne kurere en omgang lungebetændelse som
snuen nåede at udvikle sig til, og mandag morgen måtte jeg den tunge gang til
lægen og hente noget penicillin. Jeg glæder mig til at opleve messen igen til
næste år - i frisk tilstand - for det var umuligt at nå på kun fire dage.
4. Lysernæring - en ny og uventet udfordring for Økologien
ref.: Henrik
Norholt
At genmanipulerede afgrøder og dyr er en udfordring for økologien er ingen nyhed. Nu udfordres økologien fra en ny front - lysernæring. På et seminar afholdt i nov. 2005 i København ved en sammenslutning af biodynamisk interessenter fremlagde en Dr. rer. nat. Michael Werner sit personlige vidnesbyrd om, hvorledes han i de sidste 6 år udelukkende har ernæret sig ved væske og ingen fast føde. Filosofien er den, at den æteriske energi, som planter formodes at indeholde, og som udgør det egentlige livgivende, også kan skabes i det menneskelige legeme uden at indtage plante- eller animalsk føde. Fremlægningen virkede umiddelbart overbevisende, omend den gør vold på al gængs videnskabelig ernæringsforskning. På den anden side siges det jo, at man kan leve af kærlighed og kildevand, og dette er vel den radikale udlægning af dette mundheld. Der skulle efter sigende være afholdt en større videnskabelig konference om emnet i USA for nogen år siden, og adskillige andre deltagere fremlagde vidnesbyrd om personlige erfaringer med lysernæring. Food for thought....
5. Pensionskasse amoral
Af Christian Coff, Forskningsleder Center for etik og ret
Som sikkert mange andre har jeg visse øjeblikke, hvor tanker om hvordan samfundet kunne gøres bedre pludselig dukker op. I vinters blev jeg således via en opgørelse af de danske pensionskassers formue, som for længst har rundet de 2000 milliarder kroner, mindet om at det er ganske mange penge. Pengene investeres i obligationer, ejendomme, aktier mm. for at give afkast til pensionskassernes medlemmer.
To forhold gør pensionen interessant ud fra en etisk vinkel. Dels er det ganske betydelige summer, der investeres og som derfor har stor betydning for samfundsudviklingen. Dels handler pension om fremtiden. Det er en økonomisk sikring af fremtiden. Det rejser spørgsmålet om hvordan afkast egentlig skal sikre fremtiden. Fx kan en pensionsopsparing investeret i våben give alvorlig beslag som ufred, hvor de fleste nok vil anse det for en ringe trøst at hæve en fed pension.
Derfor skrev jeg et forslag til generalforsamlingen i Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger (PJD), som jeg er tilknyttet. Jeg foreslog at undersøge mulighederne for at foretage etiske investeringer. Ganske naivt, for der er absolut ingen tradition for, at danske pensionskasser gør det i den slags (modsat fx USA). Meldingen fra PJD’s formand var, at de allerede har en etik. På generalforsamlingen ridsede han etikken op. PJD investerer i
1. Firmaer der overholder internationale konventioner
2. Våbenfabrikation
3. Agrokemiske firmaer, fx dem der laver GMO’er
4. Tobaks- og alkohol producenter
Hvad har det så med etik at gøre? Ikke ret meget vil de fleste sige. Retskaffenheden begrænser sig til det, der allerede er gjort til lov. Den etik, der kommer for dagen er egennytten. Det handler om at skaffe det størst mulige afkast for medlemmerne selv. Det er ret beset en så snæver etik, at den hører stammekulturen til. Stammekulturen er karakteriseret ved at der er to samfund, nemlig medlemmernes eget, hvor man skal værne om hinanden (etik) og så dem udenfor og som vi ikke kan tage hensyn til (amoralsk).
Etik handler om hensyn, om se hen på den anden. Altså om at give plads og rum til andre end én selv. I en højt teknologiseret og globaliseret verden giver en stamme baseret etik ikke længere mening, dels fordi éns handlinger har vidtrækkende konsekvenser og dels fordi disse konsekvenser kan slå uventet tilbage på én, jf. risikosamfundet.
Selvom PJD givetvis har mange konservative og liberale medlemmer er det langt fra utænkeligt, at et flertal vil være imod investeringer i våbenfabrikation. På europæisk plan viser den nyeste undersøgelse opinionsundersøgelse fra 2006, at 58% af befolkningen er bekymret for brugen af GMO’er fødevarer.
Til trods for dette var bestyrelsen og et flertal af de fremmødte på generalforsamlingen i april imod forslaget om overhovedet at overveje hvordan etik kunne gøres til en del af investeringspolitikken. Jeg vil gætte på at der var mellem 20 og 30 fremmødte ud af ca. 7000 medlemmer. Hvordan medlemmerne egentlig forholder sig er ikke til at sige, men det er sikkert, at de færreste interesserer sig for deres pensionsopsparing overhovedet. Sandsynligvis fordi man som medlem stort set intet har at sige i forhold til hvordan éns penge skal investeres.
Det er derfor temmelig trist, at PJD ikke en gang er villig til at undersøge hvordan man kunne gøre etik til en del af investeringspolitikken. Fx kunne det være interessant at inddrage bæredygtighedsbegrebet i dets mange facetter. Det er jo fremtiden det handler om.
6. IFOAMs principper for økologisk jordbrug
Dette er den nys
oversatte danske oversættelse af "Principles of Organic Agriculture"
der blev vedtaget på IFOAMs general- forsamling i september 2005. Den originale
engelske tekst og information om baggrunden for principperne findes på IFOAMs
hjemmeside, http://www.ifoam.org/about_ifoam/principles,
samt på http://ecowiki.org/IfoamPrinciples.
Oversættelsen er udført af en arbejdsgruppe nedsat af Brugerudvalget for
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, der repræsenterer
et bredt udsnit af den danske økologiske bevægelse, sammen med Hugo F. Alrøe
fra FØJO.
Indledning
Disse principper er de rødder som økologisk jordbrug vokser og udvikler
sig fra. De udtrykker hvad økologisk jordbrug kan bidrage med til verden og
giver en vision for at forbedre alt jordbrug i en global sammenhæng.
Jordbrug er en af menneskehedens mest grundlæggende aktiviteter fordi alle folk har brug for daglig føde. Historie, kultur og fælles værdier er indlejret i jordbruget. Principperne gælder for jordbrug i bredeste forstand, herunder den måde hvorpå folk passer jord, vand, planter og dyr for at producere, forarbejde og distribuere fødevarer og andre varer. De vedrører den måde folk omgås levende landskaber, relaterer til hinanden og former fremtidige generationers arv.
Principperne for økologisk jordbrug skal tjene til at inspirere den økologiske bevægelse i al dens mangfoldighed. De vejleder IFOAMs udvikling af holdninger, programmer og standarder. Derudover fremlægges de med en vision om at de antages verden over.
Økologisk jordbrug bygger på:
Sundhedsprincippet
Økologiprincippet
Retfærdighedsprincippet
Forsigtighedsprincippet
Hvert princip er formet som en erklæring efterfulgt af en
forklaring. Principperne skal bruges som en helhed. De er formuleret som etiske
principper der skal inspirere til handling.
Sundhedsprincippet
Økologisk jordbrug bør
opretholde og forbedre jordens, planternes, dyrenes, menneskenes og planetens
sundhed som en udelelig enhed.
Dette princip understreger at den enkeltes sundhed og folkesundheden ikke kan adskilles fra økosystemernes sundhed – sund jord frembringer sunde fødevarer der fostrer dyrs og menneskers sundhed.
Sundhed er helheden og integriteten i levende systemer. Det er ikke
blot fravær af sygdom, men opretholdelsen af fysisk, mental, social og
økologisk trivsel. Immunitet, modstandskraft og regeneration er vigtige
kendetegn ved sundhed.
Økologisk jordbrugs rolle, hvad enten det er i landbrug, forarbejdning, distribuering eller forbrug, er at opretholde og forbedre sundheden hos økosystemer og organismer, fra de mindste i jorden til mennesker. Det er især et mål at producere nærende fødevarer af høj kvalitet der bidrager til sundhedsforebyggelse og trivsel. Derfor bør økologisk jordbrug undgå at anvende gødning, pesticider, medicin og tilsætningsstoffer der kan have uønskede virkninger for sundheden.
Økologiprincippet
Økologisk jordbrug bør bygge på
levende økologiske systemer og kredsløb, samarbejde med dem, efterligne dem og
hjælpe med at bevare dem.
Dette princip rodfæster økologisk jordbrug i de levende økologiske systemer. Det fastslår at produktionen skal baseres på økologiske processer og recirkulering. Næring og trivsel opnås gennem økologien i det enkelte produktionsmiljø. For afgrøder, eksempelvis, er det den levende jord; for dyr er det gårdens økosystem; for fisk og havdyr er det vandmiljøet.
Økologisk landbrug, hyrdedrift og høst af naturens produkter bør
indpasses i naturens økologiske balancer og kredsløb. Disse kredsløb findes
overalt, men deres virkemåde er stedbestemt. Økologisk drift skal tilpasses
lokale betingelser, økologi, kultur og omfang. Tilførsler udefra bør reduceres
ved genbrug, recirkulering og effektiv brug af materialer og energi for at
bevare og forbedre miljøkvaliteten og spare på ressourcerne.
I økologisk jordbrug bør den økologiske balance opnås gennem design af
landbrugssystemer, etablering af levesteder og opretholdelse af genetisk og
landbrugsmæssig mangfoldighed. De der producerer, forarbejder, forhandler eller
forbruger økologiske produkter bør beskytte og gavne det fælles miljø inklusive
landskaber, klima, levesteder, biodiversitet, luft og vand.
Retfærdighedsprincippet
Økologisk jordbrug bør bygge på
forhold der sikrer retfærdighed med hensyn til det fælles miljø og
livsmuligheder.
Retfærdighed er kendetegnet ved ret og rimelighed, respekt, fairness og
ansvar for den fælles verden, både mellem folk og i deres forhold til andre
levende væsener.
Dette princip betoner at de der tager del i økologisk jordbrug, bør
forholde sig til hinanden på en måde der sikrer retfærdighed på alle niveauer
og for alle parter - landmænd, arbejdere, forbrugere og de der forarbejder, distribuerer
og handler. Økologisk jordbrug bør give alle involverede en god livskvalitet og
bidrage til fødevaresuverænitet og bekæmpelse af fattigdom. Det stræber efter
at producere en tilstrækkelig forsyning af kvalitetsfødevarer og andre
produkter.
Retfærdighedsprincippet insisterer på at dyr skal tilbydes forhold og
livsmuligheder der er i overensstemmelse med deres fysiologi, naturlige adfærd
og trivsel.
Natur- og miljøressourcer der anvendes til produktion og forbrug, bør
forvaltes på en måde der er socialt og økologisk retfærdig, og sikres for
fremtidige generationer. Retfærdighed kræver systemer for produktion,
distribution og handel der er åbne og rimelige og som tager højde for de
faktiske sociale og miljømæssige omkostninger.
Forsigtighedsprincippet
Økologisk jordbrug bør drives
på en forsigtig og ansvarlig måde for at beskytte nuværende og fremtidige
generationers sundhed og trivsel og tage vare på miljøet.
Økologisk jordbrug er et levende og dynamisk system der reagerer på
interne og eksterne krav og omstændigheder. De der driver økologisk jordbrug
kan øge effektiviteten og forbedre produktiviteten, men dette bør ikke ske med
fare for sundhed og trivsel. Derfor er der behov for at vurdere ny teknologi og
afprøve eksisterende metoder på ny. På grund af vores ufuldstændige forståelse
af økosystemer og jordbrug, skal der handles med forsigtighed og omhu.
Dette princip siger
at forsigtighed og ansvar er grundlæggende i drift, udvikling og valg af
teknologier i økologisk jordbrug. Videnskab er nødvendig for at sikre at
økologisk jordbrug er sundhedsfremmende, sikkert og økologisk rigtigt. Men
videnskabelig viden alene er ikke nok. Praktisk erfaring, opsamlet visdom og
traditionel og indfødt viden frembyder gedigne løsninger, afprøvet gennem tiden.
Økologisk jordbrug bør forebygge væsentlige risici ved at vælge hensigtsmæssige
teknologier og afvise de uforudsigelige, såsom genteknologi. Beslutninger bør
afspejle værdier og behov hos alle der kan blive påvirket, ved hjælp af
gennemskuelige og demokratiske processer.
7. Præsentation af
bestyrelsen i Økologisk Forum
Dorte Ernst, dorte_ernst@sol.dk (cand.
agro.) (formand)
Økologisk Forum har en go´ portion af det, jeg har savnet som færdig kandidat.
Derfor er foreningen guld værd som inspirationskilde til sparring af tanker,
ideer og som netværk. I foreningen er der højt til loftet og det summer af
forskellige holdninger og meninger, der krydres med spændende arrangementer.
Det høje faglige niveau og den positive stemning gør, at det stadig er givende
at være med på ottende år og fjerde som formand - hvilket i øvrigt er en smal
sag med en så velfungerende bestyrelse.
Jeg har tidligere
haft min gang i to amter, Fødevareministeriet og i Amtsrådsforeningens
Miljøkontor. Den pind har jeg netop forladt og er nu ansat i Miljøministeriet,
Kort og Matrikelstyrelsen (Strategi og Sekretariat) hvor jeg blandt andet skal
forsøge at få en aftale i hus med Forsvaret og arbejder med INSPIRE
(infrastruktur for geografisk information på EU-niveau).
Ud over arbejdet er jeg aktiv i Økologisk
Landsforening, hvor jeg sidder i bestyrelsen og netop er valgt til formand for
Forbrugerudvalget. Gennem ØL er jeg udpeget til Fonden for Økologisk Jordbrug
og brugerudvalget for FØJO.
Lise Christiansen Walbom, lich@sol.dk (cand. agro.) (næstformand)
Jeg
sidder i bestyrelsen for Økologisk Forum fordi jeg synes det er et godt sted
for udveksling af erfaring og information inden for det økologiske område, - og
fordi det er et godt sted at møde andre med fælles interesse, men som har andre
”briller” på når vi på kryds og tværs diskuterer hvordan økologien kan løftes
godt på vej og ind i en ny udvikling. Det er det jeg gerne vil være med til.
Økologisk Forum er også et godt sted at blive opdateret på hvad der sker i
sektoren. Desuden er jeg er glad for at have mulighed for at præge og deltage i
forskellige temamøder og ture til producenter rundt omkring i Danmark.
Til daglig arbejder hos FDB som fagkonsulent
med områderne miljø, økologi og etik. Det er min opgave at være med til at
videnskvalificere organisationen internt og styrke foreningens holdninger og
konkrete handlinger inden for mine arbejdsområder. Det sker gennem foredrag,
produktion af informationsmaterialer, informationskampagner og mere eller
mindre event prægende aktiviteter, der alle kan være medvirkende til at sætte
forbrugerne bedre i stand til at træffe kvalificerede valg når de står foran
køledisken.
Specifikt i forhold til økologi i 2006 vil
jeg følge revisionen af økologiforordningen tæt – det er spændende at se
hvordan den vil komme til at se ud, og hvordan den forhåbentlig vil være med
til at skubbe udviklingen af økologien videre. Ikke bare i Danmark og EU, - men
internationalt.
Jeg bor stadig i bofællesskab på Vesterbro
med Sanne, Anders og deres skønne børn Julius og Karla og med min mand Mads J
Anne Gravsholt Busck,
agb@geogr.ku.dk (cand. agro., ph.d.) (kasserer)
Min 'økologiske løbebane' har ført mig fra
biodynamisk bageri over urtecremer, naturmedicin og hestevognskørsel til
landbrugsmedhjælper og videre til agronomstudiet. På KVL blev jeg interesseret
i natur- og landskabsforvaltning og den interesse har holdt ved. Min hovedinteresse
ligger i dag indenfor sociologi og planlægning - med vægt på natur- og
landskabsforvaltning i landbrugslandet, og relationer mellem by og land.
Jeg har i en årrække
arbejdet som forsker og underviser på KVL, Center for Skov, Landskab og
Planlægning. I december 2004 rykkede jeg teltpælene op fra den trygge andegård
og er nu ansat som adjunkt på Geografisk Institut på Københavns Universitet.
Det er på samme tid fagligt nært og meget anderledes end arbejdet på KVL, så
min horisont har udvidet sig. Jeg underviser i planlægning og meget andet
(geografistudiet er MEGET bredt har jeg måttet sande) og deltager i
forskningsprojekter om nye relationer mellem by og land. Pga. kommunalreformen
er der pt. meget fokus på, hvordan kommunerne i fremtiden kan og vil forvalte
brugen af det åbne land.
Økologi? ja - i en meget
bred betydning – som et par briller det hele ses igennem. Jeg glæder mig til
endnu et år med inspirerende diskussioner og aktiviteter i Økologisk Forum.
Peder
Gabrielsen, Peder.Gabrielsen@eea.europa.eu (cand. agro.) (medlem)
Min interesse for økologi voksede stødt igennem
agronomstudiet på KVL, hvor jeg endte med at følge overbygningen i
landskabsforvaltning. Efterfølgende er min generelle interesse for økologi
blevet holdt vedlige samt vokset yderligere igennem mit medlemskab af Økologisk
Forum.
Jeg er ansat ved Det
Europæiske Miljøagentur og arbejdede i en årrække med evaluering af EU's fælles
landbrugspolitik og udvikling af et sæt miljø- og landbrugsindikatorer til brug
herfor. Igennem det sidste års tid har jeg beskæftiget mig med luftforurening
og emissioner samt transport.
Hanne Spühler (cand. hort.) (medlem)
Beskrivelse kommer
næste gang
Henrik Norholt (Akademiøkonom., ph.d.) (suppleant)
Ph.D. fra KVl, Inst. f. Jordbrugsvidenskab. Titel på Ph.D.
"Agronomiske, Økonomiske og
Jordbrugspolitiske Aspekter af en Omlægning af Dansk Landbrug til
Økologisk Drift". Har arbejdet som Projektleder i biotekvirksomheden
Astion A/S, Forskerparken Symbion. Derefter direktør for Nascent ApS, der
fremstiller og markedsfører økologisk hudpleje.
Anne Bay (hortonom) (suppleant)
Har været medlem af Økologisk Forum siden
foreningen blev stiftet. Jeg ser stor styrke i bredden i økologisk interesse,
der er repræsenteret blandt foreningens medlemmer. Er på mit tredje år som
suppleant i bestyrelsen. Sætter stor pris på muligheden for kombination af det
faglige og sociale aspekt i foreningsarbejdet. I mit daglige arbejde som
indkøber i frysetørringsvirksomhed indgår økologi ikke som centralt element.
Ser Økologisk Forum som et forum med rige muligheder for at diskutere mange
facetter af økologi. Har senest i regi af Økologisk Forum haft god mulighed for
sammen med et andet medlem at arbejde med et foreningsarrangement om
medicinalplanter.
Mikkel Høst (stud. silv.) (suppleant)
Studerer
på nuværende tidspunkt landskabsforvaltning på KVL. I disse måneder arbejdes
der intenst med speciale, der forhåbentlig er afleveret i løbet af september.
Mine faglige interesser koncentrerer sig omkring forvaltning af natur og miljø
i jordbrugslandskabet. Jeg har bl.a. arbejdet meget med EU’s landbrugspolitik
og naturplaner. Jeg ser økologisk jordbrug som en væsentlig del af løsningen på
de udfordringer natur- og miljø forvaltningen står overfor i Danmark. Dette
håber jeg at kunne fremme med mit arbejde i Økologisk Forum.
Jan Teinborg (stud.
silv.) (suppleant)
Jeg
studerer skov- og naturressource forvaltning på KVL, hvor jeg er i gang med at
færdiggøre mit speciale. Specialet omhandler konvertering til naturnær
skovdrift for skovene tilhørende Århus Kommune. Omdrejningspunktet i specialet
er udarbejdelse af retningslinier for den foranstående konvertering, baseret på
en analyse af sociale, økologiske, og økonomiske værdier i skovene. Har været
medlem af økologisk forum i et par år, og nyder meget at debattere, få ny viden,
og kunne støtte op omkring økologiske idéer. Jeg mener, at økologi er en
naturlig logisk vej mod personlig velvære og global bæredygtighed.
Interessen for økologi startede for mit
vedkommende da jeg i 1989 flyttede fra Jylland til København for at starte på
Landbohøjskolen. Her fik jeg for alvor øjnene op for jordbrugets miljøside. Min
sunde fornuft sagde mig at det var værd at støtte økologien og den intension
har jeg fulgt siden.
I 1998 var jeg så med til at stifte Økologisk Forum og blev valgt som foreningens første formand. Nu er jeg suppleant for at give rum til arbejde og et omfattende familieliv. Jeg har efterhånden fået oparbejdet nogen arbejdserfaring gennem mine ansættelser i hhv. Energistyrelsen, et rådgivende konsulentfirma, Direktoratet for FødevareErhverv og nu Plantedirektoratet, her har jeg siden oktober sidste år været ansat i Sektor for Økologi.
Maj
Den 30.
– 31. Økologi kongres
Der er allerede tilmeldt over 900 personer. Se
mere på: www.okologi-kongres.dk –
Håber vi ses!
Juni
Lørdag den 10.
kl. 13 - ~16 Besøg på Sct. Hans´
gartneri
Susanne Friis arbejder
som leder af gartneriet på Skt. Hans. Hun har været med til at skrive en rapport
om, hvordan havearbejde og det at være i en have kan hjælpe psyken. Det vil hun
gerne fortælle om, og også vise rundt på stedet og fortælle om de ideer, der er
for at lave sansehave mv. På det tidspunkt har de forhåbentlig plantet
sommerblomsterne ud.
Vi mødes hos Susanne kl.
13.00 Adresse: Bistrup Allé 40, 4000 Roskilde, tlf. 4632 8030. Bus nr. 605 /
607 mod Boserup fra Roskilde station. Turen fra Roskilde tager ca. 20 min.
Efter rundvisningen
drikker vi en kop kaffe i Susannes have.
September
Oplevelsestur
til Strynø Kalv med overnatning.
Rikke er ved at arrangere en tur hvor der bliver mulighed for at opleve Strynø Kalv. Der har tidligere været drevet landbrug på øen, der nu afgræsses med får, som vedligeholder den speciel vegetation. Området er udpeget til fuglebeskyttelsesområde og i havet omkring er der god mulighed for at opleve sæler.
Oktober
Tur til Bornholm og se hvad øen
byder på af økologi og nicheproduktion.
November
Fredag den 17. Generalforsamling og
julehygge
Næste medlemsorientering – august:
Hvis du har noget, du gerne vil have med i næste medlemsorientering, skal du sende det på mail til agb@geogr.ku.dk Deadline er den 15. august 2006