www.oekoforum.dk

 

 

 

 

Foredrag med Eskild Tjalve og efterfølgende diskussion

 

Tirsdag den 22. april kl. 17.30-19.30

KU LIFE (aud 1.15), Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C

 

"Ånden i naturen – og i det økologiske jordbrug"

 

 

Tanker om ånden i naturen går helt tilbage til den danske guldalder, ikke mindst personificeret ved danmarks store fysiker H.C. Ørsted, som opfattede ånd som usynlig natur og natur som det synlige produkt af en allestedsværende ånd. Ved dette foredrag vil Eskild Tjalve komme ind på nogle meget konkrete manifestationer på denne ånd i naturen.

 

Det er et grundprincip, såfremt man er lidt bekendt med litteratur omhandlende den åndelige verden, at alt fysisk liv er et ydre udtryk for højere former for liv og intelligens. Det intelligente liv bag naturen kaldes for devaer, som betyder ”en skinnende” eller ”en lysende”. Devaer er ikke-fysiske væsener i utallige størrelser og former, hvoraf de mindste kaldes for naturånder. Foredraget vil blandt andet handle om, hvordan mennesket kan opleve devaerne og gennem kommunikation lære at samarbejde med naturen. Emnet vedrørende devaer er noget som optager Eskild Tjalve meget, og han har mange indfaldsvinkler og erfaringer med samspillet mellem mennesket, dyr og planter. Foredraget er baseret på konkrete oplevelser. Mere info: http://www.eskildtjalve.dk/

 

 

 

Alle er velkomne til arrangementet