Beskrivelse af bestyrelsen 2008

 



 

Dorte Ernst (formand)

Lise Christiansen Walbom (næstformand)

Anne Gravsholt Busck (kasserer)

Peder Gabrielsen (medlem)

Hanne Spühler (medlem)

Henrik Norholt (suppleant)

Elin Winther(suppleant)

Trine Olsen(suppleant)

Anne Marie Friis Jørgensen(suppleant)

 

Dorte Ernst, dorte_ernst@sol.dk (cand. agro.) (formand)
Økologisk Forum har en go´ portion af det, jeg har savnet som færdig kandidat. Derfor er foreningen guld værd som inspirationskilde til sparring af tanker, ideer og som netværk. I foreningen er der højt til loftet og det summer af forskellige holdninger og meninger, der krydres med spændende arrangementer. Det høje faglige niveau og den positive stemning gør, at det stadig er givende at være med på ottende år og fjerde som formand - hvilket i øvrigt er en smal sag med en så velfungerende bestyrelse.

Jeg har tidligere haft min gang i to amter, Fødevareministeriet og i Amtsrådsforeningens Miljøkontor. Den pind har jeg netop forladt og er nu ansat i Miljøministeriet, Kort og Matrikelstyrelsen (Strategi og Sekretariat) hvor jeg blandt andet skal forsøge at få en aftale i hus med Forsvaret og arbejder med INSPIRE (infrastruktur for geografisk information på EU-niveau).

Ud over arbejdet er jeg aktiv i Økologisk Landsforening, hvor jeg sidder i bestyrelsen og netop er valgt til formand for Forbrugerudvalget. Gennem ØL er jeg udpeget til Fonden for Økologisk Jordbrug og brugerudvalget for FØJO.

til top

Lise Christiansen Walbom, lich@sol.dk (cand. agro.) (næstformand)

Jeg sidder i bestyrelsen for Økologisk Forum fordi jeg synes det er et godt sted for udveksling af erfaring og information inden for det økologiske område, - og fordi det er et godt sted at møde andre med fælles interesse, men som har andre ”briller” på når vi på kryds og tværs diskuterer hvordan økologien kan løftes godt på vej og ind i en ny udvikling. Det er det jeg gerne vil være med til. Økologisk Forum er også et godt sted at blive opdateret på hvad der sker i sektoren. Desuden er jeg er glad for at have mulighed for at præge og deltage i forskellige temamøder og ture til producenter rundt omkring i Danmark.

Til daglig arbejder hos FDB som fagkonsulent med områderne miljø, økologi og etik. Det er min opgave at være med til at videnskvalificere organisationen internt og styrke foreningens holdninger og konkrete handlinger inden for mine arbejdsområder. Det sker gennem foredrag, produktion af informationsmaterialer, informationskampagner og mere eller mindre event prægende aktiviteter, der alle kan være medvirkende til at sætte forbrugerne bedre i stand til at træffe kvalificerede valg når de står foran køledisken.

Specifikt i forhold til økologi i 2006 vil jeg følge revisionen af økologiforordningen tæt – det er spændende at se hvordan den vil komme til at se ud, og hvordan den forhåbentlig vil være med til at skubbe udviklingen af økologien videre. Ikke bare i Danmark og EU, - men internationalt.

Jeg bor stadig i bofællesskab på Vesterbro med Sanne, Anders og deres skønne børn Julius og Karla og med min mand Mads J

 til top

Anne Gravsholt Busck, agb@geogr.ku.dk (cand. agro., ph.d.) (kasserer)

Min 'økologiske løbebane' har ført mig fra biodynamisk bageri over urtecremer, naturmedicin og hestevognskørsel til landbrugsmedhjælper og videre til agronomstudiet. På KVL blev jeg interesseret i natur- og landskabsforvaltning og den interesse har holdt ved. Min hoved­interesse ligger i dag indenfor sociologi og planlægning - med vægt på natur- og landskabsforvaltning i landbrugs­landet, og relationer mellem by og land.

Jeg har i en årrække arbejdet som forsker og underviser på KVL, Center for Skov, Landskab og Planlægning. I december 2004 rykkede jeg teltpælene op fra den trygge andegård og er nu ansat som adjunkt på Geografisk Institut på Københavns Universitet. Det er på samme tid fagligt nært og meget anderledes end arbejdet på KVL, så min horisont har udvidet sig. Jeg underviser i planlægning og meget andet (geografistudiet er MEGET bredt har jeg måttet sande) og deltager i forskningsprojekter om nye relationer mellem by og land. Pga. kommunalreformen er der pt. meget fokus på, hvordan kommunerne i fremtiden kan og vil forvalte brugen af det åbne land.

Økologi? ja - i en meget bred betydning – som et par briller det hele ses igennem. Jeg glæder mig til endnu et år med inspirerende diskussioner og aktiviteter i Økologisk Forum.

 til top

Peder Gabrielsen, Peder.Gabrielsen@eea.europa.eu (cand. agro.) (medlem)

Min interesse for økologi voksede stødt igennem agronomstudiet på KVL, hvor jeg endte med at følge overbygningen i landskabsforvaltning. Efterfølgende er min generelle interesse for økologi blevet holdt vedlige samt vokset yderligere igennem mit medlemskab af Økologisk Forum.

Jeg er ansat ved Det Europæiske Miljøagentur og arbejdede i en årrække med evaluering af EU's fælles landbrugspolitik og udvikling af et sæt miljø- og landbrugsindikatorer til brug herfor. Igennem det sidste års tid har jeg beskæftiget mig med luftforurening og emissioner samt transport.

 til top

Hanne Spühler (cand. hort.) (medlem)

Beskrivelse kommer.

 til top

Henrik Norholt (Akademiøkonom., ph.d.) (suppleant)

 

 til top

Elin Winther (agronom) (suppleant)

 

 til top

Trine Olsen (stud. ) (suppleant)

 til top

Anne Marie Friis Jørgensen (cand. agr.) (suppleant)

 

 til top